Sundhedsministeren blev klædt af i samråd


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Samlet forskning: Vægtøgning kan mindskes ved aktiv intervention

Vil man mindske vægtøgning hos unge med debuterende skizofreni eller bipolar lidelse, skal der mere end snak til. I stedet skal der en aktiv intervention til i form af hjælp til fysisk aktivitet og gode madvaner.

Det viser det første systematiske review på området, som samtidig understreger behovet for mere forskning på netop dette område.

Bag analysen står som førsteforfatter Lene Nyboe, fysioterapeut og ph.d., Afdeling for Depression og Angst, ved Aarhus Universitetshospital.

”Forskningen viser, at det vil give god mening at have en plan for intervention klar, når et ungt menneske, som er nydiagnosticeret og får antipsykotisk medicin, hurtigt begynder at tage på i vægt. En sådan plan kan omfatte blandt andet diætvejledning, deltagelse i spiseklubber, madlavningskurser, superviseret træning og træningsrådgivning. Det vigtige er, at man tænker det mere systematisk ind som en del af behandlingen, end det sker i dag,” siger Lene Nyboe.

En henvisning til diætist vil hjælpe

Og det kan kun gå for langsomt mener hun, da man har talt om overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser i mange år, uden at man for alvor har ændret behandlingspraksis. Også selv om der efterhånden er masser af evidens for, at især antipsykotisk medicin kan medføre voldsom vægtøgning:
”Det rigtige at gøre vil være at lade opstart af medicinsk behandling med antipsykotiske lægemidler følge af en henvisning til en diætist, en fysioterapeut e.l., som kan hjælpe patienten med at strukturere behandlingen. Men sådan foregår det ikke. I dag gør vi først noget, når skaden er sket og patienten har taget voldsomt på. Og det er synd. For på det tidspunkt er det svært at tabe sig – ligesom det er rigtig svært at fastholde et vægttab.”

En mere forebyggende tilgang til problemerne vil helt sikkert også medvirke til at løse det store problem med compliance, mener hun.

”Specielt i starten af behandlingen kan det være vigtigt at give de unge patienter følelsen af, at de får hjælp til alle deres problematikker. Vi ved jo også, at vægtøgning er en af de store vanskeligheder i forhold til at fastholde folk i en nødvendig medicinsk behandling. For når kiloene kommer på, stopper mange med at tage deres medicin – uden at de nødvendigvis taber sig,” siger Lene Nyboe Jacobsen.

En anden sidegevinst ved at intervenere forebyggende ift. vægtøgning er – som det fremgår af et af de studier, hun har gennemgået – at fysisk aktivitet gavner patienternes kognitive funktioner markant.

Et stort behov for flere studier

De danske forskere bag studiet fra Aarhus gennemgik i deres analyse knap 3.000 artikler, hvoriblandt de kun fandt otte, som havde beskæftiget sig med ikke-farmakologiske interventioner til forebyggelse/reduktion af vægtøgning eller øget taljemål i målgruppen af unge med debuterende skizofreni eller bipolar lidelse. Af de otte studier var kun to RCT-studier.

”Det understreger, at vi bevæger os på et område, hvor der er meget få forskningsresultater at henholde sig til. Og en del af de eksisterende studier er endda metodisk ret svage. Derfor er der et virkelig stort behov for mere veldesignede studier på dette område,” siger Lene Nyboe og peger på, at der ikke mindst er behov for studier af, hvordan man kan motivere de unge patienter til at fastholde gode spisevaner og motion samt fortsætte den medicinske behandling.

Og her vil den århusianske forsker gerne selv bidrage. Hun har således allerede forfattet en forskningsprotokol, hvor hun ønsker at se på, om man kan udvikle tilbud, der motiverer til at ændre vaner – og vil gøre det i samarbejde med de unge selv for at sikre en højere grad af compliance. Samtidig er det skrevet ind i protokollen, at man vil se på, hvem der er i størst risiko for at tage på. For skyder man med spredehagl her, vil det være omkostningstungt at intervenere, som hun siger.

Hvornår dette studie kan gå i gang, er endnu uvist.

Middel mod søvnapnø og narkolepsi godkendt i EU

Sunosi (solriamfetol) er blevet godkendt af EU som middel til at reducere overdreven søvnighed i dagtimerne (EDS) hos voksne med narkolepsi (med eller uden kataplexi) eller obstruktiv søvnapnø.

Medicinrådet godkender human alfa-1-antitrypsin

Medicinrådet har netop godkendt human alfa-1-antitrypsin (Respreeza og Prolastina) som henholdsvis vedligeholdelsesbehandling og langvarig supplerende behandling af emfysem hos voksne med dokumenteret alvorlig alfa-1-proteinasehæmmer-mangel.

Udbud sikrer ikke at diabetesudstyr spiller sammen med IT-systemer

Leverandører af diabetesudstyr til landets regioner bør være forpligtede på, at deres udstyr kan overføre patientdata til sundhedsvæsenets IT-systemer, siger Steno-direktører. Det bliver dog ikke en del af udbuddet men bliver prioriteret under forhandlingerne, melder regionernes tovholder. 

Medicinrådet opretter fagudvalg for type 2-diabetes

For første gang skal Medicinrådet have et fagudvalg for type 2-diabetes. Det nye fagudvalg skal bl.a. bistå Medicinrådet i at udvikle en ny vejledning til behandling af type 2-diabetes.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter