Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Det åbner et helt nyt behandlingsområde, hvis man kan forbedre behandlingen af psykiatriske lidelser, som depression og psykose, med tillæg af medicin, der påvirker immunsystemet,” siger professor i immunopsykiatri, Michael Eriksen Benros

Immunopsykiatri har potentiale til at revolutionere psykiatrien

Store epidemiologiske studier tyder på, at inflammation kan medvirke til udviklingen af en række psykiatriske sygdomme, og et nærliggende næste skridt er at tænke, at man kunne behandle nogle af disse lidelser med antiinflammatorisk medicin.

Spørgsmålet om antiinflammatorisk medicin har en effekt på psykiatrisk sygdom, har professor i immunopsykiatri Michael Eriksen Benros og kolleger undersøgt i flere metaanalyser, den seneste fra 2020, der omfatter 70 internationale kliniske, randomiserede forsøg, hvor man har givet antiinflammatorisk medicin mod psykoser. I alt omfatter analysen 4.104 patienter med psykotiske lidelser, og der er afprøvet 12 forskellige slags antiinflammatorisk medicin, som NSAID, samt minocyklin, et antibiotikum.

Året inden udgav forskningsgruppen en tilsvarende metaanalyse, hvor der indgik næsten 10.000 patienter fra randomiserede forsøg med antiinflammatorisk medicin til depression og depressive symptomer. 

”Det åbner et helt nyt behandlingsområde, hvis man kan forbedre behandlingen af psykiatriske lidelser, som depression og psykose, med tillæg af medicin, der påvirker immunsystemet,” siger professor i immunopsykiatri, Michael Eriksen Benros, ”det ville være stort, og potentielt kunne det blive et af de største gennembrud i psykiatrien, siden opdagelsen af de nuværende antipsykotika og antidepressiva i 1950’erne.”

Ud over at være Danmarks første professor i immunopsykiatri er Michael Eriksen Benros forskningsleder på Psykiatrisk Center København og Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Han er også ekspert i biologisk psykiatri, præcisionspsykiatri og epidemiologi og står i spidsen for de danske bestræbelser på at afdække immunsystemets rolle i udviklingen af psykiatrisk sygdom. 

Immunopsykiatri er et nyt forskningsfelt, der har vokset sig stærkt over de seneste år, og som tager udgangspunkt i, at immunsystemet er involveret i udviklingen af undergrupper af psykiatriske lidelser. Den ny forskning indvarsler en revolution i måden at anskue årsagerne til psykiatrisk sygdom på og vil introducere nye opsporings- og behandlingsmetoder for en række alvorlige psykiatriske lidelser.

Risikofaktorer for depression og skizofreni

”Det viser sig, at antiinflammatorisk medicin kan bedre symptomerne på særligt depression, men der var også en effekt for psykotiske lidelser, hvor virkningen var størst for patienter med skizofreni,” siger Michael Eriksen Benros, der er hovedforfatter på studierne, ”men nu går arbejdet ud på at identificere immunmarkører, der kan bruges til at basere behandlingen på. Vi arbejder på at finde en særlig høj immunprofil, der gør folk særligt tilbøjelige til at have effekt af de præparater, og ser på, om genetikken har en indflydelse.

Det er tidligere vist, at autoimmune sygdomme og antallet af infektioner, der har krævet hospitalsindlæggelse, er risikofaktorer for depression og skizofreni. Den øgede risiko er kompatibel med en immunologisk hypotese i undergrupper af patienter med depression eller psykose,” siger Michael Eriksen Benros.

Det drejer sig vel ikke bare om forkølelse eller influenza?

”Nej, risikoen er størst for infektioner, som kræver hospitalsindlæggelse, og vi har set på antallet af svære infektioner, der øger risikoen for psykiatriske lidelser generelt, men især depression og skizofreni. Vi arbejder målrettet på at identificere biologiske faktorer og særlige undergrupper af patienter med psykiatriske lidelser, der vil have gavn af en målrettet behandling mod de udløsende årsager.”

Autoimmune sygdomme, som for eksempel neurolupus, kan også øge risikoen:

”Autoimmunitet menes at opstå på baggrund af en genetisk sårbarhed, og i forbindelse med at immunsystemet forsøger at bekæmpe infektionen og danner et for stort respons, kan immunkomponenter reagere med hjernen og give psykiatriske og neurologiske symptomer,” siger Michael Eriksen Benros.

Blod-hjerne barrieren

 ”Normalt er hjernen beskyttet af den såkaldte blod-hjerne-barriere, men specielt ved infektioner og inflammation har ny forskning vist, at der er en kommunikation mellem immunsystemet og hjernen, og at den kan blive påvirket på grund af en mere gennemtrængelig blod-hjerne-barriere,” siger Michael Eriksen Benros.

”Hovedskader kan også påvirke hjernen gennem det inducerede immunrespons og føre til langsigtet kognitiv påvirkning. I dyremodeller anvendes hovedskader til at inducere et immunrespons i hjernen. Både infektioner, inflammation og hovedskader kan øge gennemtrængeligheden af blod-hjerne-barrieren og dermed gøre, at hjernen bliver sårbar over for skadelige komponenter i blodet.

Her er det interessant, at et af hovedfundene i vores tidligere metaanalyser af studier af hjernevæsken og blodet viser tegn på øget gennemtrængelighed af netop blod-hjerne-barrieren hos patienter med depression eller psykose, sammenlignet med raske.”

Psykiatrisk sygdom og cancer

Michael Eriksen Benros er førende inden for dette forskningsområde, hvor han slog tonen an allerede i 2013 med sin ph.d. afhandling: ”Autoimmunity, infections, and cancer as clues to the etiology of schizophrenia and mood disorders”.

Her viste han, at patienter, der har været indlagt med en infektion, har 62 procent højere risiko for at udvikle en psykisk lidelse, hvilket peger på, at immunsystemet er involveret i udviklingen af psykiatrisk sygdom.

Men Michael Eriksen Benros undersøgte også sammenhængen mellem cancer og psykiske sygdomme, og her viste det sig overraskende, at når folk får en psykiatrisk diagnose, har de en stor risiko for en måned efter at blive diagnosticeret med cancer. Risikoen er 19 gange højere for hjernecancer og seks gange højere for småcellet lungecancer. Han siger, at det er sandsynligt, at den uopdagede cancer havde forårsaget de psykiatriske symptomer hos disse patienter, og at risikoen var størst hos dem ældre end 50 år ved deres første psykiatriske kontakt.

Identificerer biologiske årsager

Michael Eriksen Benros og hans forskerteams arbejder på en lang række forskningsprojekter, der skal belyse de mange problemstillinger, der knytter sig til immunopsykiatrien og spørgsmålet om, hvor vidt infektioner kan forårsage psykiatriske sygdomme. 

”I studiet PSYCH-FLAME, ser vi på patienter med første gangs depression eller psykose for at undersøge om immunologiske forandringer har indflydelse på udviklingen af de to sygdomme,” fortæller Michael Eriksen Benros, ”vi kombinerer genetiske undersøgelser, registerundersøgelser, biobank, og undersøgelser af kliniske studier af patienter med psykiatriske lidelser med blod og cerebrospinalvæske, for at se på forandringer, der er tættere på hjernen og for at identificere biologiske årsager til psykiatriske sygdomme.”

Han siger, at lumbalpunkturen er noget nyt inden for psykiatrien og kan bruges til at udelukke neuroinflammation som årsag til patienternes psykiatriske symptomer.

Desuden undersøger forskerne, som en del af et stort internationalt projekt iPSYCH, de genetiske og miljømæssige faktorer, der kan føre til udviklingen af psykiske sygdomme, hos godt 130.000 danskere,

Det drejer sig om: Autisme, ADHD, skizofreni, bipolar sygdom og depression.

De store data

Michael Eriksen Benros leder også forskningsprojektet Precision Psychiatry Initiative, der blandt andet bruger nationale, danske registre, landsdækkende laboratoriesvar, biobanker og elektroniske patientjournaler.

”Vi udnytter supercomputere og machine learning til at udvikle nye modeller for at gennemgå de store data. På den måde kan vi se på mange data på én gang, som genetik, livsforløb og biomarkører, der kan bane vejen for en mere præcis diagnostik og udviklingen af præcisionsmedicin for psykiatriske lidelser.

Man har ikke tidligere taget højde for kompleksiteten af psykiatriske sygdomme,” siger han, ”og vi bruger de store data til at lave modeller, som skal gøre det muligt at stille mere præcise diagnoser og identificere nye behandlingsmål inden for psykiatrien. Desuden udvikler vi algoritmer, der kan prædiktere forløb, som akutte genindlæggelser i psykiatrien, der forhåbentlig på sigt kan assistere klinikerne for at lave forebyggende tiltag,” siger han.

Undersøger comorbiditet

Sammenhængen mellem generelle medicinske tilstande og psykiatriske sygdomme bliver også undersøgt for at belyse ætiologien og finde nye behandlingsmuligheder, samt også for at forebygge overdødeligheden:

”Inden for lægevidenskaben bliver vi mere og mere opmærksomme på, at immunsystemet er involveret i flere og flere forskellige sygdomme og særligt feltet med at udvikle medicin, der targeterer immunsystemet, er et af de områder, der accellererer mest inden for lægemiddeludviklingen,” siger Michael Eriksen Benros.

”Her er vi i et europæisk samarbejde i gang med forsøg baseret på patientens inflammatoriske profil, og ud fra denne randomiseres patienterne til det mest lovende lægemiddel NAC, baseret på vores tidligere metaanalyse. Formålet er at identificere særlige grupper af patienter, som kan have gavn af denne behandling ud fra deres biologiske profil.”

Det samme håber Michael Eriksen Benros at kunne iværksætte inden for depression med nogle af de andre immunomodulerende lægemidler som cytokin inhibitorer og neurosteroider, der har vist effekt på depression og depressive symptomer og psykoser. De er dog ikke klar til klinisk brug, men metaanalyserne viser proof of concept.

”Vi håber, at dette omfattende, nye forskningsområde vil kunne bane vejen for en mere præcis diagnostik, forebyggelse, og nye behandlingsstrategier, når det gælder svære psykiatriske sygdomme,” siger han.

Høje krav til fremtidens psykiatere

Oplever du og din forskergruppe modstand fra den del af psykiatrien, som er skeptisk over for biologisk psykiatri?

”Indenfor psykiatrien er der heldigvis også øget fokus på udredning af patienterne, særligt ved debut af de psykiatriske symptomer. Herunder også udredning for at forsøge at identificere udløsende årsager, som vi allerede i dag kan behandle, mens vi arbejder på at opnå større indsigt i de underliggende mekanismer for at kunne forbedre fremtidens behandling. Så på den måde kan man sige, at speciallægen i psykiatri skal favne bredt og se på helhedsbilledet af patienten, både fra den primære psykiatriske side, og fra indflydelsen af generelle medicinske tilstande på symptomerne. Så der bliver stillet høje krav til fremtidens psykiatere,” siger professor Michael Eriksen Benros.

 

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo