Ingen grund til at frygte elektrochok
Merete Osler
Elektrochok øger ikke risikoen for demens blandt ældre mennesker med depression.
Det er konklusionen på et nyt dansk registerstudie, der har fulgt 168.000 danskere diagnosticeret med depression i perioden 2005 til 2015 for udvikling af demens. Af disse blev næsten 6.000 patienter behandlet med et eller flere elektrochok (ECT) og deres risiko for at få demens blev sammenlignet med de ca. 162.000 patienter, som ikke fik ECT.
”Vores resultater viser, at man sagtens kan bruge elektrochok til mennesker med depression, uden at skulle frygte for at det kan udløse demens. Især kan det anbefales til de ældre med svær depression, som synes at have særlig gavn af behandlingen,” siger Merete Osler, førsteforfatter på studiet. Hun er overlæge og professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og epidemiologisk afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet .
Det er første gang, at forskere ser på betydningen af ECT for udvikling af demens i en stor gruppe patienter, som er fulgt over en længere årrække. Hidtil har man vidst, at en af bivirkningerne ved elektrochok er forbigående hukommelsestab, men ikke om denne behandling kan påvirke de kognitive evner på længere sigt. Kun få undersøgelser med under 100 patienter har undersøgt hyppigheden af demens hos patienter efter ECT. I det aktuelle studie er patienterne blevet fulgt i snit i fire-fem år. Men forskerne har foretaget subanalyser af dem, der er fulgt længst (ti år), og her viser resultaterne det samme.
Vil aflive myter
I en kommentar til studiet siger professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech fra Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning under Region Hovedstadens Psykiatri, at resultaterne er bemærkelsesværdige og vil være med til i høj grad at aflive myter om elektrochok, idet mange både læger og lægfolk tror, at ECT er farligt for hjernen.
”Resultaterne er meget beroligende for læger og patienter. Vi ved, at svære depressioner i sig selv medfører en fordobling af risikoen for demens, så derfor er det meget beroligende, at studiet ikke viser nogen overhyppighed af demens efter ECT,” siger han.
Han er ikke overrasket over, at ECT ser ud til endda at gavne de ældre med depression. Og han tror, at det har samme effekt blandt de yngre:
”Det kan man bare ikke se i dette studie. Men vi er i gang med et andet, som har en 40 års follow-up tid. Og der vil man formentligt kunne se det,” siger Videbech.
Til forklaringen på den gavnlige effekt peger han på MR-studier af patienter, der har fået ECT, og som viser, at behandlingen øger rumfanget af hippocampus, formentligt ved at stimulere neurogenesen. Typisk vil netop hippocampus udvise atrofi ved svære ubehandlede depressioner og ved fx Alzheimers demens.
En god forklaring
Når Merete Osler kun udtaler sig om sammenhængen mellem ECT og demens for de ældre patienter, skyldes det, at estimaterne for dem under 60 år er mere usikre, idet der her ikke er så mange, der får demens.
Resultatet antyder faktisk, at ECT ikke øger de ældres risiko for demens, men kunne se ud til at beskytte. Og såfremt det ikke skyldes effekten af andre faktorer – såkaldt confounding – er der formentlig en god forklaring:
”Det kan hænge sammen med, at ECT får patienterne til umiddelbart at få det bedre, hvor det måske er mere belastende for hjernen, at patienten går rundt med en fortsat depression,” siger Merete Osler.
Hun understreger, at forskningsprojektet ikke giver baggrund for at udtale sig om sammenhængen mellem ECT og risikoen for andre mindre udtalte kognitive lidelser, da studiet kun har målt på dem med demensdiagnoser stillet af en læge under en hospitalskontakt.
Resultater vil modvirke ældres frygt
En britisk professor, Ian Anderson fra Division of Neuroscience and Experimental Psychology ved University of Manchester, skriver i The Lancet, at studiet bidrager med vigtige langtidsdata, som kan bruges til at oplyse patienter om potentielle risici ved ECT behandling.
”For ældre patienter vil resultaterne af dette studie hjælpe til at modvirke frygten for, at ECT øger risikoen for demens,” siger han og konstaterer, at resultaterne klart viser, at hjerneskader hos ældre ikke er et resultat af ECT.
I forhold til det danske studies resultater vedrørende de yngre aldersgrupper, peger han på, at der er brug for yderligere undersøgelser, da tallene ikke er statistisk signifikante.
ECT bruges for 70 procents vedkommende til patienter med depression, mens resten omfatter svært skizofrene og for en mindre dels vedkommende ældre med f.eks. delirium.