Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Formand for DPS: Regionale planer duer ikke – de skal være nationale

Behovet for en samlet national plan for, hvordan de forskellige psykiatriske sygdomsforløb skal håndteres, presser stadig mere på. Bl.a. fordi forløbsprogrammerne kun er få, at nogle af dem er gamle, at de ikke implementeres, og at de medfører stor forskelsbehandling for patienterne.

Det er holdningen i Dansk Psykiatrisk Selskab, DPS, hvor formand, overlæge Gitte Ahle, siger:

”Det er trist igen at opleve, at psykiatrien ikke bliver prioriteret, og at man rundt om kun har fået udviklet ganske få forløbsprogrammer. Men måske det ikke er så mærkeligt, da det jo kræver en del ressourcer – som ikke er der. Ressourcer, som skulle bruges til både udvikling af programmerne og til at sikre, at de bygger på den nyeste evidensbaserede viden om udredning og behandling.” 

Dybest set mener DPS slet ikke, at det er hensigtsmæssigt med regionale forløbsprogrammer, da konsekvensen er, at patienterne behandles meget forskelligt, afhængigt af, hvor i landet de bor.

”Forløbsprogrammerne ville give væsentlig mere mening, hvis de gjaldt for hele landet. Derfor håber vi, at der med den kommende psykiatriplan skabes en overordnet national plan, der sikrer, at patienterne får en ensartet behandling over hele landet,” siger Gitte Ahle.

Og behandlingen skal ikke alene være landsdækkende, men også bygge på de nyeste evidensbaserede forskningsresultater. Nogle af de eksisterende forløbsprogrammer, guidelines o.l. er at ældre dato. Og det er ikke rimeligt, mener DPS-formanden, der især savner en opdatering af Sundhedsstyrelsens referenceprogrammer – som netop er landsdækkende, men for nogles vedkommende daterer sig tilbage til 2004 og 2007 .

”Vi er jo desværre et speciale, hvor man ikke vælger at gøre brug af den seneste forskning på området og give patienterne den bedst mulige behandling. Noget, som ikke ville være gået inden for ret mange andre lægefaglige specialer,” som hun siger.

Behov for mere individualisering

For klinikerne rundt om, mener DPS også, at det er forvirrende med mange forskellige typer guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer, behandlingsvejledninger osv. hvoraf noget er lokalt, noget er regionalt og noget nationalt. Og det føjer sig kun til psykiaternes argument om at erstatte det hele med én gylden standard for udredning og behandling af de enkelte psykiatriske sygdomme.

Ved udarbejdelsen af nationale planer peger Gitte Ahle også på vigtigheden af, at de bliver mulige at gennemføre alle steder i landet, og på en måde, hvor der tages højde for, at mennesker er forskellige, og at sygdommene har forskellige forløb – også selvom der er tale om samme sygdom.

”Vi skal ud fra en lægefaglig vurdering kunne anvende de mange behandlingsmodaliteter, vi faktisk har i psykiatrien, men som vi i dag på grund af ressourcemangel ikke kan gøre brug af. Det skal med andre ord være muligt at individualisere både udredning og behandling, sådan at vi som psykiatere kan blive mere sikre på, at vi stiller de rigtige diagnoser, og vi kan ordinere den behandling, som vi lægefagligt finder bedst,” siger hun.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter