Testosteron kan spille en rolle ved obstruktiv lungesygdom
Danske data peger på, at testosteronbehandling kan ændre mænds forbrug af inhalationsmedicin – men forbruget udviklede sig forskelligt afhængigt af medicintypen.
Mænd med obstruktiv lungesygdom, der behandles med testosteron og samtidig tager inhalationssteroid (ICS), ser ud til at reducere deres ICS-forbrug efter længere tids testosteronbehandling. Det viser et dansk registerstudie.
”Når vi kigger på vores data, understreger de – som mange studier før vores – at astma ikke altid bare er astma i den klassiske forstand, hvor den er udløst af allergi og inflammationen, der følger med. Der eksisterer også nogle andre mekanismer, der trigger udviklingen på det her område,” siger HU-læge og ph.d. Erik Sören Halvard Hansen, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital.
Astma er en sygdom, der præsenterer sig forskelligt på forskellige tidspunkter i livet, og derfor har flere forskere inden for astma undersøgt sammenhænge mellem kønshormoner og medicin for astma.
”Man kan sige, at vores resultater indikerer en kompleks aldersafhængig sammenhæng mellem testosteronbehandling og luftvejssymptomer,” siger Erik Sören Halvard Hansen. Han er hovedforfatter på studiet, der er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Hunter Medical Research Institute i Australien.
ICS-forbrug faldt især hos personer over 45 år
Forskerholdet fandt, at den gennemsnitlige ICS-dosis, deltagerne tog, var uændret de første 18 måneder efter behandlingsstart, men faldt signifikant 18-24 måneder efter opstart. Særligt markant var faldet i gruppen af deltagere over 45 år, og blandt samtlige deltagere svarede det gennemsnitlige fald til 54 mikrogram budesonid dagligt.
”Vi så en beskeden, men dog en statistisk signifikant reduktion i ICS-dosis blandt de deltagere, der havde KOL, mens der ikke var tilsvarende signifikante ændringer i ICS-dosis blandt deltagere med astma eller astma-KOL-overlap. Den forsinkede reduktion i brugen af ICS tyder på, at systemiske androgener kan spille en rolle i langsigtet astmakontrol for udvalgte patienter, især yngre personer. Det er i teorien i overensstemmelse med, hvad tidligere forskning peger på – nemlig at testosteron undertrykker type 2-inflammation,” forklarer Erik Sören Halvard Hansen.
Til gengæld fandt forskerne ingen reduktion i eksacerbationer efter opstart af testosteronbehandling. Derimod steg brugen af korttidsvirkende beta2-agonister (SABA) blandt deltagere over 45 år med gennemsnitligt 111 pust pr. halvår.
”Man skal være lidt forsigtig med at konkludere på det, men resultaterne kan tyde på, at stigningen i SABA-forbruget primært afspejler en større underliggende skrøbelighed blandt disse deltagere, snarere end en direkte effekt af behandlingen.”
Hænger astma sammen med køn?
Hvorfor testosteron overhovedet skulle påvirke luftvejssygdom, er fortsat uklart. Forskerne peger dog på, at astma før puberteten er hyppigere blandt drenge, mens sygdommen efter puberteten forekommer hyppigere hos kvinder. Det har ført til en interesse for, om kønshormoner kan spille en rolle i udviklingen og sværhedsgraden af obstruktive luftvejssygdomme.
Tidligere observations- og genetiske studier har desuden vist, at højere testosteronniveauer er forbundet med bedre lungefunktion, lavere risiko for astma og færre astmarelaterede indlæggelser.
"Helt lavpraktisk er testosteron et væksthormon – og en teori går på, at drengenes luftveje får en større kaliber i puberteten, hvor væksten sætter ind. Når luftvejene bliver større, kan de ikke på samme måde som tidligere formå at lave en luftvejsforsnævring. Men der findes også celle- og musestudier, der tyder på, at testosteron kan dæmpe den betændelse, der er i luftvejene ved astma,” siger Erik Sören Halvard Hansen og peger på, at blandt sidstnævnte studier i celler er det vist, at hvis en celle får tilført testosteron, vil der ske en kaskade i cellen, der svarer til den proces, som får luftvejene til at slappe af, og som dæmper betændelsestilstanden, der optræder i luftvejene i forbindelse med astma.
Et skridt på vejen
I studiet fandt forskerne ingen forskelle mellem patienter med høje og lave eosinofiltal, men det kan ifølge Erik Sören Halvard Hansen afspejle statistisk variation. Derudover kan fraværet af signifikante ændringer i ICS-forbruget i undersøgelsens tidligere faser skyldes den relativt langsomme farmakodynamiske indtræden af testosterons virkninger eller underliggende heterogenitet i astma-fænotyper.
”I studiet er der begrænsninger, der skal tages i betragtning, inden vi tolker på resultaterne. Blandt andet havde vi ikke den præcise indikation for systemiske androgener hos alle deltagere, ligesom vi baserede deltagernes lungemedicinske forbrug på recepter. Det er dog ikke nødvendigvis et retvisende billede af medicinadhærens eller reel astma- og sygdomskontrol,” siger Erik Sören Halvard Hansen.
Han understreger, at resultaterne ikke bør opfattes som dokumentation for en klinisk effekt af testosteron på obstruktive lungesygdomme. Derfor er der behov for prospektive studier i mere repræsentative populationer for at afklare, om testosteron kan få en fremtidig rolle hos få udvalgte patienter med obstruktiv luftvejssygdom.
”Vi er nok nået dertil i forskningen og behandlingen af astma, hvor vi kan begynde at kigge på andre ting til de patienter, der ikke har eosinofil inflammation, eller som falder uden for kasserne. Måske er det godt at kigge i andre retninger for at finde alternative behandlingsmuligheder til de patienter. Måske kan testosteron eller mekanismer forbundet herved med tiden være en del af de alternativer,” siger Erik Sören Halvard Hansen.