Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Et covid-19-presset sundhedspersonale får hjælp

I Nordjyllands fællesregionale psykosociale beredskab i forbindelse med covid-19 har man siden foråret 2020 ydet støtte og rådgivning ift. epidemiens indvirkning på regionens ansatte.

Og man er ikke i tvivl - den helt store udfordring for sundhedspersonale lige nu er en omsiggribende træthed efter at have haft et år med skiftende opgaver. Og det vil uundgåeligt medføre belastningsreaktioner, der for nogle kan ende i depression, angst e.l.

”Situationen er blandt nogle presset, efter at de i snart et år har måttet tilpasse sig, stå i beredskab m.m. Nogle bliver eller kan risikere at blive sygemeldte, nogle risikerer at føle sig udbrændte, udvikle stress, og dermed kan der selvfølgelig også være en øget risiko for f.eks. fejl i arbejdet.  Udover et øget arbejdspres er det særlig uvisheden om, hvor længe pandemien vil vare, der tynger. Sådan er det i samfundet generelt, men man mærker det nok med ekstra styrke i sundhedsvæsnet,” siger Jan Mainz, direktør for Kvalitet og Patientsikkerhed i Psykiatrien i Region Nordjylland, og ansvarlig for Region Nordjyllands psykosociale beredskab.

Indtil videre har man haft over 100 individuelle samtaleforløb med primært sygeplejersker, samt knap så mange gruppeforløb på hospitalsafdelinger, f.eks. hele personalegrupper. Det fortæller Christina Mohr Jensen, der psykolog, ph.d., lektor i klinisk psykologi og har arbejdet med det psykosociale beredskab.

I beredskabet forbereder man sig dog på risikoen for, at der kan være flere, der får behov for støtte til at finde benene igen, når pandemien lakker mod enden eller efter. For typisk kommer de psykiske reaktioner ofte forsinket, dvs. på den anden side af det akutte eller belastende, når adrenalin, forandring, øget arbejdspres m.m. giver rum til at mærke sig selv bedre.

”Vi så det efter første bølge af covid-19 sidste år, hvor de fleste henvendelser til os kom, da indlæggelsestallene var begyndt at falde. Det samme kan vise sig her efter den anden bølge. Så jeg forventer, at vi kan få et nyt peak i henvendelserne til os i løbet af sommeren,” siger hun og noterer sig, at dette mønster følger det, man har set ifm. tidligere epidemier og store sygdomsudbrud rundt om i verden.

Flere ting belaster

Efter pandemiens første bølge kom de fleste henvendelser til det nordjyske psykosociale beredskab til personalet fra sygeplejersker der havde indgået i beredskab. Ikke fordi lægerne ikke også har kunnet udvikle mistrivsel, men både størrelsen på faggruppen og kultur kan spille ind, påpeger Christina Mohr Jensen.

Ift. kultur kan der f.eks. være forskelle på, hvor meget der tales om, og hvor meget det er accepteret at tale om mental trivsel. Efterhånden som pandemien har trukket ud og presset således har været vedvarende, har man set et mere blandet billede af, hvilke faggrupper der henvender sig.

Under en epidemi er der flere ting, der kan belaste sundheds- og omsorgspersonale. Der er bl.a. en øget risiko for smitte, på nogle områder kan man opleve flere dødsfald end man normalt møder, men det er også pres ift. begrænsninger på mulighed for at holde fri, afvikle ferie, ekstravagter mv., der kan skabe et mentalt pres over tid. Nogle er bekymrede over, at de via arbejdet kan tage sygdommen med hjem, og nogle har oplevet en stigmatisering fra omverdenen i form af afstandtagen, fordi de arbejder der, hvor de mest syge er.

”Det er summen af belastninger, der over tid kan påvirke personalet i takt med, at tiden går, og pandemien bare bliver ved og ved. For selvom sundhedsprofessionelle er vant til at håndtere travlhed, perioder med spidsbelastning og nogle gange svære og traumatiske hændelser, er en epidemi noget andet, i og med at personalet ikke kun er i en presset situation i en kort afgrænset periode,” siger Christina Mohr Jensen.

Usikkerhed om vaccinationer fylder også

Hos nogle ansatte, der selv har været smittet med covid-19 igennem arbejdet, kan der også være nogle psykiske efterreaktioner. Det kan bl.a. være isolationen fra omverdenen, bekymring for at blive syg igen som konsekvens af at gå på arbejde, der kan sætte nogle spor.

Den næste store mentale øvelse for sundhedspersonalet kan blive at finde balancen i, hvad vaccinationen kommer til at betyde for bl.a. risikoen for smitte på arbejdet; er man selv immun, men kan smitte? For dels dækker vaccinen ikke 100 procent, dels kan man stadig bære vira rundt på sine hænder. Og hvem er så de få, vaccinen ikke virker på, og som stadig bliver smittet. Aktuelt er usikkerheden om vaccinationsprogrammet også en udfordring og kilde til spekulation.

Behov for restitution

Christina Mohr Jensen understreger, at forudsigelsen om psykiske eftervirkninger af covid-19 – både i befolkningen og blandt sundhedspersonalet – er helt regulær. For historien fra SARS, ebola og andre sygdomsudbrud dokumenterer, at de største tab ifm. sådanne udbrud hverken er på økonomi eller menneskeliv, men på de psykiske eftervirkninger.

”Det går endnu. Og som i samfundet, holder man også ud og holder stand i håbet om, at vi snart er på den anden side. Men jeg håber, at der vil være forståelse for, at bl.a. frontpersonale såvel som andre ansatte, der har måtte løbe den ekstra mil, har behov for en længere restitutionsperiode bagefter, hvor de kan få lov at puste ud, finde energi og overskud igen. En periode, hvor man f.eks. ikke har store organisatoriske forandringer, men stille og roligt vender tilbage til normal drift. Der er ting der skal indhentes, men det kræver også overskud. Presset fra pandemien har stået på længe, og vi ved, at det tager tid, før batterierne igen er ladet op ,” fastslår hun. 

Og direktør Jan Mainz fremhæver, at det har været vigtigt, at regionen hurtigt fik etableret et psykosocialt beredskab for medarbejderne, så der var et sted at hente hjælp i en uvant og tilspidset situation. Og at der allerede er gjort værdifulde erfaringer.

”I fremtiden vil vi inddrage erfaringer, vi har gjort os med covid-19, og tænke et psykosocialt beredskab ind som en naturlig og central del af beredskabsplanerne,” siger han.

 

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo