Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskellige reaktioner på psykiatrisk medicin kan måske skyldes AKT-proteiner

Et nøgleprotein i hjernen kaldet AKT fungerer tilsyneladende forskelligt hos mænd og kvinder, og det kan måske forklare, at kønnene reagerer forskelligt på psykiatrisk medicin.

Det antyder forsøg på University of Colorado Boulder, hvor forskere har forsøgt at finde forklaringer på tre udfordringer når det handler om at udvikle effektiv psykiatrisk medicin:

Mænd og kvinder oplever psykiske sygdomme forskelligt og i forskellig grad, hvor for eksempel depression og angst synes langt mere almindelige hos kvinder. Og mens et lægemiddel virker for en person, fungerer det muligvis ikke for en anden og sidst men ikke mindst forskelle på bivirkninger.

Forskningen, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet eLife, kaster lys over en grund til, at de individuelle forskelle kan eksistere. Tilsyneladende fungerer et nøgleprotein i hjernen kaldet AKT anderledes hos mænd end kvinder. Undersøgelsen giver også et nærmere kig på, hvor i hjernen det kan gå galt i med proteinet, hvilket markerer et vigtigt skridt mod mere målrettede og mindre skadelige behandlinger.

"Det ultimative mål er at finde en sprække i rustningen på psykisk sygdom - proteinerne i hjernen, som vi specifikt kan målrette mod uden at påvirke andre organer og forårsage bivirkninger," siger Charles Hoeffer, der er lektor i integrativ fysiologi ved Institut for Adfærdsgenetik.

"Personalisering er også nøglen. Vi er nødt til at stoppe med at slå enhver psykisk sygdom ned med den samme hammer."

Opdaget i 1970'erne

AKT blev opdaget i 1970'erne og er bedst kendt for sin potentielle rolle i at forårsage kræft, når de muterer, og er for nylig blevet identificeret som en nøgleaktør til fremme af synaptisk plasticitet, der er hjernens evne til at styrke forbindelser mellem neuroner som reaktion på oplevelser.

"Lad os sige, at du ser en haj og du er bange, og din hjerne ønsker at danne en hukommelse. Du er nødt til at fremstille nye proteiner for at kode for den hukommelse," forklarer Hoeffer.

AKT er et af de første proteiner, der reagerer på erfaringer og sætter fut i en række proteiner i hukommelsesfabrikken. Uden det har forskere mistanke om, at vi ikke kan lære nye minder eller slukke gamle for at give plads til nye, mindre skadelige.

Tidligere undersøgelser har knyttet mutationer i AKT-genet til en række problemer, lige fra skizofreni og posttraumatisk stresslidelse til autisme og Alzheimers.

Men som Hoeffer's tidligere forskning har opdaget, er ikke alle AKT'er skabt ens:

Forskellige varianter eller isoformer fungerer forskelligt i hjernen. For eksempel er AKT2 udelukkende fundet i de stjerneformede hjerneceller kaldet astroglia, der ofte er impliceret i hjernecancer.

Vigtige men subtile forskelle

AKT3 synes at være vigtig for hjernens vækst og udvikling. Og AKT1 i kombination med AKT2 i hjernens præfrontale cortex synes at være vigtig for læring og hukommelse.

"Disse subtile forskelle kan være virkelig vigtige, hvis du ønsker at personalisere behandlinger for mennesker," forklarer Marissa Ehringer, lektor i integrativ fysiologi, der samarbejdede med Hoeffer om dele af forskningen.

Undersøgelsen er baseret på museforsøg, hvor forskerne har inkluderet både mandlige og kvindelige dyr i undersøgelser og nøje undersøgt, hvordan forskellige kønsbestemte mus reagerede på tabet af forskellige AKT-isoformer.

”Vi fandt, at forskellen mellem han- og hunmus var så stor, at det blev fokus for vores arbejde," fortæller Hoeffer.

"Det var som nat og dag."

For eksempel var hanmus, hvis AKT1 fungerede normalt, meget bedre end dem, der manglede proteinet, når det kom til udslettelse eller udskiftning af en gammel hukommelse eller tilknytning, der ikke var nyttig mere. Det kan være at droppe hukommelsen om yndlingsruten hjem fra arbejde, fordi du er flyttet, eller at forbinde en høj lyd med fare.

For hunmus gjorde det ikke nogen større forskel.

Der er behov for langt mere forskning, der også allerede er i gang, men Hoeffer har mistanke om, at mange andre nøgleproteiner i hjernen har lignende nuancer, hvor forskellige smage med forskellige formål eller aktivitet er forskellige hos mænd og kvinder.

"For at hjælpe flere mennesker, der lider af psykisk sygdom, har vi brug for meget mere viden om forskellen mellem mandlige og kvindelige hjerner, og hvordan de kan behandles forskelligt," siger Hoeffer.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo