Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye vejledninger for antipsykotika lægger vægt på bivirkninger

To nye behandlingsvejledninger vedr. behandling med antipsykotika til henholdsvis voksne og børn kom forleden et skridt nærmere, da Medicinrådet godkendte protokollen fra fagudvalget. De ventes ikke at medføre store ændringer i forhold til valg af præparater, men til gengæld et øget fokus på bivirkninger.

Den nuværende behandlingsvejledning er fra 2013. Siden er der kommet nye præparater til, lige som der er publiceret nye studier af de eksisterende lægemidler, som føjer til den kendte viden.

”Den nye behandlingsvejledning bliver primært en opdatering af den eksisterende på første- og andenvalgspræparater samt bivirkningsprofiler. Jeg venter ikke de store ændringer i praksis i forhold til, hvad vi gør i dag,” siger formanden for fagudvalget for antipsykotika, Anders Fink-Jensen, klinisk professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

 

De nye antipsykotiske præparater, som er godkendt siden 2013, er Reagila (cariprazin) og Rxulti (brexipiprazol). Ifølge fagudvalgsformanden ser de begge lovende ud. I registreringsstudierne ser han dog ikke biokemiske profiler eller effektmål, der adskiller sig stort fra de kendte præparater.
Begge de nye præparater vil blive indplaceret i den nye behandlingsvejledning.

Tidligere var aripiprazol alene førstevalg som antipsykotika, men i 2013 ændrede man det til at være en gruppe af præparater, som anbefales ved 1. og 2. behandlingsforsøg. Det skete på basis af det faktum, at skift af præparat for denne patientgruppe er mere reglen end undtagelsen, og at det derfor ville være en fordel for lægerne at have flere præparater at vælge imellem. Princippet med gruppe-inddeling forventer fagudvalgsformanden ingen ændring i, når den ny behandlingsvejledning kommer.

”Det, vi skal i gang med nu er at gennemgå data i de senere års studier af antipsykotika, hvor forskere har set på både effekter og bivirkninger. Og da der ikke umiddelbart ser ud til at være de store effektforskelle, vil vores fokus ligge på bivirkninger. Her kan der jo dukke noget op, som vil ændre i vores anbefalinger,” siger Anders Fink-Jensen.

Han glæder sig især til at blive klogere på bivirkningsprofilerne og til at kunne forbedre den eksisterende behandlingsvejledning på dette felt, som vil gøre det muligt at målrette behandlingen af patienterne endnu mere.

Efter Medicinrådets godkendelse 23. oktober af protokollerne for en fælles regional behandlingsvejledning vedrørende antipsykotika til behandling af psykotiske tilstande hos hhv. voksne samt børn og unge, er proceduren, at eksperterne nu tager hul på at studere data i alle de senere års metaanalyser kohortestudier, randomiserede studier m.v. af antipsykotiske lægemidler. Dette arbejde ventes at være klar til foråret, sådan at Medicinrådet kan præsentere to nye behandlingsvejledninger i 2020.

Lægemidler, som anbefales ved 1. og 2. behandlingsforsøg i dag

  • Amisulprid
  • Aripiprazol
  • Lurasidon
  • Paliperidon
  • Quetiapin
  • Risperidon

 

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter