Corona vil give stigning i henvendelser på psykiatriske afdelinger
I vores fokus på ikke at smitte hinanden fysisk med corona, er det vigtigt at være opmærksom på den meget store gruppe danskere, som allerede er 'smittet' mentalt.
Det gælder de mange mennesker med psykiske lidelser, for hvem situationens alvor kan tricke den angst, som følger med mange lidelser - og blive til panik, dødsangst eller lammende ængstelse.
”Vi får rigtig mange henvendelser fra mennesker, som ringer med bekymringer og stress som følge af coronavirussen. Der er ingen tvivl om, at det for dem med psykisk sårbarhed eller som lever med angst og et bekymret sind, kan være en meget vanskelig tid lige nu,” siger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden.
Og måske ser han endnu ikke presset på de psykiatriske skadestuer tage til, men at det kommer, er han ikke i tvivl om – ligesom Knud Aarup, formand for Bedre Psykiatri, heller ikke er det:
”Hvis vi andre rammes fysisk af coronavirus, så rammes de psykisk syge dobbelt. Vi ser, at rigtig mange af dem er martret i øjeblikket, især dem, hvor angsten i forvejen er en del af deres psykiske lidelse. Og vi kommer til at se en stigning i henvendelserne til de psykiatriske akutafdelinger,” siger han.
Forventningen om øget pres på de psykiatriske hospitaler bakkes også op af forskningsmæssig evidens for, at udefrakommende begivenheder som en virus eller andre voldsomme begivenheder kan få store konsekvenser for menneskers psykiske helbred, også på stor afstand. I 2016 viste dansk forskning, at terrorangrebene i USA den 11. september 2001 var en stærkt medvirkende årsag til, at der et år efter var sket en stigning i antallet af nye tilfælde af traume- og stressfremkaldt angst i Danmark på 16 procent.
Nogle lider mere end andre
Set fra Knud Aarups stol er dem, der lige nu har det allersværest, de mange med dobbeltdiagnoser, dem på gaden og dem i bunden af samfundet.
”Mange af disse mennesker er rigtig, rigtig angste og har det virkelig dårligt lige nu. Og bedre bliver det ikke af, at mange af de væresteder og varmestuer, hvor de normalt mødes, er lukket på grund af coronasituationen. Det samme gælder mange af de steder, hvor man har med psykisk syge af anden etnisk herkomst at gøre. Så her frygter jeg også, at billedet lige nu er virkelig slemt,” siger han.
Han peger på, at der rundt om i landet derfor er travlt med at se på foranstaltninger, der kan hjælpe alle disse mennesker. Således har han selv deltaget tirsdag den 18. i et møde i Aarhus med repræsentanter for kommune, region og organisationer, hvor det blev drøftet, hvordan man kan skrue nødordninger sammen. Bl.a. handler det om at sørge for, at dem på gaden får noget mad, da de tilbageværende varmestuer ikke kan klare det ekstra pres.
Knud Aarup forudser også, at man i hele landet kommer til at tale om, hvordan man løser det problem, der opstår, når misbrugere begynder at blive syge og ikke længere selv vil være i stand til at tage til misbrugscentret og få udleveret den metadon e.l. de har brug for. F.eks. kan løsningen her blive udegående og opsøgende behandlerteams.
Der er brug for gode råd
Når alle psykisk sårbare menneskers tilstand lige nu forværres skyldes det, ifølge Knud Aarup, også, at de ikke længere kan have den kontakt til deres pårørende, som for de fleste har så stor betydning. Pårørende får at vide, at de ikke må besøge deres børn/søskende/forældre på hospitaler – hvilket også inkluderer de psykiatriske hospitaler. Og de må – som alle andre i denne coronatid – i det hele taget slet ikke omgås. I sådan en situation er der brug for gode råde. Og på Bedre Psykiatris hjemmeside kan man således finde konkrete anbefalinger til, hvad man som pårørende stiller op. Og på Psykiatrifondens hjemmeside ligger der også ’Råd om angst for corona’.
Og så opfordrer han alle med behov til at ringe til Psykiatrifondens telefonrådgivning. For noget af det vigtigste at gøre i forhold til psykisk sårbare i dag, er at lægge øre til deres bekymringer og få kalibreret alvoren, som han siger.
“Taler man med et menneske, der er sårbar, bange og bekymret, så må man ikke feje den bekymring væk med en frisk bemærkning. For når angst bliver til en sygdom, er det, fordi den er overdrevet eller ude af niveau med truslens omfang. Og problemet lige nu er, at det er svært at afgøre, hvor stor den reelle trussel er. Så læg øre til de sårbares stress og bekymringer – det kan være behandling i sig selv,” siger han.