Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Covid-19 giver flere psykiske og neurologiske komplikationer

Rundt om i verden er billedet af senfølger efter covid-19 for alvor begyndt at manifestere sig. Stadig flere studier viser således, at følgerne ikke alene er fysiske udfordringer, såsom tab af smags- og lugtesans, men i høj grad også psykiatriske og neurologiske.

I Danmark har vi haft så relativt få syge, at billedet ser lidt anderledes ud, idet der kun er opdaget få tilfælde af covid-patienter med disse senfølger. 

Det hidtil største studie af psykiatriske og neurologiske senfølger er fra Oxford University i England og viser, at hjernesygdomme og psykiske lidelser er mere hyppige efter covid-19 end efter influenza og andre luftvejsinfektioner. Her viste det sig, at en ud af otte patienter, som aldrig tidligere har lidt af en psykiatrisk eller neurologisk sygdom, blev diagnosticeret med en sådan inden for seks måneder efter at være testet positive for coronavirus. Og i hele kohorten var tallet 33,6 procent.

Studiet bygger på data fra elektroniske patientjournaler for 236.379 indlagte og ikke-indlagte patienter i USA med en bekræftet diagnose af covid-19 og som overlevede sygdommen. De blev sammenlignet med en gruppe diagnosticeret med influenza og en kohorte diagnosticeret med luftvejsinfektioner mellem 20. januar og 13. december 2020.

“I de studier, vi i stigende grad ser komme, er tal for senfølger meget høje. Og de levner heller ingen tvivl om, at der er flere senfølger, end vi hidtil har troet. Derfor handler det ikke længere alene om træthed, tab af smags- og lugtesans samt andre fysiske symptomer men også om en række både psykiatriske og neurologiske senfølger, som vi skal passe på med at overse. Der er al mulig grund til at holde øje med hjernesygdomme og mentale lidelser for at kunne sætte nødvendig behandling i gang,” siger Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Han peger på, at det i første omgang handler om lidelser som delirium, der viser sig i den akutte fase, og efterfølgende PTSD samt senere hen også angst, depressioner og endda psykoser m.m. Og resultaterne af de nye studier ser han også være helt i tråd med de komplikationer, der blev påvist efter epidemier som SARS i 2003 og MERS i 2012-13.

Også de mindre syge får psykiske senfølger

I det engelske studie identificerede forskerne i alt 14 psykiatriske og neurologiske diagnoser, som f.eks. hjerneblødning, slagtilfælde, neurologiske skader, hjernebetændelse, demens, psykoser, affektive lidelser, angst, misbrug og søvnløshed. Alle diagnoser, som viste sig mere almindelige hos patienter, der har lidt af covid-19 end af influenza eller andre luftvejsinfektioner. Risikoen var således 44 procent større. Flest havde diagnoser af angst (17 procent) samt depression (14 procent), misbrug (syv procent) og søvnløshed (fem procent). Neurologiske lidelser såsom slagtilfælde og demens var sjældnere, men ikke ualmindelige blandt de, der havde været alvorligt syge af covid-19. Således var det syv procent af patienterne, der efterfølgende fik et slagtilfælde, mens to procent blev diagnosticeret med demens.

Diagnoserne viste sig hyppigst blandt de, der havde behov for hospitalsbehandling, og her i særlig grad blandt dem, der udviklede hjernesygdomme. Men man så også en forøget risiko hos dem, der havde haft sygdommen uden dog at blive indlagt. Her var det en ud af ni patienter, der fik en diagnose af psykiatrisk eller neurologisk karakter.

“Dette er data fra den virkelige verden og fra et meget stort antal mennesker. Og de bekræfter høje rater af psykiatriske diagnoser som følge af en covid-19 infektion og at virus også kan påvirke nervesystemet alvorligt,” lød det fra professor Paul Harrison, der var førsteforfatter på studiet. Og han tilføjede, at skønt den individuelle risiko for de fleste senfølger er lille, så er den på tværs af hele befolkningen af stor betydning for hele sundhedssystemet, i betragtning af hvor mange der bliver syge af covid-19.

Øget risiko for demens blandt de ældre

Det store studie var opfølgning på et andet fra samme engelske forskergruppe, som nåede samme konklusion om hyppigheden af hjernesygdomme og psykiske lidelser efter covid-19. I dette studie fandt man frem til, at en femtedel af dem, der er testet positive for covid-19 bliver diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse inden for tre måneder efter testen. Analysen baserer sig her på data fra 69 mill. mennesker, hvoraf 62.354 fik en covid-19 diagnose i perioden fra slut januar til august sidste år. Mere præcist viser den, at hos patienter uden tidligere psykiatrisk historie var en diagnose med covid-19 i de følgende 14 til 90 dage forbundet med øget forekomst af en første psykiatrisk diagnose, sammenlignet med seks andre sygdomme, herunder influenza og lungebetændelse. Risikoen var størst for at komme til at lide af angst, depression og søvnløshed. Ældre covid-19 patienter havde en to-tre gange øget risiko for at få en første demens-diagnose.

Forekomsten af en hvilken som helst psykiatrisk diagnose i perioden var 18,1 procent, inklusive 5,8 procent, som var en første diagnose – hvilket svarer til, at covid-19 patienter har cirka dobbelt så stor risiko end raske for efterfølgende at få psykisk sygdom.

Kun få danske tilfælde

Når meldingerne i Danmark endnu kun går på få patienter med psykiatriske eller neurologiske senfølger, kan der være flere forklaringer, ifølge professor Poul Videbech. En er, at mange formentlig endnu ikke forbinder covid-19 sygdom med psykiske problemer. En anden er, at kendte data - både her og i de store studier - alene bygger på de patienter, der har været så syge, at de er kommet til lægers kendskab.

“Hvis man kun ser på dem, der bliver så syge, at de kommer til lægernes kendskab, ser det ret alvorligt ud. Men foruden disse patienter, er der jo et kæmpe mørketal af patienter, som har haft covid-19, men uden sværere symptomer. Vi ved ikke, hvad deres risiko er for de samme komplikationer. Og det hører med til billedet,” som han siger.

Fiere forklaringer

Forklaringen på sammenhængen mellem covid-19 virus og senfølger af psykiatrisk og neurologisk art er endnu ikke helt klar, hvorfor der er behov for mere forskning heri, påpeges det i det engelske studie. Men forholdet mellem sygdommens sværhedsgrad og de psykiatriske senfølger kan tyde på, at biologiske faktorer relateret til covid-19 – såsom viral belastning, åndenød eller immunrespons – kan have en betydning, skriver forskerne.

Herhjemme ser professor Poul Videbech især tre forklaringer. En er, at virus forstyrrer koagulationen i blodet, hvilket resulterer i små og store blodpropper, som igen kan give neurologiske forstyrrelser – men som også kan give såkaldte stumme infarkter, der giver psykiske gener, såsom angst og depression, men uden at give fysiske symptomer. En anden forklaring er, at det ser ud til at virus i visse tilfælde kan trænge igennem alle forhindringer rundt om hjernen og dermed komme ind og skabe forstyrrelser. Den tredje forklaring er de følger, som man ved, at en indlæggelse på intensiv afdeling og svær dødsangst kan give. Måske har patienten endda ligget i respirator. Dette og evt. delirium i den akutte fase, kan medføre senere PTSD og angst.

Den forskning, der vælter frem på området, bliver fulgt løbende i Sundhedsstyrelsen. Og her skriver man i en rapport om senfølger, der bygger på gennemgangen af de hidtidige studier, at de hyppigst rapporterede langvarige symptomer efter Covid-19 er:

- Generelle symptomer: Træthed, feber

- Neurologiske symptomer: Kognitive problemer (koncentrations – og hukommelsesbesvær), hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati, svimmelhed, delir (i den ældre population)

- Psykologiske/psykiatriske symptomer: Symptomer på depression og angst.

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo