Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Det viser sig, at både depression og skizofreni har en meget høj medfølgende forekomst ved hjerte-kar-sygdomme. Vi mener, at der er fælles årsager mellem psykiatriske og kardiovaskulære sygdomme, der ikke skyldes virkningerne af medicin," siger Jill M. Goldstein.

Genetik måske afgørende for psykiatriske kønsforskelle

Genetiske kønsforskelle kan måske forklare hvorfor mænd og kvinder påvirkes forskelligt af psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse og depression.

Det antyder en omfattende kortlægning af genomerne hos 33.403 personer med skizofreni, 19.924 med bipolar lidelse og 32.408 med svær depressiv lidelse samt 109.946 kontroller (uden nogen af disse diagnoser).

Resultaterne tyder på at der er mærkbare kønsforskelle i, hvordan gener relateret til centralnervesystemet, immunsystemet og blodkar påvirker mennesker med disse lidelser.

For eksempel har kvinder en signifikant højere risiko for alvorlig depressiv lidelse, mens risikoen for skizofreni er signifikant højere blandt mænd. Risikoen for bipolar lidelse er omtrent den samme for både kvinder og mænd, men sygdomsudbrud, forløb og prognose adskiller sig markant mellem de to.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Biological Psychiatry, har haft deltagelse af over 100 forskere - herunder seniorforfatter Jill M. Goldstein, ph.d., grundlægger og administrerende direktør for Innovation Center for Sex Differences in Medicine (ICON) vedved Massachusetts General Hospital.

"Vi er i Big Data-æraen, og vi leder efter gener, der er forbundet med sygdomme for at identificere mulige medicinske mål, der er forbundet med genotypen, for at udvikle mere effektive behandlinger for de sygdomme, der kan variere afhængig af køn," siger hun.

Forskerne søgte efter ledetråde i form af enkeltnukleotidpolymorfier eller SNP'er ("snips"), hvor et enkelt DNA "bogstav" (nukleotid) adskiller sig fra person til person og mellem køn.

"Der er også kønsforskelle i hyppigheden af ​​kroniske sygdomme og kræft. Det er gennemgribende," siger Goldstein, som også er professor i psykiatri og medicin ved Harvard Medical School.

"Men medicin er i det væsentlige bygget på modeller af mænds sundhed og handyr. Vi er nødt til at udvikle vores præcisionsmedicinske modeller, der tager højde for kønsforskelle."

Ved at udnytte store psykiatriske databaser kunne forskerne påvise, at risikoen for skizofreni, bipolar lidelse og større depressive lidelser påvirkes af interaktioner mellem specifikke gener og køn, bortset fra virkningerne af kønshormoner såsom østradiol eller testosteron.

For eksempel fandt forskerne interaktioner med skizofreni og depression og køn i gener, der kontrollerer produktionen af ​​vaskulær endotel vækstfaktor, et protein, der fremmer væksten af ​​nye blodkar.

"Mit laboratorium undersøger den betydelige medfølgende forekomst af depression og hjerte-kar-sygdomme. Det viser sig, at både depression og skizofreni har en meget høj medfølgende forekomst ved hjerte-kar-sygdomme. Vi mener, at der er fælles årsager mellem psykiatriske og kardiovaskulære sygdomme, der ikke skyldes virkningerne af medicin," siger hun.

"Desuden er den medfølgende forekomst af ​​depression og hjerte-kar-sygdomme dobbelt så høj hos kvinder som hos mænd, og dette kan til dels være forbundet med vores opdagelse af kønsforskelle i et gen, der kontrollerer vaskulær endotelvækstfaktor hos personer med depression."

Forskerne understreger, at selv om de specifikke årsager til de sygdomme, de studerede stadig er ukendte, understreger undersøgelsen vigtigheden af ​​at designe store genetiske undersøgelser, der har den statistiske størrelse til at teste for interaktioner med køn.

"Ved at afklare ​​køn, gener, og patofysiologi vil man kunne identificere potentielle mål for kønsafhængige eller kønsspecifikke terapeutiske indgreb, der skaber mere effektive behandlinger for både mænd og kvinder," mener Jill Goldstein.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo