Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

International pionerånd: På vej mod bedre ADHD-udredning af voksne

Voksne med ADHD er en stor underdiagnosticeret gruppe. Ikke mindst i Danmark. Men senest på ADHD-kongressen i Lissabon (arrangeret i april af World Federation ADHD) kunne man opleve en positiv forskel i den rigtige retning.

Og dermed er der nyt grundlag for en langt bedre udredning og behandling af denne gruppe mennesker, mener en dansk ekspert, der deltog på kongressen.

”Det er tydeligt, at det er ved at gå op for mange flere psykiatere end hidtil, at ADHD ikke er en lidelse, der alene ses i barndommen og ungdommen, men at den meget ofte fortsætter ind i voksenalderen. På kongressen i Lissabon oplevede jeg en nærmest pioneragtig stemning, fordi psykiaterne nu oplever, at de kan hjælpe mange flere af deres patienter ret markant, efter de har fået øjnene op for voksen-ADHD,” fortæller Jakob Ørnberg, der er psykiater og overlæge ved Børne- og ungdomspsykiatrien ved Ålborg Universitets Hospital.

Mange voksne er fejldiagnosticerede

Som han ser det, er der ingen tvivl om, at mange psykiatriske patienter længe har været forkert diagnosticerede. Fordi udbredelsen af ADHD blandt voksne er relativ ny viden, er mange af dem, der er gået til lægen med depression, angst, tristhed, periodevist misbrug eller lignende, blevet diagnosticeret med disse lidelser frem for den bagvedliggende ADHD. Derfor er det for ham glædeligt at kunne konstatere, at flere voksne nu får den rette diagnose.

”Det er ikke sådan, at vi i Danmark får flere og flere diagnosticeret med ADHD. Derimod ser vi, at der bliver flyttet patienter fra andre diagnose-grupper og over i ADHD-gruppen. Det er rigtig positivt. Og selvom der er lang vej endnu, er det en god udvikling, som man kun kan glæde sig over, fordi den betyder, at stadig flere mennesker får den rette behandling og kan få deres liv tilbage,” påpeger Jakob Ørnberg.

Det man jo oplever, tilføjer han, er, at så snart patienten får den rette ADHD-medicin, slipper vedkommende af med de symptomer som f.eks. kan være depression og angst.

”Der, hvor vi ser en forskel ved behandlingen med ADHD-medicin er blandt de udiagnosticerede voksne med ADHD, der typisk bliver deprimerede over tid. Når man behandler dem for ADHD frem for eksempelvis depression, hjælper det også på deres depression og på deres generelle trivsel,” siger han og understreger, at ADHD-medicinen ikke hjælper dem, der har en reel depression.

For de mennesker, der ikke får den rette diagnose kan konsekvenserne være barske.

”Er man deprimeret og græder, kommer folk hen og trøster en. Men har man ADHD, har man svært ved at tage sig sammen og bliver ofte kaldt både doven og uduelig. Men især de voksne med ADHD er præget af lavt selvværd, fordi de jo har gået et langt liv med et usynligt handicap, og er fyldt med selvbebrejdelser. Så for dem er det helt afgørende at blive puttet ind i den rette ’kasse’,” som han påpeger.

Forskelle der springer i øjnene

Generelt skønner internationale eksperter konservativt, at enhver befolkning rummer tre-fire procent, som har ADHD. I Danmark er ca. 45.000 i behandling for ADHD herhjemme – inklusive børn, unge og voksne. Det svarer til mindre end en procent af befolkningen. Selekteret på grupper ligger diagnosticeringen af danske børn på to-tre procent. Og dermed er det tydeligt, at der er en markant underdiagnosticering af voksne.

Og når Jakob Ørnberg sammenligner dette med det faktum, at der er 400.000 danskere i behandling med SSRI-præparater – som bruges mod depression – springer forskellen i øjnene.

”Generelt kan man sige, at voksen-ADHD fortsat er svært underdiagnosticeret – også selvom vi ved, at der er store gevinster at hente ved at behandle dem, både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Så især i forhold til voksne er det utrolig vigtigt, at vi får endnu mere fokus på ADHD,” fastslår Jakob Ørnberg. 

Behandling gavner både den enkelte og samfundet

De gevinster, der er at hente, fremgår bl.a. af en rapport, der blev udgivet af Rockwool-fonden for fem år siden, hvor forskere for første gang så på, hvilke omkostninger ubehandlet ADHD påfører den enkelte og samfundet. De endte på et beløb på ikke mindre end næsten tre mia. kr. årligt.

Og i takt med fremkomsten af ikke mindst dansk epidemiologisk forskning er man også begyndt at få evidens for en god effekt af ADHD-behandling ift. folks sociale liv.

”I dag kan man meget klart se, at ADHD-behandlingen hjælper især folk i misbrug rigtig godt. Og mere generelt ved vi også i dag, at alle i ADHD-behandling klarer sig bedre både i forhold til uddannelse, job, kriminalitet og lignende,” fortæller Jakob Ørnberg.