Psykisk syge kan have ekstra gavn af gængse lægemidler
Lægemidler, der bruges mod fysiske sygdomme, kan i en vis udstrækning også forbedre psykiske sygdomsforløb. Svenske og britiske forskere har i et stort forsøg set på virkningen af statiner, sukkersygemidler og blodtryksmedicin og er nået frem til, at der er en positiv effekt.
Resultatet fremgår af en registerundersøgelse, der omfatter mere end 142.000 svenskere med bipolar lidelse, skizofreni eller psykoser. Her har forskere analyseret patienternes sygejournaler i relation til selvskade og hospitalsindlæggelser og derefter vurderet, om disse episoder er sket i perioder, hvor patienterne fik medicin til sænkning af blodtryk, kolesterol eller mod diabetes, eller om de skete i perioder, hvor de ikke fik disse almindelige lægemidler.
Klare sammenhænge
Den svensk/britiske undersøgelse viser, at brug af en hvilken som helst af disse tre typer medicin var forbundet med lavere rater af hospitalsindlæggelser. På samme måde viser den en sammenhæng mellem brug af en af de tre typer medicin og mindre selvskade blandt patienter med bipolar lidelse og skizofreni. Og for patienter med ikke-affektive psykoser gælder det samme, men alene ved indtag af blodtrykssænkende medicin.
”Vores resultater tyder på, at lægemidler mod forhøjet blodtryk, kolesterol og diabetes kan give mennesker med psykisk sygdom et bedre liv. Disse lægemidler bør derfor undersøges for deres potentiale som midler også mod alvorlige psykiatriske symptomer,” siger studiets førsteforfatter, Joseph Hayes fra University College London, UCL, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet JAMA Psychiatry.
Grund til bedre behandling af fysiske sygdomme
Han tilføjer, at han gerne ser midlerne undersøgt for deres effekt på centralnervesystemet. Og han understreger, at der ikke på nuværende tidspunkt er basis for at anbefale mennesker med skizofreni, bipolar lidelse eller psykoser at ændre den behandling, de allerede får.
Til gengæld mener han, at der er god grund til at se på behandlingen af de psykisk syges fysiske sygdomme.
"Der er en tendens til, at fysiske sygdomme underbehandles hos mennesker med psykiske sygdomme. Samtidig ved vi, at de har en øget risiko for hjertekarsygdom, hypertension og diabetes. Derfor er der god grund til for de psykiatriske patienter at tage en ekstra snak med deres læger for at få optimeret behandlingen af deres fysiske problemer. Specielt i lyset af at det kan have yderligere gavnlige virkninger på deres mentale sundhed,” siger Joseph Hayes.
Danske forskere finder potentiale i gængse midler til brug mod depression
Genbrug af velkendte lægemidler til en helt ny indikation er også emnet for et stort dansk forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i magasinet Acta Psychiatrica Scandinavica.
I et registerstudie har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri – på linje med deres svensk/britiske kolleger – fundet, at flere af de gængse lægemidler, der virker mod bl.a. forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol har en positiv effekt på psykisk sygdom – i dette tilfælde depression.
I det danske studie har forskerne udvalgt seks lægemidler ud fra hypoteser om, hvilke der har en positiv effekt på sygdomsmekanismer forbundet med depression, nemlig øget inflammation og en ændret stressrespons.
Undersøgelsen baserer sig på data fra mere end 1,5 mio. danske forsøgspersoner, der i en periode mellem 2005-2015 indtog et af de seks udvalgte lægemidler. Og resultaterne viser, at fortsat brug af aspirin i lav dosis, statiner, allopurinol (mod urinsyregigt) og angiotensiner (mod forhøjet blodttryk) er forbundet med en lavere risiko for depression. Til gengæld er en fortsat brug af ikke-aspirin-NSAID'er samt aspirin i høj dosis forbundet med en øget risiko for depression.
De danske forskere konkluderer, at deres resultater tyder på, at der er god grund til at se mere på, om gængs medicin mod fysiske sygdomme kan bruges også mod psykiske sygdomme som fx depression. Desuden ser de god grund til at bruge befolkningsbaserede registre til systematisk at identificere lægemidler med potentiale til at virke mod andre sygdomme, end dem de primært er målrettet til.