Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Patienter med skizofreni og blodprop lever længere med hjertemedicin

En intensiv behandling med forebyggende hjertemedicin kan give patienter med skizofreni, som får en blodprop, et lige så langt liv som andre.

Det viser et nyt studie, som dokumenterer behovet for mere fokus på medicinsk behandling af patienter med skizofreni, som har haft en blodprop i hjertet. I dag er dødeligheden blandt dem med skizofreni tre gange højere, når de ikke er i behandling med hjertemedicin efter blodprop i hjertet.

Bag studiet står Psykiatrien i Region Nordjylland og ph.d. studerende Pirathiv Kugathasan fra Aalborg Universitetshospital. Det supplerer tidligere studier, som har antydet, at hjertepatienter med skizofreni generelt får en dårligere behandling end andre patientgrupper.

Første studie af effekt af forebyggelse

Den gennemsnitlige levetid for patienter med skizofreni er 20 år kortere end for andre, primært på grund af fysiske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme. Og det er første gang, at forskere ser på, om en effektiv forebyggende behandling med hjertemedicin kan være med til at reducere den store overdødelighed. Og det ser den altså ud til at kunne. Helt præcist når Pirathiv Kugathasan i sit studie frem til, at dødeligheden blandt hjertepatienter med skizofreni kan reduceres til samme niveau som for andre patientgrupper, når de er i intensiv behandling med hjertemedicin. Desuden påviser han en sammenhæng mellem behandlingsintensitet og mindskelse af dødelighed.

”Det er helt afgørende viden, vi er kommet frem til, og det glæder mig, at vi kan arbejde målrettet på at få dødeligheden blandt patienter med skizofreni ned med forebyggende hjertemedicin, hvis de har haft en blodprop i hjertet,” siger Pirathiv Kugathasan.

I studiet er mere end 105.000 danske patienter med blodprop i hjertet fulgt i op til 20 år. Og forskerne bag mener, at når det gælder hjertepatienter med skizofreni, kan der være god grund til at se nærmere på faktorer, som giver mulighed for at gøre en særlig indsats for at forbedre overlevelsesprognosen – fx med intensiveret forebyggende behandling.

Studiet er netop publiceret i det internationale tidsskrift, JAMA Psychiatry.