København går foran i jobindsats for psykisk syge

Et vellykket forsøg med at få mennesker med psykiatriske lidelser i arbejde er endt så lykkeligt, at Københavns Kommune formentlig nu er på vej til at gøre indsatsen permanent. Det bliver afgjort i løbet af få uger.

Forsøget var det største af sin art i verden og nåede i løbet af fem års løbetid at have 720 mennesker igennem. Og fordi succesen ikke var til at tage fejl af, gjorde kommunen i 2017 forsøget til en driftsopgave. Men fra starten altså kun på etårige bevillinger.

”Regnestykket bliver i sidste ende meget positivt for kommunen, når det lykkes os at hjælpe udsatte borgere med at få tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er sværere i klassisk jobindsats med denne målgruppe. Derfor er der al mulig grund til at overveje at gøre indsatsen permanent,” mener afdelingschef Anders Thomsen Brok fra Jobcenter København.

Vender op og ned på traditioner

Han leder den særlige enhed under jobcentret, som blev oprettet i forbindelse med forsøgets start i 2012, og som altså i dag er en almindelig driftsenhed, der kaldes IPS-teamet. Her arbejdes ud fra den særlige IPS-metode, som internationalt har vist gode erfaringer, og på dansk står for Individuelt Planlagt Job med Støtte. Det bygger på tanken om, at personer med alvorlige sindslidelser kan arbejde eller tage en uddannelse, når der opnås et godt match mellem personen og arbejds- eller uddannelsesstedet, samtidig med at personen får intensiv støtte. Og fokus er på personens egne valg og præferencer.

”Metoden vender helt op og ned på den traditionelle tankegang i forhold til, hvordan man får mennesker med psykiatriske lidelser i job eller uddannelse. Hvor de tidligere har fået at vide, at de først skulle være velbehandlede og stabile, hvorefter man prøvede dem af med praktik og løntilskud - kaldet train and place - vender vi i dag bøtten på hovedet. Vi er ligeglade med, hvor velbehandlede de er, og spørger kun, hvad de gerne vil lave; blot det drejer sig om ordinært lønnet arbejde eller ordinær uddannelse. Og det forsøger vi så at hjælpe dem til,” forklarer Anders Thomsen Brok og tilføjer, at IPS-teamet ikke stiller sig til dommer over, om personens ønske er realistisk eller ej. Det må komme an på en prøve, idet erfaringen viser, at det ikke er til at forudsige, hvem noget lykkes for, og hvem der ikke lykkes.

”Vi hjælper dem med at få sat ord på, hvad det er, de gerne vil. Og så taler vi med dem om, hvilke skånehensyn der skal tages i forløbet, og taler evt. også med arbejdsgiveren,” understreger han.

Før opgav de undervejs

Alt foregår i IPS i tæt samarbejde med borgerens kontaktperson og læger i psykiatrien. Forudsætningen for at blive visiteret til IPS er, at man skal være i behandling i psykiatrien og enten have en diagnose inden for det skizofreniforme spektrum, have bipolar affektiv sindslidelse eller tilbagevendende depression. Og så skal man have et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse – og være på offentlig forsørgelse fra kommunen.

”Med den traditionelle jobcenter-tilgang til disse mennesker ser vi, at mange psykisk sårbare har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt andet fordi de opgiver undervejs, da det er svært at navigere i systemet og håndtere sin sygdom samtidig. Men med vores mere håndholdte støtte får vi dem både hurtigere ud på arbejdsmarkedet og kan fastholde dem i længere tid end ellers,” fortæller afdelingschefen og understreger, at man efterfølgende ikke slipper kontakten med nogen af de sårbare, før man er sikre på, at de kan klare sig selv.

Yderligere to forsøg

Støtten fra IPS-teamet går via ens IPS-konsulent, der har en stor psykiatrisk viden, og som koordinerer sagsforløb på tværs af systemer og yder hjælp til at fastholde jobbet, uddannelsen eller lærepladsen.

På baggrund af succesen med IPS i Københavns Kommune er IPS-teamet nu blevet suppleret med to forsøg. Dels et fire-årigt, som skal afklare, om den samme indsats kan lykkes i forhold til en målgruppe, der består af borgere tilknyttet den kommunale rusmiddelbehandling. Dels et tre-årigt, hvor man sætter særligt fokus på sydhavnsområdet. Inden så længe håber afdelingschefen også, at IPS vil blive rullet ud til alle de distriktspsykiatriske centre samt specialpsykiatriske ambulatorier i København – og at bemandingen vil gøre det muligt at undgå de lange ventelister, som teamet har i dag.

IPS bør bruge på alle og overalt

Allerede nu er rygterne om de gode resultater dog begyndt at brede sig til resten af landet, idet Anders Thomsen Brok får stadig flere opringninger fra andre kommuner og regioner. I dag har en lille håndfuld kommuner således små IPS-enheder svarende til den københavnske.

”Mit håb er, at man får IPS udbredt til alle større byer i hele Danmark. Og samtidig sætter jeg min lid til, at IPS-metoden vil brede sig og blive taget i brug til mange andre målgrupper end kun de sværest psykisk syge. For som jeg ser det, vil vi kunne undgå, at borgerne, uagtet sygdom, kommer til at hænge fast i systemet og bliver klientgjort, ved at vi i stedet følger deres egne ønsker for job og uddannelse og lader dem selv have en større del af ansvaret for de valg, der træffes. Det er det, vi har set, der virker bedst, og derfor det, der bør være vejen frem,” siger han.