Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Det er et nyt dansk studie fra Region Sjællands Psykiatriske Forskningsenhed, der sætter fokus på denne problematik. Forskere herfra har i et nationalt registerstudie set på den langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet for alle danskere diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse i perioden 1995-2000 og sammenlignet den med andre psykiatriske diagnosegruppers.

Bag det aktuelle studie står seniorforsker, ph.d., cand.oecon. Lene Halling Hastrup, faglig leder, seniorforsker, psykolog, ph.d. og adjungeret lektor, Mickey T. Kongerslev, samt forskningschef, professor, ph.d., dr.h.c. Erik Simonsen.

Færrest med borderline er i job

De peger især på tre markante resultater af deres studie. Ni år efter patienternes første kontakt til psykiatrien, var der færre med borderline i arbejde eller under uddannelse end blandt alle andre med psykiatriske lidelser. Tilsvarende var der flere i borderlinegruppen, som var arbejdsløse, modtog kontanthjælp eller var på førtidspension end andre med personlighedsforstyrrelser.

Et andet markant resultat af studiet viser, at næsten 40 procent af dem med borderline, som oprindelig arbejdede/var under uddannelse, i løbet af de ni års opfølgning mistede deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det tredje bemærkelsesværdige resultat viser, at dem med borderline havde 32 procent lavere odds for at være i job/under uddannelse efter ni år end de fleste andre med psykiatriske lidelser. Kun dem med især skizofreni og misbrug havde en større risiko for at være på kontanthjælp/førtidspension efter ni år.

Med de evidensbaserede behandlingsformer, der er udviklet til mennesker med borderline, finder forskerne det bemærkelsesværdigt, hvor lidt fokus og effekt disse behandlinger tilsyneladende har på de syges evne til at arbejde/studere.

Behov for mere forskning

Om årsagen til, hvorfor borderline ser ud til at være forbundet med så ringe en arbejdsmarkedstilknytning og så dårlig en prognose herfor, skriver forskerne, at dette kan de kun gisne om:

”En del af forklaringen kan være de antagonistiske tendenser, de interpersonelle vanskeligheder, afhængighed og tilbøjelighed til vrede – alt sammen noget som er kendetegn ved borderline, sammen med sårbarhed over for stress, angst, depression og andre samtidige psykiatriske lidelser. Desuden kan det være, at fagfolk og andre med tilknytning til borderline-patienter mener, at de lider for meget til at kunne arbejde – ligesom patienterne også selv kan mene. Og yderligere hindringer for en vellykket rehabilitering af patienter med borderline kan være et begrænset samarbejde mellem de forskellige sektorer, der har at gøre med psykiatriske patienter.”

Og der kan være andre forklaringer – herunder også det fysiske helbred, som ofte også er dårligere hos psykisk syge med personlighedsforstyrrelser. Dette er der behov for yderligere forskning i, påpeger forskerne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift