Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Sundhedsministeren erkender: Psykiatrien er behandlet stedmoderligt

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, (V), mener, at den største udfordring, vi har i dag i det danske sundhedsvæsen, er det haltende psykiatriområde. Et område som med regeringens Psykiatrihandlingsplan 2 står over for et løft på 2,1 milliarder kroner. 

Venstre går til valg på et velfærdsløfte på 69 milliarder kroner med et ønske om at få prioriteret sundsvæsenet yderligere. Et særligt område presser sig mere på end andre, når sundhedsministeren skal italesætte, hvor hun ønsker at arbejde aktivt for forbedringer i sundhedsvæsnet. Psykiatrien, som i mange år har haltet bagud, når det kommer til at sikre god og effektiv behandling af patienterne, har Ellen Trane Nørby for alvor valgt at sætte fokus på under denne valgkamp.

Regeringen har lavet psykiatrihandlingsplanen Vi løfter i fællesskab – En samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025.

Og derudover har regeringen i samarbejde med regionerne - og med fremlæggelsen af Sundhedsreformen - taget initiativ til at få skabt mere nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsnet. 

”Det er en kæmpestor opgave, som har været en prioritet for mig i den tid, jeg har siddet som sundhedsminister. Vi har allerede løftet området af flere omgange, men vi er ikke i mål,” siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

”Hvis jeg får fornøjelsen af at fortsætte som sundhedsminister, så er det jo også fordi, vi har fået opbakning fra vælgerne til at gennemføre den sundhedsreform, vi har lagt frem.”

Sundhedsreformen handler om at skabe mere sammenhæng og nærhed med oprettelsen af 21 sundhedsfællesskaber, men også en mere national forankring, så vi ikke har fem sundhedsvæsener i Danmark. Med Sundhedsreformen er regeringens udspil, at vi vil få et samlet sundhedsvæsen i forhold til en række prioriteringsområder, hvor vi kan se, at der i dag er alt for store geografisk ulighed i sundhed. 

”Der er derudover også alt for stor social ulighed i sundhed, og der er behov for at implementere sundhedsreformen i relation til at sikre, at patientrettighederne overholdes bedre og man begynder at se mere nationalt og overordnet på, hvor det er, vi skal bygge videre nationalt i stedet for, at man sidder og opfinder den dybe tallerken fem forskellige steder i landet,” siger Ellen Trane Nørby, som altså både er tilhænger af mere nærhed i sundhedsvæsnet, men også løsninger, som skal træffes nationalt. 

”Jeg vil gerne væk fra en indbyrdes kappestrid, som handler om, hvem i regionerne der får hvad. Der er nogle steder, hvor vi skal tage et større nationalt ansvar, da en regional kappestrid ikke er måden, vi får et bedre sundhedssystem. Det gælder på psykiatriområdet, men det gælder også på det samlede sundhedsvæsen i dag,” siger sundhedsministeren.

Psykiatrien er det sorte får i flokken

Ellen Trane Nørby siger, at dagens største udfordring i sundhedsvæsenet er psykiatriområdet, som hun mener, er blevet behandlet stedmoderligt i en lang årrække.

”Jeg mener, at den største udfordring, vi har i vores sundhedsvæsen i dag, det er psykiatrien. Det er et område, der trænger til at blive løftet i regionerne – og det er et område, hvor vi kan se, at krone for krone, der tilført siden 2010, kommer fra aftaler, som er lavet på Christiansborg. Enten satspuljeaftaler eller øremærkninger i forbindelse med andre aftaler,” siger sundhedsministeren og fortsætter:

”Der er ikke ud af regionernes egen økonomi sket et egentligt løft af psykiatrien – og det på trods af at økonomien i regionerne jo egentlig er vokset,” siger hun.

Nu er det imidlertid Ellen Tranes Nørbys ønske, at få løftet psykiatrien med en saltvandsindsprøjtning på flere milliarder. Hun mener, at psykiatrien er kommet til at stå i skyggen af andre områder – og ”det nytter ikke noget,” siger hun.

”Psykiatrien er en udfordring, som bare skal løftes, men nogle af de ting, der skal løftes i psykiatrien, skal løftes på det samlede behandlingsområde – nemlig nærheden, sammenhængen og opgøret med den geografiske og sociale ulighed i sundhed,” siger Ellen Trane Nørby.

Psykiatrihandlingsplan 2 er en opfølgning på den tidligere Psykiatrihandlingsplan 1, der lå på psykiatriområdet, hvor man med Psykiatrihandlingsplan 2 har fået finansieret området med lidt over 2.1 milliarder kroner. Det munder ud i 43 konkrete initiativer.

Ellen Trane Nørby nævner i den forbindelse, at man bør sætte nogle pejlemærker for at sikre større social lighed i sundhed, fordi man blandt andet i dag kan se, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit lever 20 år kortere end gennemsnitsbefolkningen.

”Vi er nødt til at få reduceret antallet af selvmord, antallet af børn og unge, som kæmper med psykisk mistrivsel, få reduceret tvang i psykiatrien og generelt få kvaliteten op. Det er nogle pejlemærker, som kommer til at kræve en yderligere understøttelse end de initiativer, vi allerede har taget i psykiatrihandlingsplanen,” siger Ellen Trane Nørby og fortsætter: 

”Psykiatrihandlingsplanen er et kæmpe løft af psykiatrien, men det ændrer ikke på, at hver gang vi sætter os til forhandlinger om økonomien, så kommer vi til at skulle løfte psykiatrien yderligere i de kommende år. Det er der simpelthen behov for,” siger hun.

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter