Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Patienterne har fået det langt dårligere under covid-krisen

Stille og roligt er patienterne begyndt at vende tilbage til ambulatorier og behandlinger i psykiatrien. Men sværhedsgraden af deres tilstand er øget markant. Desuden bliver mange flere end normalt indlagt med tvang eller bliver udsat for anden form for tvangsforanstaltninger. Og situationen ventes at blive endnu værre.

Sådan ser billedet lige nu ud på de psykiatriske afdelinger rundt om i landet, lyder meldinger fra flere sider. Og det stigende antal tvangsindlæggelser bekræftes af Sundhedsstyrelsens nye rapport om tvang i psykiatrien. Den udkom midt i november og viser, at der er sket en stigning i antallet af voksne, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes og tvangsbehandles, ligesom der er en øget anvendelse af både akut beroligende medicin og fastholdelser.

”Mange patienter er tydeligvis blevet dårligere i tiden med covid-19. Vi oplever både flere tvangsindlæggelser og mere voldsomme og mere udadreagerende patienter, hvilket siger noget om, hvor skidt de har det, når de kommer til os,” fortæller Mikkel Rasmussen, ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle under Region Syddanmark og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Isolationen har store konsekvenser

Nogle regioner er svært pressede på sengepladser og har pt. belægningsprocenter på over 100. Og på samme måde er der et stort pres på ambulatorierne som følge af et stigende antal henvisninger til ambulant behandling.

”Om ikke der lige frem er tale om et boom, så er der i hvert fald rigtig meget, der tyder på, at covid-19-krisen har haft store negative konsekvenser for de psykisk lidende. Hvis man målte på sværhedsgraden af deres sygdom, er jeg sikker på, man ville se, at den var taget til,” siger han.

Forklaringen ser han især i den isolation, som en meget stor del af de sårbare har oplevet – og stadig oplever. Dels en isolation de har pålagt sig selv, fordi de har været nervøse for at møde op på hospitaler og til behandlinger pga. risikoen for smitte. Dels en isolation de er blevet tvunget ind i, fordi der har været lukket ned for megen behandling, eller den har højst foregået pr. video eller telefon

”Nogle af vores dårligste patienter holder til på kommunale bosteder og har her stoppet af den personlige kontakt også ramt mange hårdt. Og det er klart, at jo længere tid du går og har det skidt, og måske burde have været indlagt, des dårligere er du så, når du endelig havner hos os på hospitalet,” påpeger Mikkel Rasmussen. 

Det vil blive værre endnu

Selv om situationen altså er slem nok, frygter han, at der er et stort mørketal af mennesker, som endnu ikke har vist sig.

”Jeg er bange for, at vi slet ikke har set det sidste af den øgede dårligdom, som covid-19 medfører. Både blandt patienter i psykiatrien og normalbefolkningen, som jo også påvirkes af situationen. Især tror jeg, der går mange rundt af dem, som ud over deres psykiske lidelse har en somatisk sygdom såsom diabetes, astma eller andet. De er jo ekstra bange for at komme ud af huset,” siger han.

Dem, som hele situationen omkring covid-19 går hårdest ud over, mener han, er dem med f.eks. skizofreni, psykoser, OCD, personlighedsforstyrrelser eller bipolar lidelse.

Pressede fra flere sider

Oveni problemerne med øget dårligdom blandt patienterne peger Mikkel Rasmussen på, at psykiatrien lige nu også lider under følgerne af covid-19 blandt personalet. Som ledende overlæge kæmper han med at få vagtplaner til at hænge sammen, med ansatte som enten selv er syge eller skal blive hjemme, fordi de har været i kontakt med en smittet. De skal derfor testes og vente på testsvar, før de kan vende tilbage på job.

”Det har i perioder simpelthen været et planlægningshelvede for nu at sige det, som det er. Vi har mange dage fat i reserven, og når den nogle gange er udtømt, henter vi vikarer ind, og på de særligt slemme dage må vi hyre vagtværn for at få det hele til at hænge sammen. Så vi står reelt i en situation, hvor vi får stadig flere og dårligere patienter, samtidig med at vi har færre medarbejdere til at tage sig af dem. Så vi er pressede fra alle sider lige nu,” påpeger han.

Mere fokus på forebyggelse

For at det hele ikke skal blive endnu værre, peger han derfor på et akut behov for fokus på forebyggelse.

”Det er jo ikke, fordi vi ikke har været advaret. Både WHO og FN har klart udtalt, at vi i denne kriseperiode er nødt til at have skarpt fokus på den mentale sundhed generelt i befolkningerne, og især på de, der i forvejen er sårbare. Og vi ved jo også, at kriser forstærker psykisk lidelse og giver flere sygdomssymptomer og fører til flere selvmord. Så mens der internationalt er en opmærksomhed, så savner jeg den lidt herhjemme. I foråret sagde regeringen, at de svageste nu skulle være de stærkeste. Men det kan vi bare ikke blive ved at sige. For så ender vi med at få mange, mange flere patienter i psykiatrien. Derfor er det lige nu, der skal sættes ind med forebyggelse,” siger Mikkel Rasmussen.