Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

”Det står i et par guidelines, men i takt med at forskningen tager til og giver mere generel evidens for den psykiatriske fysioterapi, er der al mulig grund til, at det inddrages i langt flere guidelines,” siger Lone Katballe.

Netop Psykiatrisk Afdeling Middelfart er det sted i landet, hvor man har længst erfaring med at gøre kropsterapi – eller psykiatrisk og psykomotorisk fysioterapi, som det hedder – til en integreret del af psykiatrien, idet man her etablerede en afdeling med psykiatrisk fysioterapi i 1986. Lone Katballe har været med i tyve år og anser erfaringerne for at være rigtig gode.

”Der er ingen tvivl om, at vi i dag står med et fysioterapeutisk speciale, der virker og giver mening for patienterne,” siger hun. 

Større forståelse på vej

Når kropsterapi endnu er så lidt udbredt, forklarer hun det med, at det har været svært at overbevise folk om, at krop og psyke hænger sammen, og at mennesker, der lider mentalt, ofte også har det svært i kroppen. Det er der i dag en større forståelse for. Og samtidig viser stadig mere dansk og udenlandsk forskning, at kropslig intervention i supplement til andre behandlingstiltag giver nogle markant positive resultater mange steder i psykiatrien. Bl.a. viser nyere studier, at kropsterapi virker både på nedbringelse af tvang i psykiatrien og på mange andre måder for patienter med psykiatriske lidelser som f.eks. PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, skizofreni og personlighedsforstyrrelse. 

Skal lære at mentalisere

På Psykiatrisk Afdeling Middelfart oplever patienterne, at de får det bedre kropsligt og også opnår en psykisk lindring ved at få mere ro i krop og tanker efter et behandlingsforløb hos fysioterapeuterne. Undervejs bliver patienterne mere bevidste om deres grænser og får større forståelse for deres behov. Samtidig lærer de at håndtere smerter og ubehag, som skyldes deres psykiske lidelse. Og på den måde kommer de til at fungere bedre i deres hverdagsliv og bliver bedre til at passe på sig selv, fortæller Lone Katballe og illustrerer sine ord med at fortælle om en tegning af Søren Brun, hun har hængende på sin væg:

”Her siger han: ’Mit hoved og min krop har ikke været på talefod i årevis.’ Og det er jo netop det, som mange af vores patienter beskriver: at de har mistet forbindelsen til sig selv, fordi det bare kører så stærkt oppe i hovedet.”

Behandlingsforløbet i fysioterapien på den psykiatriske afdeling starter med, at terapeuterne forsøger at berolige og arousel-regulere dem. For erfaringerne viser, at når patienternes nervesystem er kommet i bedre balance, så giver det lægerne et mere solidt udgangspunkt for at starte samtaleterapien med dem. Det teoretiske afsæt for den fysioterapeutiske behandling er en mentaliseringsbaseret terapi, som overordnet handler om at øge patientens evne til at lære sine emotioner og følelser at kende; at tolerere og udholde disse; at reflektere over og se sine emotioner og følelser i en meningsfuld sammenhæng og sætte ord på disse – eller med andre ord at mentalisere. 

Kropsterapi skal være tilgængeligt overalt

Sammenlignet med Danmark er psykiatrisk kropsterapi langt mere anerkendt og udbredt i Norge og Sverige – også i privat regi, hvor der er mange praktiserende fysioterapeuter med dette speciale. I Region Syd, hvor Lone Katballe holder til, er der ansat 40-50 fysioterapeuter i psykiatrien. På landsplan stiger tallet langsomt, men også for langsomt, mener Lone Katballe, der har en drøm om, at specialet vil vokse sig stort i hele Danmark, og overalt hvor der er mennesker med psykiske lidelser.

”Jeg håber især, at vi får langt flere privatpraktiserende kropsterapeuter, og også at kommunerne får øjnene op for gevinsterne ved kropsterapi. For det, der på mig gør mest ondt er, at vi på hospitalet ikke har ret mange at henvise patienterne til, når vi afslutter dem herfra. Og det er virkelig ærgerligt, når nu patienterne oplever en stor og god effekt af terapien og som regel har brug for opfølgende behandling,” siger hun.

Fakta om psykiatrisk fysioterapi

Hvad er forskellen på almindelig fysioterapi og psykiatrisk fysioterapi?

Til forskel fra almindelig fysioterapi undersøger og behandler de psykiatriske fysioterapeuter patienterne pba. den psykiske lidelse og afdækker de gener (kropsligt, socialt og mentalt), der er opstået heraf og årsagerne til dem. Desuden ser de på hele kroppen, den aktuelle livssituation og væsentlige livshistoriske oplevelser – også selvom symptomet bare er ondt i skulderen eller hovedpine. De afdækker, hvor belastningerne sætter sig og hvor patientens ressourcer er. Og endelig er der rigtig meget terapeutisk samtale med i behandlingen, hvor der bliver talt om sammenhængen mellem følelser, tanker, krop og adfærd og reaktioner på disse.

Hvem er patienterne?

Dem, der henvises til fysioterapeuterne, er patienter med kropslige symptomer som fx smerter, uro, anspændthed eller nedsat kropskontakt. Det kan også være patienter, som enten er inaktive, overaktive eller selvskadende, foruden nogle, hvis kognitive funktion er begrænset og som fx har svært ved at få noget ud af samtaleterapi.

Hvordan er et behandlingsforløb?

Når en patient henvises til fysioterapeuterne starter de med en helhedsorienteret fysioterapeutisk undersøgelse og eventuelt nogle prøvebehandlinger for at afklare belastninger og ressourcer i funktionsniveauet. Derefter sætter fysioterapeuten en ramme op for behandling, som kan bestå i lindring eller stabilisering af den aktuelle tilstand vha. forskellige massageformer, afspænding, øvelsesterapi, tyngdedyne eller lignende. Undervejs i forløbet er ideen at bevidstgøre patienten om egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner, fx via krop- og psykoedukation, i sammenhæng med den deres livssituation. Dette skal føre frem til, at de lærer at forstå og håndtere deres gener og symptomer og varigt forbedre deres fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau, også via fysiske øvelser, de selv kan lave. Og hele forløbet slutter med en plan for det videre forløb, evt. inklusive hjemmetræning, genoptræning i kommunalt regi eller opstart af motionstilbud i nærmiljøet.

Hvor længe et individuelt kropsligt behandlingsforløb varer er meget forskelligt, men typisk strækker det sig over 8-12 gange og for nogle er det relevant at afslutte med et gruppeforløb på 8-12 gange. Terapeuterne forholder sig til patientens psykiatriske diagnose og tager de nødvendige hensyn ift. det. Men når de arbejder på kropsniveau, er der ikke nødvendigvis den store forskel de symptomer, der ses hos mennesker, som lider af fx angst eller skizofreni. Behandlingen tilpasses det enkelte menneske.