Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Halvdelen af frontpersonalet påvirkes mentalt

Meget tyder på, at det kan være op mod halvdelen af frontpersonalet på hospitalerne, som lider mentalt her under covid-19 pandemien.

Således har en rundspørge på ni engelske hospitalers intensivafdelinger vist, at 45 procent af sygeplejerskerne, lægerne o.l. opfylder kriterierne for at få PTSD, alvorlig angst eller alkoholproblemer. Nogle havde ifølge rundspørgen også tanker om selvskade. Og alt sammen gjaldt det primært sygeplejerskerne.

59 procent af kohorten på over 700 rapporterede, at de havde det fint, men alligevel fandt forskerne bag studiet, at 45 procent sandsynligvis lider af enten PTSD (40 pct.), alvorlig angst (11 procent), alkoholproblemer (syv procent) eller depression (seks procent). 13 procent svarede, at de havde jævnlige tanker om selvskade, eller at de følte, det var bedre at være død.

Ifølge forskerne indikerer resultaterne et stort behov for at en national strategi og indsats for at beskytte det mentale helbred blandt frontpersonalet.

Især kvindeligt personale er ramt

Samme konklusion kommer et andet britisk studie til. Han anbefaler forskerne, at man holder øje med personerne i risikogruppen og står klar til at gribe ind, da der er evidens for, at psykiske problemer hos personalet kan holde ved i op til tre år efter et sygdomsudbrud. Ligesom i det første studie, er det også her, primært det kvindelige sundhedspersonale, der er i risikozonen for at gå psykisk ned. Studiet er den hidtil største metaanalyse af en lang række studier foretaget mellem år 2000 og november sidste år i forbindelse med covid-19, ebola, SARS, fugleinfluenza og svineinfluenza. I alt havde de britiske forskere data fra 139 studier med 143.000 deltagere. Langt de fleste studier var fra det seneste år.

Analysen viser, at risikofaktorerne for at have det mentalt dårligt er oplevelsen af stigma, at have svært ved at tilpasse sig vilkårene, at have kontakt eller mulig kontakt med smittede patienter og at være i karantæne. Modsat gik det bedst for de læger, sygeplejersker o.l., som oplevede social støtte, at være i kontrol, havde positive holdninger til jobbet, følte sig tilstrækkelig informeret, godt beskyttet og omgivet af nok ressourcer.

Til magasinet Frontiers in Psychiatry siger forskerne bag analysen, at det var interessant at se, at en faktor som alder ikke så ud til at have nogen særlig betydning, selv under covid-19. Specielt i lyset af at de ældre, ifølge andre studier, ser ud til at klare sundhedskriser langt bedre end de yngre, på trods af at de er fysisk mere sårbare. De yngre rammes af deres manglende erfaring med kriser.

Forskerholdet går nu i gang med endnu et studie, som skal hjælpe med at identificere de faktorer, som kan medvirke til at reducere de psykiske problemer, under og som følge af covid-19.