ADHD-pigerne bliver ikke opdaget

Sig ADHD og man kommer straks til at tænke på de vilde drenge, der forstyrrer klassen, støjer, slås i frikvarterene og i det hele taget ikke kan indordne sig. Men piger kan også have ADHD.

”Man siger, der er 3 gange så mange drenge som piger. Men hvis man screener baggrundsbefolkningen, har pigerne ADHD i næsten lige så høj grad, det bliver bare ikke opdaget,” siger Ulla Lægaard, der er privatpraktiserende børnepsykiater med klinik i Horsens.

”Pigerne kommer langt senere end drengene. Måske har drengene problemer allerede i børnehaven, hvor de laver ballade, og de slås i skolen, så de bliver henvist i 8-10 års alderen,” siger Ulla Lægaard, ”men pigerne bliver siddende på deres stol, og er de rimeligt begavede, og støtter forældrene dem, er der ingen problemer i underskolen. Hvis de bare sidder stille, gør hvad lærerne siger og har lært at læse, kan de sådan set godt gå gennem folkeskolen, uden at lærerne opdager dem.”

Bare de ikke forstyrrer andre

Men det kan have store konsekvenser for pigerne, at de bliver overset:

”Der kan sidde en rigtig begavet pige, der klarer sig gennemsnitligt, men som kunne have klaret sig meget bedre, hvis det var blevet opdaget, at hun havde ADHD. Men pigerne bliver ikke opdaget! Specielt hvis de har gode, velstrukturerede forældre, der sørger for, at de får pakket deres ting, laver lektier og ikke forstyrrer andre,” siger Ulla Lægaard, ”men med drengene er det tydeligt, fordi de ikke kan indordne sig. Drenge med ADHD har i højere grad comorbide vanskeligheder, hvilket er med til at gøre dem synlige. Pigerne er ikke præget af hyperaktivitet, men har snarere problemer med opmærksomheden.

Når pigerne kommer hjem, er de trætte, fordi de anstrenger sig for at fungere i skolen, har svært ved at holde fokus og at holde uvedkommende indtryk ude. De bliver bombarderet med indtryk, og de har ikke det filter, vi andre har, så det er et kæmpe arbejde at holde sammen på det, man nu skal. Pigerne smider sig på sofaen og afreagerer ved at skændes med mor. Og der kan være store forskelle på, hvad skolen beskriver, og hvad hjemmet siger,” fortæller Ulla Lægaard.

Stille, sød og genert

Hvornår ser du de piger?

”Piger, der er hårdt ramt af ADHD, kan henvises tidligt, lige som drenge. Drengene er i gennemsnit 8 år, når de får diagnosen, pigerne 13 år. Men for manges vedkommende sker henvisningen senere, i teenagealderen. Det bliver tydeligt, at der er problemer, omkring 15-16-17 års alderen, når de begynder at trække sig fra det sociale, ikke søger uddannelse, eller lider af depression, hvor tingene falder fra hinanden, og de udvikler angst,” siger Ulla Lægaard, der fortæller, at et henvist barn altid kommer med far og mor:

”Pigen ser ofte stille, sød og genert ud, og undervejs i samtalen bliver det tydeligt, at hun har svært ved at holde fokus på det, der tales om. Hun sidder måske og ser undersøgende rundt i lokalet, eller hun piller ved håret eller en tøjflip.”

Hvorfor kommer pigerne så sent?

”Det skyldes, at deres problemer først bliver tydelige der. Frontallappen, der tager sig af de eksekutive funktioner, problemløsning, planlægning og det at styre sine følelser, er ikke færdigudviklet før i 25 års alderen, så det er vanskeligheder, der først bliver tydelige, når de er teenagere.”

Stor genetisk komponent

”Det er moderen, der hidtil har stået for de frontallapfunktioner, men når man er 17, skal man selv til det, have fritidsjob, styre lektierne og de øgede krav i 9. klasse og klare det sociale. Pigerne kan have store vanskeligheder med de eksekutive funktioner, og det er dér, de bliver opdaget.”

Børn og unge, der skal udredes for ADHD, eller andre psykiatriske lidelser, skal have en henvisning fra familiens praktiserende læge, eller måske skolepsykologen.

”Men det er ikke så tit, de bliver henvist, og ikke for ADHD. De kommer med noget andet, og så er det op til os at udrede de bagvedliggende faktorer,” siger Ulla Lægaard.

”Pigerne henvises tit med angst, depression eller generel mistrivsel. I nogle tilfælde har de også disse lidelser, men de kan godt være opstået på baggerund af medfødte hjerneorganiske vanskeligheder, som ADHD eller autisme. I begge tilfælde er det ikke betinget af noget miljømæssigt, men noget man har med sig fra fødslen af. Men miljøet har selvfølgelig betydning for, hvor meget det belaster og kommer til udtryk. Mange har ADHD-forældre, der er en stor genetisk komponent i ADHD, i 80 procent af tilfældene findes hos forældrene, eller moren har en bror, der har været en vild banan,” fortæller Ulla Lægaard.

Hos den praktiserende læge

Hvad skal den praktiserende læge holde øje med?

”Spørge ind til pigen om, hvordan det har været i skolen, om hun har haft svært ved at koncentrere sig, været uopmærksom, dagdrømt, og om hun har kunnet arbejde i klassen, når de andre larmede,” siger Ulla Lægaard. ”Mange roder og har svært ved at finde deres ting, men nogle kompenserer ved at være meget ordentlige. Lægen kan også holde øje med, om pigen virrer med benene eller sidder og piller.”

”Man kan spørge forældrene: ’Hvordan er det, hvis I giver jeres datter en besked, kan I så kun give hende en besked af gangen? Hører hun kun det første og det sidste af beskeden? Er der problemer med korttidshukommelsen? Har lektielæsningen været et helvede, og skulle der sidde en voksen med? Mange med ADHD har svært ved at komme i gang, og de udskyder tingene til sidste øjeblik.”

Ulla Lægård, der har drevet børnepsykiatrisk praksis i 14 år, oplyser at over 50 procent af de henvisninger, hun modtager, handler om ADHD.