Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Det vil aldrig være for sent at implementere denne indsats overalt. Det er endda både nemt og billigt,” mener Merete Nordentoft.

IPS er en bedre og mere rentabel vej til at få psykisk syge i job

ECNP: Ved at give mennesker med alvorlige psykiske lidelser en individuel støtte til at komme i job eller uddannelse, er succesraten større end med den traditionelle jobcenter-indsats, viser erfaringerne.

Og det fik på ECNP-kongressen i København 7.-10. september professor Merete Nordentoft til at konkludere, at ”vi i dag spilder en masse penge på den traditionelle indsats”.

Hendes bemærkninger faldt i forbindelse med hendes omtale af et nyt dansk studie – baseret i hendes egen forskningsgruppe på Psykiatrisk Center København. Studiet er også publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry's september-udgave og har cand.soc., ph.d. og postdoc Thomas Christensen som førsteforfatter.

I studiet har forskerne set på, hvordan en amerikansk opfundet metode kaldet IPS (Individual Placement and Support) virker på dansk grund. IPS står for Individuelt Planlagt Job med Støtte. Resultatet af studiet viser, at vil man øge graden af beskæftigelse og uddannelse blandt mennesker med alvorlig psykisk sygdom, er IPS en rigtig god vej at gå – og også mere økonomisk. Det samme har andre internationale studier vist.

”Da vi analyserede de økonomiske aspekter ved IPS-indsatsen viste det sig, at størstedelen af patienterne hermed får en både bedre og billigere behandling. Samtidig har de større chancer for at komme i job eller uddannelse. Så man kan sige, at det aldrig vil være for sent at implementere denne indsats overalt. Det er endda både nemt og billigt,” lød det fra Merete Nordentoft på kongressen.

Flere i job i længere tid

I IPS-studiet deltog 720 mennesker med alvorlig sindslidelse, herunder skizofreni og andre psykoselidelser, bipolar sindslidelse og tilbagevendende depression. De blev tilfældigt randomiseret til tre grupper: 1) IPS 2) IPS plus træning i kognitiv og sociale færdigheder (IPSE) eller 3) Standardindsatsen, som den traditionelt tilbydes i jobcenteret. Deltagerne blev rekrutteret fra distriktspsykiatriske centre og OPUS teams i København, Frederiksberg, Odense eller Silkeborg, og havde alle et ønske om at komme i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. De blev fulgt fra november 2012 til februar 2016 og opfølgningen fortsatte indtil august 2017. 

Forsøget viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var 13 procent flere deltagere i de to første IPS-grupper (59,1 procent), der kom i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne, der fik standardindsatsen (46,5 procent). Og sammenlignet på timer, arbejdede eller studerede deltagerne i IPS-grupperne i markant længere tid. Endelig viste resultatet, at deltagerne i begge IPS-grupper var signifikant mere tilfredse med den behandling, de havde modtaget. Der var ikke forskel mellem grupperne i forhold til depressive, psykotiske eller negative symptomer, samt kognitiv funktion eller helbredsrelateret livskvalitet, og dermed ingen indikation af, at IPS leder til forværring af symptomer eller har andre negative konsekvenser.

”Med udgangspunkt i vores resultater og den eksisterende forskning, synes IPS og IPS suppleret med kognitiv og social træning at være farbare metoder til at øge beskæftigelses- og uddannelsesgraden blandt personer med alvorlig psykisk sygdom, der har et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse. Deltagerne i IPS-grupperne var signifikant mere tilfredse med indsatsen, og sammenholdt med de positive resultater i forhold til beskæftigelse og uddannelse anbefales det, at IPS-indsatsen implementeres og udbredes til flest mulige,” skriver forskerne i deres konklusion.

Direkte og håndholdt støtte

Det særlige ved studiet var den tætte kontakt mellem alle rundt om hver enkelt deltager. Indsatsen var således integreret i de ambulante psykiatriske teams og IPS-konsulenterne deltog regelmæssigt ved behandlingskonferencer, eller havde individuel kontakt med primærbehandlerne. Denne kontakt gav anledning til at diskutere kliniske faktorer som f.eks. bivirkninger af medicin, symptomniveau eller kognitive deficits, som kunne være relevante i forhold til valg af job og timetal. Deltagerne blev støttet direkte i arbejde eller uddannelse, i stedet for at dette skete efter en lang arbejdsafprøvning eller træning i beskyttede miljøer, og fik sideløbende en intens støtte. IPS-konsulenterne hjalp deltagerne med at finde job på det ordinære arbejdsmarked, der matchede deltagerens interesser, og hvor deltageren blev aflønnet med minimum mindsteløn.

Også i de internationale kliniske forsøg med IPS, som ligger forud for det danske studie, har IPS vist sig at være en effektiv indsats sammenlignet med andre typer beskæftigelsesindsatser. En meta-analyse, der inkluderer 17 IPS-forsøg viser, at der er over dobbelt så stor sandsynlighed for ordinær beskæftigelse blandt IPS-deltagere sammenlignet med deltagere, der får en traditionel beskæftigelsesindsats. Og studier, der inkluderer uddannelse som et primært effektmål, har også fundet overbevisende effekt.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter