Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinder med ADHD underdiagnosticeret

Ifølge konsensuserklæringen fra de europæiske ADHD-specialister er det veldokumenteret, at der er forskel kønnene imellem, når vi taler ADHD. Først og fremmest ser det ud til, at piger i ringere grad bliver diagnosticeret – i forholdet 1:5 eller 1:9 afhængig af hvilken undersøgelse man ser på.

Fælles er, at de dokumenterer en kraftig underdiagnosticering af pigerne, selvom man vurderer, at der er kønsmæssig ligestilling i forekomsten. Blandt voksne er kønsfordelingen 1:1 i diagnosticeringen. Forskellene set over livstid er der flere forklaringer på.

Piger med ADHD kan har mindre hyperaktive/impulsive symptomer end drenge. Og fordi drengene er mere forstyrrende, er de mere tilbøjelige til at blive henvist af forældre eller og lærere, mens pigerne forbliver udiagnosticerede.

Den manglende diagnosticering af pigerne kan – ifølge konsensuserklæringen – også skyldes manglende viden og anerkendelse af ADHD hos piger blandt sundhedspersonalet. Bl.a. en manglende viden om, at piger med ADHD ofte udviser lavt selvværd, angst samt affektive lidelser, og at disse ADHD-symptomer fejlagtigt bliver tilskrevet komorbiditeter, og at de derfor fejldiagnosticeres.

Desuden synes kvinder med ADHD at udvikle bedre coping-strategier end mænd, og er dermed bedre til at maskere deres ADHD-symptomer i barneårene. Det ændrer sig dog typisk, når de for alvor stilles over for livets udfordringer; dvs. når de kommer i gymnasiet, på universitetet eller begynder at arbejde, får kæreste og skal tage ansvar for alle deres egne beslutninger.

Forskellige genetiske sammenhænge kønnene imellem og neuroendokrine faktorer, der påvirker det dopaminerge system – såsom skjoldbruskkirtel- og østrogenhormoner – kan også spille en rolle i maskering af ADHD hos piger og kvinder. Desuden har piger og kvinder med ADHD været genstand for langt mindre forskning end drenge og mænd med ADHD.

Endelig nævner konsensuserklæringen nogle undersøgelser, der viser, at kvinder med ADHD er særligt sårbare over for tidlig modgang og overfor fysiske og psykiske problemer. De har en højere forekomst af søvnløshed, kroniske smerter, selvmordstanker, generaliseret angst, depression samt en større sårbarhed overfor nikotinafhængighed og en øget sandsynlighed for risikabel seksuel adfærd.

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter