Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Mange covid-patienter har også psykiske senfølger

Mennesker, der overlever covid-19 har ikke blot en øget risiko for en række fysiske senfølger men også for at få psykiatriske følgevirkninger.

Således bliver en af hver femte patient diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse, såsom angst eller depression inden for tre måneder efter at have testet positiv for virussen. Og omvendt har mennesker med en psykiatrisk sygdom en 65 procent øget risiko for at blive diagnosticeret med covid-19.

Resultaterne stammer fra en storstilet analyse fra det britiske Oxford Universitet af, hvordan virussygdommen påvirker menneskers psyke, og hvordan mennesker med psykisk sygdom påvirkes af sygdommen. Analysen, som er offentliggjort i det seneste nummer af magasinet The Lancet Psychiatry, baserer sig på data fra 69 mio. mennesker, hvoraf 62.354 havde en covid-19 diagnose, i perioden fra slut januar til august sidste år. 

Ældre har stor risiko for at blive demente

Mere præcist viser analysen, at hos patienter uden tidligere psykiatrisk historie var en diagnose med covid-19 i de følgende 14 til 90 dage forbundet med øget forekomst af en første psykiatrisk diagnose, sammenlignet med seks andre sygdomme, herunder influenza og lungebetændelse. Risikoen var størst for at komme til at lide af angst, depression og søvnløshed. Ældre covid-19 patienter havde en to-tre gange øget risiko for at få en første demens-diagnose.

Forekomsten af en hvilken som helst psykiatrisk diagnose i perioden var 18,1 procent, inklusive 5,8 procent, som var en første diagnose – hvilket svarer til, at covid-19 patienter har cirka dobbelt så stor risiko end raske for efterfølgende at få psykisk sygdom.

Forskerne understreger, at deres resultater sandsynligvis er underestimerede, hvorfor de opfordrer sundhedsmyndigheder til at gøre sig klar til sikre den nødvendige behandling og pleje af patienterne.

Blandt patienterne med en psykiatrisk diagnose i forvejen, så forskerne en højere forekomst af covid-19 – med en relativ risiko på 1,65. Dermed er en psykiatrisk historie en potentiel risikofaktor for at blive diagnosticeret med covid-19, uafhængig af kendte fysiske risikofaktorer. Det sidste overrasker forskerne bag studiet, som ikke har noget bud på, hvorfor der er denne sammenhæng. De noterer, at da deres hypoteser om sværhedsgrad m.m. ikke kan forklare sammenhængene, er der behov for studier af årsagen til den særlige effekt af covid-19 på risikoen for psykiatrisk lidelse. Forholdet mellem sygdommens sværhedsgrad og de psykiatriske senfølger kan dog tyde på, at biologiske faktorer relateret til covid-19 – såsom viral belastning, åndenød eller immunrespons – kan have en betydning, skriver de.

Danske forskere ser på psykiatriske senfølger

I Danmark er et forskerhold i færd med at studere neurologiske og psykiatriske sundhedsbyrder ved covid-19-infektioner ved at se på forekomster og sygdomsmekanismer, inklusive senfølgerne. Det ledes af Michael Benros, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København samt klinisk forskningslektor Daniel Kondziella fra Neurologisk Klinik på Rigshospitalet. Baggrunden for dette studie er, at neurologiske komplikationer i stigende grad rapporteres fra covid-19 hotspots i Europa og Asien, ligesom tidligere pandemier som eksempelvis den spanske influenza fra 1918 var forbundet med alvorlige psykiatriske og sundhedsmæssige problemer efter udbruddet. Tanken med studiet er at få indsigt i den påvirkning covid-19 har på hjernen, så man på sigt bedre kan forebygge og behandle komplikationer og senskader, som virussen kan medføre.

Endnu et dansk studie på vej er Psych_Covid-19, hvor danske og andre nordiske samt estiske forskere ser på, hvordan covid-19 påvirker menneskers mentale tilstand. Projektet søger at kortlægge, hvordan oplevelse og reaktion på covid-19 pandemien i form af stress, ensomhed og frygt for udvikling af psykisk sygdom i samspil med det enkelte menneskes socioøkonomiske situation, psykiske historik samt familiære og arvelige disposition påvirker udvikling af psykisk sygdom.

”Med projektet ønsker vi at få en forståelse af forskelligheden i psykisk sårbarhed, og hvordan den individuelle sårbarhed spiller sammen med ydre forhold, for i befolkningen er reaktionen såvel som effekten af en ydre stressfaktor meget forskellig. Dette projekt skal gerne give os et bedre indblik i de psykiske konsekvenser ved en konkret begivenhed som covid-19-pandemien; men også en mere generel forståelse af, hvordan vi bedre genkender og ikke mindst beskytter psykisk sårbare personer mod forhold, som kan udløse egentlig psykisk sygdom,” fortæller professor Thomas Werge, Psykiatrisk Center Sct. Hans, som er en af de ansvarlige for den danske del af studiet, ifølge Region Hovedstadens hjemmeside.

I Danmark er projektet en del af det Danske Bloddonor Studie, som har et langt bredere sundhedsmæssigt fokus end blot covid-19. Samlet set er ambitionen flere hundrede tusinde nordiske deltagere.