Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Medicinrådet siger nej til længe ventet næsespray mod depression

En næsespray (Spravato) til behandlingsresistent depression baseret på stoffet esketamin fik i går Medicinrådets tommelfinger ned af. Årsagen er bl.a. usikkerhed om den kliniske effekt og usikkerhed om den varige effekt af virkningen.

Midlet er beregnet til kombinationsbehandling med et andet SSRI eller SNRI-præparat.

”Der er for mange ting, vi mangler svar på – både i forhold til effekten og langtidsbivirkningerne. De studier, der ligger bag ansøgningen om godkendelse af Spravato, er simpelthen ikke gode nok,” lyder det fra professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup, som desuden er formand for Fagudvalget vedrørende behandlingsresistent depression hos voksne under Medicinrådet.

Et af problemerne med studiet er, at det er baseret på patienter, der har fået to former for antidepressiv medicin, som ikke har virket på dem. Men de patienter vi kalder behandlingsresistente vil typisk have prøvet op mod fem forskellige stoffer foruden psykoterapi, ECT m.m. Sådan er det både i Danmark og andre steder, hvorfor Videbech mener, at firmaet bag Spravato har skudt sig selv i foden ved ikke at vælge syge nok patienter.

I forhold til langtidsbivirkningerne mangler studiet også at give et klart overblik over den risiko, der er for misbrug af esketamin. Og andre kendte langtidsbivirkninger, som f.eks. problemer i urinvejene, er heller ikke godt nok undersøgt. 

Når det er sagt, mener Videbech, at det stadig vil være fornuftigt at bruge Spravato til de helt særlige tilfælde af reelt behandlingsresistente patienter. Også selvom midlet er meget dyrt.

”Vi har et stort behov for bedre at kunne behandle disse mennesker. Vi kan hjælpe mange med de gængse behandlinger, men ikke alle. Så det vil være rart at have et alternativ. Vi ved bare endnu ikke om Spravato er svaret. Det kommer an på, om der kommer yderligere studier af det, som kan give os de svar, vi mangler,” siger han og peger på, at der herhjemme er flere forsøg i gang med midler og metoder til at hjælpe de behandlingsresistente. Bl.a. er der et forsøg med magnetstimulation i Hvidovre og Glostrup. 

I USA har FDA tidligere godkendt Spravato, lige som det europæiske EMA gjorde det i vinter. Og Videbech konstaterer her blot, at der tilsyneladende er forskel på graden af bekymring. Til gengæld noterer han sig, at det britiske medicinråd, NICE, i foråret sagde nej tak til Spravato - med nogenlunde samme argumenter som i Danmark. Fra NICE lyder begrundelsen, at man:

  •  dels finder den fordel, midlet kan have i forhold til andre behandlinger – med f.eks. orale antidepressiva, antipsykotika eller lithium – uklar, fordi disse behandlinger ikke er blevet sammenlignet direkte i studiet bag Spravato.
  • dels at de tilgængelige beviser ikke omfattede psykologiske terapier.
  • dels at der er usikkerhed om effekten af at stoppe behandling med esketamin, da det er uklart, om forbedringer i symptomerne efter et behandlingsforløb vil blive opretholdt, og om de vil forbedre patientens livskvalitet.

Hvor mange patienter, der er kategoriseret som behandlingsresistente i Danmark er svært at gøre op. Bl.a. fordi der er et stort mørketal af patienter, som mere eller mindre er opgivet af lægerne. Men ifølge WHO vil svær unipolar depression, eller Major Depressive Disorder (MDD), inden for en tidsramme af 20 år være blandt de to mest belastende sygdomme i verden, hvad angår sygdomsbyrde og økonomiske konsekvenser for samfundet.

I Danmark anslås prævalensen af moderat til svær depression blandt voksne at være ca. tre procent svarende til ca. 111.000 voksne. Ca. 14 procent – svarende til ca. 10.100 voksne – har ikke en tilfredsstillende effekt af behandlingen, som det fremgår af Medicinrådets protokol for vurderingen af esketamin.

Af hele mit hjerte håber jeg, at vi kan mødes live næste år

EASD: Tina Vilsbøll, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen, er altid nærmest hyperaktiv på EASD, og hun er også her, der og alle vegne på den virtuelle kongres. Men hun har ikke samme begejstring, som hun plejer:

Dansk studie: Metformin virker via tarmen

EASD: Det har været en gåde hvordan det over 70 år gamle middel metformin egentlig opnår sin blodsukkerreducerende effekt, men nu giver ny forskning fra Steno Diabetes Center i Aarhus måske svaret.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter