Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Misbrug og psykiske lidelser bør behandles samlet hos regionerne

Den samlede behandling for mennesker med psykisk sygdom og afhængighed skal ligge hos regionerne, lyder det i et nyt udspil, som Danske Regioner, Lægeforeningen, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab står bag.

"Det er meningsløst at adskille behandlingen af psykisk sygdom og misbrug. Når man holder de to adskilt, risikerer begge behandlinger at være nytteløse eller måske ligefrem spænde ben for hinanden. Den eneste rigtige løsning er at samle ansvaret på sygehuset," siger generalsekretær for Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, i en kommentar til udspillet.

Og sygehusenes driftsherrer, regionerne, er enige.

"Vi skal gøre det, der er bedst for mennesker, der har en psykisk sygdom. Og i de tilfælde, hvor der også er en afhængighed af alkohol eller stoffer, bliver der simpelthen ikke taget godt nok hånd om den samlede behandling. Regionerne har de sundhedsfaglige kompetencer til at løfte den samlede opgave. For det enkelte menneske vil det betyde ét samlet behandlingsforløb med fokus på alle problemstillingerne på én gang," siger Sophie Hæstorp Andersen, som er ny formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

Psykisk sygdom og misbrug behandles i dag hver for sig. I dag kan borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug få behandling for deres psykiske lidelser og blive afruset i psykiatrien, men de skal i de fleste tilfælde søge behandling for deres misbrug i kommunen. I den kommunale misbrugsbehandling kan borgeren omvendt ikke få behandling for de psykiske lidelser og andre sygdomme, der følger med. Men det fungerer ikke, og mange borgere bliver kastebold mellem systemerne.

Problemet kommer bl.a. tydeligt til udtryk i de psykiatriske skadestuer. Hver tredje borger, der søger hjælp her, har både en psykisk sygdom og et misbrug af enten stoffer eller alkohol. Det er borgere, der kommer igen og igen.

Kommunernes Landsforening er dog ikke begejstret for udspillet.

"Det må være et udspil, som er blevet til langt væk fra virkeligheden. Det, vi ser i kommunerne, er, at man i den regionale psykiatri i forvejen har mere end vanskeligt ved at håndtere egne patienter, som ofte genindlægges efter ganske få dage, fordi de ikke er færdigbehandlede. De tungeste patienter har man i forvejen svært ved at hjælpe. Jeg kan ikke se, hvordan man i virkelighedens verden vil kunne hjælpe endnu en målgruppe," siger Joy Mogensen, formand for KL's Socialudvalg.

Udbredt hos psykisk syge

Misbrug er udbredt blandt mennesker med psykisk sygdom. Faktisk har mere end halvdelen af mennesker med misbrug i Danmark også en psykisk lidelse. Alene blandt borgere, der lider af skizofreni, er det over 47 procent, der samtidigt har et misbrug af enten stoffer eller alkohol. Nok så bemærkelsesværdigt har hver tredje, der lider af depression, et misbrug.

Meget ofte er psykisk sygdom og misbrug viklet ind i hinanden, og derfor skal de to lidelser altså behandles samtidigt, hedder det i udspillet. Og der er brug for, at gruppen behandles meget bedre. Borgere med psykisk sygdom og misbrug dør i gennemsnit 22 år før alle andre. Det skyldes, at de i langt højere grad end andre dør af anden sygdom, begår selvmord eller kommer ud for ulykker. Der er mange, der helt mister kontakten til familien, falder fra i uddannelsessystemet, mister deres job og bolig. Mange er multisyge. De lider ofte af flere forskellige psykiske sygdomme og har et dårligt fysisk helbred.

"Flere kommuner har ikke været gode nok til at behandle misbrugere – blandt andet ved ikke at bruge metoder, som har dokumenteret effekt. De to lidelser er ofte forbundet, og behandlingen fungerer ikke. Konsekvenserne er skræmmende. Mange bliver aldrig raske eller kommer ikke ud af deres misbrug. Det kan ende med, at de får andre sygdomme og dør alt for tidligt," siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing i pressemeddelelsen.

Kommunernes Landsforening anerkender, at der findes en gruppe borgere med svært behandlelige psykiske lidelser og massive misbrug, som kunne have stor gavn af, at behandlingsansvaret i deres tilfælde overgik til regionalt regi. Det vil formand for KL's Socialudvalg, Joy Mogensen, gerne diskutere.

"Jeg synes, at vi skal tage en seriøs drøftelse i forhold til den gruppe af borgere, som har massive psykiske lidelser og voldsomt misbrug. Her tror jeg faktisk, vi kan finde løsninger, som vil komme nogle af de allermest udsatte borgere til gavn," siger Joy Mogensen.

Hun mener dog, at den store gruppe af misbrugere, som får hjælp i kommunen, har ikke behov for f.eks. medicinsk hjælp, men derimod i høj grad behov for en bred vifte af sociale indsatser. En adskillelse af misbrugsbehandlingen fra de sociale indsatser risikerer derfor at forværre situationen for den brede gruppe af borgere med misbrugsproblemer, mener hun.

"62 procent af de borgere, som er i rusmiddelbehandling, er der for at komme af med et hashmisbrug. Det er ofte unge med sociale problemer, som bestemt ikke har brug for flere indgange til det offentlige. Vi risikerer at tabe en meget stor del af den gruppe på gulvet. Hvis misbrugsbehandlingen flyttes, så adskiller vi også den sociale hjælp fra misbrugsbehandlingen. Denne sammenhæng, som er afgørende for den store gruppe af misbrugere, vil vi miste," siger hun og mener derfor, at visionen om at overtage al misbrugsbehandling fra kommunerne er uigennemtænkt, fordi det er svært at se, hvordan den brede gruppe af borgere med misbrugsproblemer skal få gavn af det.

Her er udspillet

  • Det nye tilbud skal tilbyde borgeren behandling for psykisk sygdom og misbrug af såvel alkohol, stoffer som medicin i ét integreret behandlingsforløb i den regionale psykiatri. Der skal opbygges ny specialiseret kapacitet i hver af de fem regioner, som kan understøtte, at den lokalt forankrede regionale psykiatri kan varetage opgaven så tæt på borgeren og dennes hverdag, som muligt. Behandlingen skal både tilbydes ambulant og under indlæggelse.
  • Tilbuddet skal bestå af lægelig behandling, psykoterapi og andre relevante terapiformer, og fysiske aktiviteter. Der skal arbejdes målrettet med den enkeltes motivation for at mindske og fjerne misbruget.
  • Behandlingen skal bygge på faglige standarder og evidens, og der skal være krav om løbende monitorering, kvalitetssikring og udvikling af indsatsen. Høj faglig viden og specialisering er en forudsætning for at kunne levere et individuelt tilrettelagt behandlingsforløb.
    Flere kompetencer og stærkere kompetencer
  • Der skal være sundhedsfaglige kompetencer i det samlede behandlingsforløb, og sundhedsfaglig ekspertise til udredning for psykisk sygdom og andre sygdomme. Der skal være psykia- tere, psykologer, specialpsykologer, specialsygeplejesker, fysio- og ergoterapeuter, misbrugsbehandlere, socialrådgivere m.fl. tilknyttet tilbuddet.
  • Der skal ske et kompetenceløft af de faggrupper, der varetager behandlingen, og udvikles et uddannelsestilbud.
  • Borgeren skal tilbydes hjælp og støtte fra et tværfagligt og tværsektoriel team. Med tæt inddragelse af borgeren og evt. pårørende skal teamet sikre rettidig indsats og faglig kontinuitet mellem behandlingsforløbet i psykiatrien og den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats i kommunen. Der kan hentes inspiration i ordninger såsom patientens team og lignende ordninger.
  • Borgeren skal, på linje med retten til tidligt udredning og behandling i sundhedsvæsnet, have ret til hurtig og relevant socialfaglig og beskæftigelsesrettet støtte fra kommunen.
  • Barrierer for udveksling af nødvendige oplysninger på tværs af sektorer skal fjernes. Det handler om oplysninger, som er afgørende for at koordinere tilbuddet til borgeren.

Kilde: Danske Regioner