Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Specialist: Læger bør ordinere flere CS-præparater til unge misbrugere med ADHD

Brug af centralstimulerende præparater er afgørende ved behandling af misbrug blandt unge, som har en bagvedliggende ADHD - men en misforstået moralsk tilgang til problemet har i årtier bremset den bedste medicinering.

Sådan lyder det fra Jakob Ørnberg, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Han opfordrer nu kollegaer til at kaste et tidligere moralsk kodeks over bord.

En række undersøgelser viser, at mange unge med misbrug har en bagvedlæggende ADHD og at misbruget reelt er selvmedicinering.

”Hvis du har ADHD og er misbruger, viser alle undersøgelser, at en korrekt behandling af din ADHD har en rigtig god effekt på misbruget, der typisk forsvinder. Ligesom du får nemmere ved at fokusere etc.,” siger Jakob Ørnberg.

Tidligere frarådede man imidlertid brug af centralstimulerende midler til unge misbrugere med ADHD, da de CS-præparater kan misbruges.

”Vi måtte kun benytte de ikke-stimulerende midler, som ikke altid var lige effektive. Nu er der endelig en erkendelse hos myndighederne af de mange videnskabelig undersøgelser, som viser gode resultater ved brug af CS-præparater. Der giver samlet flere behandlingsmuligheder af misbrugere med ADHD,” siger Jakob Ørnberg. Han glæder sig over den nye Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) vedr. ADHD hos børn og unge fra oktober (se boks nederst).

”Det vigtigste ved den nye NKR for børn og unge er, at den anbefaler at behandle ADHD hos aktive misbrugere med centralstimulerende farmakologisk behandling frem for ikke centralstimulerende behandling,” mener Jakob Ørnberg.

Moralsk tilgang bremser korrekt behandling

Ifølge Jakob Ørnberg er det mest interessante på området ’det grundlæggende etiske syn på sagen’: ”Jeg hører ofte, at nu skal de her misbrugere bare tage sig sammen. Der er et kor, der tror, at en misbruger med ADHD bare vil være lidt små-høj konstant, men det handler i vidt omfang om selvmedicinering,” siger Jakob Ørnberg.

Han mener, at moral er årsagen til, at NKR ikke tidligere har levnet plads til brug af CS-præparater. ”Årsagen til, at man ikke vil behandle med CS-præparater er efter min opfattelse, at man rører ved en moralsk forestilling om, at man ikke bør behandle med CS-præparater, fordi de altså kan misbruges. Men behandlingen består jo ikke bare i at stikke folk en æske piller. Der er kontrol omkring den unges forbrug.”

Jakob Ørnberg peger desuden på, at man får en hastig rusfornemmelse af de hurtigt omsættelige stoffer, hvorfor de ikke er optimale.

”Jeg vil klart anbefale depotpræparater. De er også mere praktiske, da man ikke konstant skal fylde op, men kan nøjes med at tage dem færre gange.”

Det kan desuden være et problem, at misbrugsbehandlingen i Danmark ligger i kommunalt regi, hvor man kun få steder har tradition og ressourcer til at tænke psykiatrifagligt.

”I en række andre lande ser man derimod et misbrug primært som et psykiatrisk symptom. Måske skyldes den danske tilgang en gammeldags moraliserende holdning om, at misbrug hos det enkelte menneske er et spørgsmål om moralsk habitus - ’hvorfor drikker Jeppe,’ som vi er flasket op med,” siger Jakob Ørnberg og tilføjer:

”Det er for mig et paradoks, at unge mennesker med pågående selvmordstanker bliver indlagt i psykiatrien akut, hvorimod unge mennesker, som har et ligeså livstruende misbrug, bare bliver sendt på gaden igen,” siger han og anbefaler, at man på misbrugsområdet i højere grad inddrager tværfaglighed.

Ifølge Jakob Ørnberg er den største værktøjskasse, man har til at behandle ADHD, således de centralstimulerende midler. ”Centralstimulerende fordi de ganske rigtigt har et misbrugspotentiale, hvis man tager dem hele tiden. Men hvis de bliver givet på lægeordineret facon, er der ikke tegn på, at hjernen tager skade,” siger Jakob Ørnberg. Han uddyber dernæst sine oplevelser med unge misbrugere på sin klinik.

”Når jeg får en ung mand på 15 år ind, som ryger en masse hash for at få ro i hovedet, så skulle jeg før sende ham videre til kommunen. Og de behandler det som et moralsk problem med samtaleterapi. Men nu kan jeg starte behandlingen op med noget centralstimulerende, som vil hjælpe ham langt bedre. Fra oktober er det officielt anbefalet, og det er vigtigt for mig, for man har ofte langt mere succes med de centralstimulerende stoffer.”

 

 

FAKTABOKS:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge 

I 2020 er den eksisterende retningslinje blevet udvidet med seks nye fokuserede spørgsmål om guanfacin, melatonin, kugle/kædedyne, kognitiv adfærdsterapi, sanseintegrationsintervention og medicinsk behandling af børn og unge med ADHD og samtidigt misbrug. 

Ny anbefaling angående CS-præparater ift. unge misbrugere - se side 110

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/NKR-ADHD-boern-og-unge/NKR-ADHD-boern-og-unge.ashx?la=da&hash=D5703298A4F5F600C5180B3F0201493B2385F5DD

6.7 - Centralstimulerende versus ikke centralstimulerende farmakologisk behandling til børn og unge med ADHD og misbrug 2020

Unge med ADHD har øget risiko for at udvikle misbrug af stoffer, cannabis samt alkohol sammenlignet med andre unge [291][299][376]. I relation til dette er arbejdsgruppen bekendt med eksempler på misbrug hos helt unge børn med ADHD. Der har traditionelt været forsigtighed ved centralstimulerende farmakologisk behandling til unge med ADHD og misbrug, blandt andet af hensyn til risiko for misbrug af præparaterne i sig selv i større doser end ordineret [257][389], hvorfor atomoxetin har været anbefalet til denne population.

Samtidig er den fulde effekt af atomoxetin længere om at indtræde (fx 1-2 mdr for atomoxetine sammenlignet med den hurtigtvirkende methylphenidat [257]. Dette kan betyde at den hårdt belastede gruppe af børn og unge med ADHD og misbrug ikke bliver effektivt behandlet med henblik på et forbedret funktionsniveau og dermed ikke kan blive stabiliseret nok til at komme ud af misbruget. Det fokuserede spørgsmål stilles for at undersøge sikkerheden samt effekten af centralstimulerende vs ikkecentralstimulerende farmakologisk behandling til nævnte population på ADHD kernesymptomer, funktionsniveau og misbruget selv.

Overvej at tilbyde centralstimulerende farmakologisk behandling til børn og unge med ADHD i et aktivt misbrug frem for ikke centralstimulerende farmakologisk behandling, da behandlingen muligvis har en gavnlig effekt på funktionsniveau og er hurtigt indsættende.

Ny anbefaling tilføjet i 2020

Det er arbejdsgruppens vurdering, at de fleste unge med ADHD og misbrug samt deres forældre vil foretrække centralstimulerende behandling for hurtigst muligt at øge funktionsniveauet og dermed sandsynliggøre en mulig reduktion i behovet for selvmedicinering, dvs. impulsen til at dæmpe egne symptomer og vanskeligheder med misbrug samt potentielt øge den unges overskud til at indgå i misbrugsbehandling, som sideløbende skal tilbydes.

Behandlingsforløbet skal følge Sundhedsstyrelsen vejledninger om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser [8] samt ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

Ved opstart skal speciallægen fastlægge en behandlingsplan, med kontroller efter hver dosisjustering, med det formål at vurdere effekt, bivirkninger, og hvor godt patienten overholder behandlingen. Speciallægen skal derudfra tage stilling til den fortsatte behandling.

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo