Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Videbech: Vi kan forvente flere neurologiske skader af Covid-19

I kølvandet på Covid-19 vil vi utvivlsomt se en opblussen i neuropsykiatriske sygdomme som angst og depression hos især sundhedspersonale – men formentlig vil vi også se kognitive skader hos patienter.

Vi skal være forberedte på de neurologiske og neuropsykiatriske konsekvenser, som måtte blusse op nu og over de næste måneder og år, mener professor og overlæge ved Psykiatrisk Center i Glostrup, Poul Videbech – og det er også hvad han sammen med kollegaen neuropsykolog Mette Marie Støttrup fastslår i en artikel i Ugeskrift for Læger.

”Vi må over de næste måneder til år forvente en øget forekomst af neuropsykiatriske syndromer, specielt depression, angst og traumerelaterede symptomer i efterforløbet af COVID-19, og især hos sundhedsprofessionelle. Det er beskrevet i forløbet efter SARS-CoV-1 i 2003, og det vil utvivlsomt også gøre sig gældende efter Covid-19. At vi nu holder et skarpt fokus på forebyggelse og rehabilitering, vil være nødvendigt for at håndtere situationen bedst muligt.”

Covid-19 kan påvirke hjernen

Desuden mener Poul Videbech, at vi bør være forberedte på, at et antal Covid-19-patienter i den kommende tid vil henvende sig med en række neurologiske sygdomme og symptomer:

”Patienter med Covid-19 kan i nogle tilfælde få neurologiske og neuropsykiatriske symptomer, for eksempel svingende bevidsthedsniveau, hovedpine, opkastning, tab af lugte- og smagssans og i sjældnere tilfælde også apopleksi, enceflitis, kramper og delerium. Nogle af dem vil derfor – hvis vi skal holde os til erfaringerne fra SARS-CoV-1 - siden præsentere sig med eksempelvis kognitive skader i form af blandt andet hukommelsesbesvær og reduktion i den intellektuelle kapacitet.”

Ifølge Poul Videbech, så er sandsynligheden for neurologiske skader formentlig størst, når det handler om de patienter, som har haft et svært eller intensivt sygdomsforløb. Men andre scenarier kan også være i spil, påpeger han:

”Man kunne godt forestille sig, at selv om man ikke har haft symptomer fra lungerne, så kan Covid-19 alligevel godt give hjernepåvirkning. Vi kender ikke perspektiverne og de fulde konsekvenser af Covid-19, men vi ved dog nu, at Covid-19 er mere end en lungesygdom og derfor kan den også medføre andre langsigtede konsekvenser for eksempel af neurologisk karakter.”

Det handler om at være godt forberedt

I Kina har man i efterforløbet af Covid-19 set neurologiske lidelser hos nogle patienter. I en undersøgelse fra Wuhans hospitaler viste det sig, at der var en særdeles høj psykiatrisk morbiditet blandt læger og sygeplejersker, efter Covid-19 epidemien, og at flere end halvdelen af de læger og sygeplejersker havde udvist symptomer på depression og angst. Men Poul Videbech understreger, at selv om de kinesiske erfaringer er væsentlige at have kendskab til, så kan man ikke overføre dem direkte på danske forhold. Det handler dog helt overordnet om at være godt forberedt på de neuropsykiatriske syndromer, som måtte opstå i denne kommende tid, konkluderer Poul Videbech:

”Hermed altså en opfordring til klinikere om at være særligt opmærksomme ikke mindst på det sundhedspersonale, der har haft med patienterne at gøre. Endnu er det uvist, men dog sandsynligt, at der vil være neuropsykologiske konsekvenser hos de overlevende.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter