Kardiologer ser ingen grund til hjertetjek af alle ADHD-patienter

Kardiologer nedtoner nu risikoen for hjertekar-sygdomme hos mennesker med ADHD. Det sker i et nyt holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab, DCS.

Papiret med overskriften ’Mulig kardiovaskulær risiko hos børn, unge og voksne ved medicinsk behandling af ADHD’ afviger på et afgørende punkt fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området: Hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler at tage EKG på de voksne patienter før opstart af medicinsk behandling, mener kardiologerne ikke, at det er nødvendigt.

Anbefalingerne fra DCS lyder i holdningspapiret:

• Behandling med ADHD-medicin må generelt betragtes som værende uden øget kardiovaskulær risiko og behandlingen fordrer som hovedregel ikke forudgående kardiologisk undersøgelse, og herunder således heller ikke EKG-undersøgelse.
• Der anbefales imidlertid EKG-undersøgelse på lav tærskel, hvis patienten forud for eller under behandlingen har eller får påvist hjertesygdom, har symptomer tydende på hjertesygdom eller hvis der er arvelig hjertesygdom i familien. Hvis der mistænkes hjertesygdom anbefales henvisning til kardiologisk vurdering.

Intet belæg for hjertekarsygdom

Kardiolog Emil Fosbøl fra Rigshospitalets Hjertecenter, der sammen med kollega Steen Pehrsson har udgjort formandskabet for gruppen bag holdningspapiret fra DCS, forklarer afvigelsen fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger således:

”Det er rigtigt, at Sundhedsstyrelsen siger, at der skal tages EKG først. Men dette har vi ikke fundet belæg for.”

I holdningspapiret uddybes forklaringen med, at arbejdsgruppen ’ved litteraturgennemgang ikke har fundet overbevisende holdepunkter for, at behandling med ADHD-medicin er forbundet med en øget kardiovaskulær risiko. Ud fra litteraturen kan man ikke identificere særlige patientgrupper med hjertesygdom, der har forøget kardiovaskulær risiko som følge af ADHD-medicin’. I papiret noteres det, at ’vidensgrundlaget er dog begrænset, idet der ikke foreligger data om kardiovaskulær sikkerhed i form af randomiserede studier, hvor der indgår hårde kliniske endepunkter (myokardieinfarkt, kardiovaskulær død el. lign.)’.

Derfor bliver kardiologernes konklusion, at ’den utilstrækkelige viden om en eventuel sammenhæng mellem hjertesygdom og risiko ved ADHD-medicin berettiger ikke rutinemæssig 12-aflednings EKG undersøgelse hos alle’.

Bekymrede klinikere

Baggrunden for det nye holdningspapir fra DCS er med Emil Fosbøls ord, at ”der har været megen bekymring om brugen af ADHD-lægemidler og risikoen for hjertemæssige virkninger. Lægemidlerne bruges i stort antal og klinikerne som behandler børn, unge og voksne med ADHD er bekymrede”.

Gruppens kommissorium lød, at ‘en mulig risiko for pludselig uventet hjertedød ved behandling af ADHD med det centralstimulerende præparat methylphenidat (fx Ritalin) og noradrenalin-reuptake-inhibitor atomoxetin (Strattera) har været genstand for stor opmærksomhed. Der ønskes en beskrivelse af, om der ud fra randomiserede og/eller epidemiologiske undersøgelser inkluderende både børn og voksne i behandling med ADHD medicin er holdepunkter for en sådan sammenhæng i forhold til baggrundsbefolkningen. Endvidere ønskes beskrevet, om der skal udvises særlig forsigtighed med medicinsk ADHD behandling hos patienter med visse hjertesygdomme’.