Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinder med ADHD underdiagnosticeret

Ifølge konsensuserklæringen fra de europæiske ADHD-specialister er det veldokumenteret, at der er forskel kønnene imellem, når vi taler ADHD. Først og fremmest ser det ud til, at piger i ringere grad bliver diagnosticeret – i forholdet 1:5 eller 1:9 afhængig af hvilken undersøgelse man ser på.

Fælles er, at de dokumenterer en kraftig underdiagnosticering af pigerne, selvom man vurderer, at der er kønsmæssig ligestilling i forekomsten. Blandt voksne er kønsfordelingen 1:1 i diagnosticeringen. Forskellene set over livstid er der flere forklaringer på.

Piger med ADHD kan har mindre hyperaktive/impulsive symptomer end drenge. Og fordi drengene er mere forstyrrende, er de mere tilbøjelige til at blive henvist af forældre eller og lærere, mens pigerne forbliver udiagnosticerede.

Den manglende diagnosticering af pigerne kan – ifølge konsensuserklæringen – også skyldes manglende viden og anerkendelse af ADHD hos piger blandt sundhedspersonalet. Bl.a. en manglende viden om, at piger med ADHD ofte udviser lavt selvværd, angst samt affektive lidelser, og at disse ADHD-symptomer fejlagtigt bliver tilskrevet komorbiditeter, og at de derfor fejldiagnosticeres.

Desuden synes kvinder med ADHD at udvikle bedre coping-strategier end mænd, og er dermed bedre til at maskere deres ADHD-symptomer i barneårene. Det ændrer sig dog typisk, når de for alvor stilles over for livets udfordringer; dvs. når de kommer i gymnasiet, på universitetet eller begynder at arbejde, får kæreste og skal tage ansvar for alle deres egne beslutninger.

Forskellige genetiske sammenhænge kønnene imellem og neuroendokrine faktorer, der påvirker det dopaminerge system – såsom skjoldbruskkirtel- og østrogenhormoner – kan også spille en rolle i maskering af ADHD hos piger og kvinder. Desuden har piger og kvinder med ADHD været genstand for langt mindre forskning end drenge og mænd med ADHD.

Endelig nævner konsensuserklæringen nogle undersøgelser, der viser, at kvinder med ADHD er særligt sårbare over for tidlig modgang og overfor fysiske og psykiske problemer. De har en højere forekomst af søvnløshed, kroniske smerter, selvmordstanker, generaliseret angst, depression samt en større sårbarhed overfor nikotinafhængighed og en øget sandsynlighed for risikabel seksuel adfærd.

Søvnapnø: Dagstræthed er en svær størrelse

Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø føler sig stadig trætte og uoplagte i dagtimerne trods behandlingen. Men patienternes træthed er ofte summen af mange faktorer, og det kræver en stor indsats af patienterne selv at mindske trætheden.

Steroidfrygt hos forældre kan forværre AD hos deres børn

Forældres frygt for steroidbehandling er forbundet med alvorligere sygdomsforløb hos børn med AD. Frygten er størst hos patienter med lav uddannelse, og praktiserende læger og apotekere er desuden også mere skeptiske over for steroider end dermatologer.

Professor om ny medicin: Helt utrolig spændende udvikling

Speciallægerne venter med spænding på fremtidens næste biologiske behandlingsmuligheder. Med præparater, der formentlig kan gribe type-2 inflammation lige under epitelet, inden inflammationen når at ødelægge og aktivere de vigtige celler ved type-2-sygdomme, kan man nemlig behandle endnu tidligere og mere effektivt.

Hyperhidrose er en overset sygdom med gode behandlingsmuligheder

Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter