Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Ny NKR for angst: Kognitiv terapi og antidepressiv medicin

Ifølge en ny national klinisk retningslinje, NKR, for behandling af angstlidelser hos voksne, er de nye terapiformer, der er opstået de senere år, endnu ikke modne til at få en anbefaling.

Derfor lyder den centrale anbefaling stadig alene på kognitiv adfærdsterapi som førstevalget til størstedelen af patienterne.

Til de hårdest ramte patienter lyder anbefalingen at give antidepressiv medicin oveni terapien.

I forbindelse med udgivelsen af de nye retningslinjer skriver forfatterne bag, at ’efter at have gennemgået de nye terapiformer er det tydeligt, at der ikke er det tilstrækkelige grundlag for at anbefale nogle af dem frem for kognitiv adfærdsterapi’. Og anbefalingerne imod de nye terapiformer som førstevalg håber de kan være med til at rette fokus mod den førstevalgs terapiform, som man ved vil gavne de fleste med behandlingskrævende angst, hedder det også.

Internetbaseret terapi kan bruges til nogle

I bemærkninger vedr. den kognitive adfærdsterapi hedder det, at den bør være manualiseret og diagnosespecifik, ligesom den kan tilbydes som individuel terapi, gruppeterapi eller som internetbaseret terapi. Varighed af behandlingen bør være minimum 12 uger.

Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at internetbaseret kognitiv adfærdsterapi ikke kan træde i stedet for standard kognitiv adfærdsterapi for alle patienter. Særligt ved mere komplekse angstlidelser, som længerevarende angst, forhøjet sværhedsgrad og komorbiditet, kan der være behov for den kontakt man opnår, når man møder fysisk op til terapien. Internetbaseret kognitiv adfærdsterapi kan være et godt valg til førstegangspatienter, der henvender sig i almen praksis, som det hedder i retningslinjen.

Kombinationsterapien med antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi bør overvejes, når patienten er svært forpint, ved komplekse angstlidelser som for eksempel langvarig angst, nedsat funktionsniveau, høj sværhedsgrad eller samtidig komorbiditet. 

De nye terapier til behandling af generaliseret angst, som arbejdsgruppen bag retningslinjen altså ikke mener, der er evidens nok for og derfor giver en svag anbefaling imod, er bl.a. Acceptance-Commitment Terapi (ACT), metakognitiv terapi, Unified Protocol terapi samt Compassion Focused terapi.

Om kropsterapi og mindfulness hedder det i retningslinjen, at ’Det er ikke god praksis rutinemæssigt at tilbyde kropsterapi/mindfulness i tillæg til standardbehandling til voksne patienter med socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi, da den gavnlige effekt af kropsterapi/mindfulness givet som tillæg til standardbehandling er meget usikker'. 

To lægemidler anbefales

I forhold til medicin giver retningslinjen en svag anbefaling til antidepressiv medicin eller pregabalin ved generaliseret angst, og skriver, at man skal overveje at tilbyde antidepressiv medicin frem for pregabalin. Dog kan pregabalin for nogle patienter være et alternativ; særligt hos patienter, som har bekymringer for bivirkninger af antidepressiv medicin f.eks. i forhold til seksualfunktion og søvn. For patienter med tidligere god erfaring med pregabalin bør man overveje pregabalin som førstevalg. Men blot skal man huske, at der er en risiko for misbrug og afhængighed af pregabalin, hvorfor retningslinjen råder til forsigtighed ved behandling af patienter, som tidligere har haft et misbrug.

Også benzodiazepiner får en svag anbefaling. Men kun til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig effekt af to behandlingsforsøg med antidepressiva fra forskellige klasser og når tilstanden ikke kan behandles på anden måde. Behandling af voksne med behandlingsrefraktær angst skal i udgangspunktet varetages af eller i samråd med speciallæge i psykiatri, understreges det i retningslinjen.