Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Beskedne forventninger til første møde om psykiatriplanen på Christiansborg

Fredag tages der på Christiansborg hul på den længe ventede snak om en 10-årig plan for psykiatrien, som regeringen lagde op til for tre år siden. Her har sundhedsministeren inviteret tre organisationer samt partiernes psykiatriordførere til det første møde.

Men flere frygter, at konkret handling trækker ud og en egentlig plan forsinkes yderligere.

“Det møde ender i nul og niks. På blot halvanden time er der lagt op til at vi skal høre oplæg fra organisationerne og udspil fra ordførerne. Og det er så useriøst, som det kan blive. Det virker mere som om, at ministeren har brug for at kunne sige, at nu er vi i gang,” siger Jane Heitmann (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg.

Egentlige forhandlinger ved hun stadig ikke, hvornår man kommer i gang med. For indtil videre ligger der på bordet kun et fagligt oplæg til en plan fra Sundhedsstyrelsen, som kom i januar. Og det er endnu ikke fulgt op af et konkret udspil fra regeringen:

“Så længe vi ikke ved, hvilken retning regeringen sætter, og hvad indholdet bliver, har vi jo ikke noget at forhandle om. Så det afventer vi utålmodigt, efter tre års venten på et fagligt oplæg og her fire måneder efter dets præsentation.”

Liselott Blixt: Jeg gruer 

Invitationen til mødet 29. april omfatter partiernes psykiatriordførere samt organisationerne SIND, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden. Og ligesom V-ordføreren forventer heller ikke Liselott Blixt, tidligere Dansk Folkeparti, men nu løsgænger i Folketinget, at mødet på fredag fører til noget:

“Det er fint, at man vil høre organisationerne. Men jeg gruer for, at det trækker ud med at få forhandlet en 10-årig plan i hus. For snart er det sommerferie, og så kommer efterår med valg eller valgkamp. Og får vi en ny regering, er det måske forfra og om igen.”

Hun efterlyser derfor et snarligt udspil fra regeringen til psykiatriplanen, på linje med det, der nu ligger til en sundhedsreform. Også fordi det som hun ser det er helt nødvendigt, at man forhandler sundhedsreform og psykiatriplan samtidig - og ikke hver for sig:

“Når vi ser på hele sundhedsområdet, er det psykiatrien, der er mest spændt for og har mest brug for at vi gør noget. Men løsningen på mange af de aktuelle behov hænger sammen med, hvordan man vil indrette resten af sundhedsvæsnet. Derfor kan vi ikke skille tingene ad, og er nødt til at lade forhandlingerne ske sideløbende.”

Skriger på sammenhæng 

Det samme mener Trine Torp, psykiatriordfører for SF:

“Jeg synes, det hele hænger sammen, hvorfor det vil være godt med noget samtidighed i forhandlingerne. Det må regeringen have gjort sig tanker om. For det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, som kom i januar, skriger på sammenhæng, helhedsorienterede indsatser, bedre overgange osv. Så det eneste fornuftige vil være at forhandle sundhedsreform og psykiatriplan sammen og gøre det hele tværministerielt.”

Dette vil hun også slå på under fredagens møde. For som hun ser det, siges det ret klart i det faglige oplæg, at der bag en bedre psykiatri ligger en bredere dagsorden, som ikke kun kan forhandles med Sundhedsministeriet.

“En stor del handler om børn og unges mentale helbred, og det kan man ikke forhandle uden at f.eks. Undervisningsministeriet er med, og på samme måde er bl.a. behovet for en mere sammenhængende, rehabiliterende indsats efter indlæggelser i høj grad forankret i de psykosociale indsatser i kommunerne, hvorfor også Socialministeriet skal med i forhandlingerne,” påpeger hun.

Hun ser positivt på, at regeringen har valgt at høre organisationerne og få en pejling på partiernes ambitionsniveau og forventninger til planen.

“Men det er klart, at vi meget snart har brug for at vide, hvad regeringen tænker, at der skal ske efterfølgende, og hvornår de næste møder skal holdes,” siger hun og peger på, at det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen fra alle politiske og organisatoriske sider blev meget positivt modtaget, da det kom i januar, og at man i realiteten godt kunne bruge det som udgangspunkt for egentlige forhandlinger ved punkt for punkt at se på, hvordan og hvornår de opstillede udfordringer kan løses.

Efterlyser noget konkret

Når det kommer til den økonomiske ramme for den kommende 10-års plan for psykiatrien, efterlyser ordførerne også noget mere konkret fra regeringen.

“Med et udspil fra regeringen til planens konkrete indhold, er der nødt til at følge nogle beregninger med på prisen for de enkelte tiltag. For først derefter kan vi begynde at prioritere og beslutte i hvilken rækkefølge, der skal ske hvad,” siger Trine Torp.

Også Jane Heitmann afventer, hvilken økonomiramme, regeringen forestiller sig. Selv har Venstre ikke lagt sig fast på, hvor mange penge man er klar til at bruge på en psykiatriplan:

“Det er svært at forholde sig til prisen på grisen, før vi ved, hvad det er for konkrete initiativer, der kommer på forhandlingsbordet,” siger hun og understreger, at der skal betydelige midler til, idet det “vil være naivt at tro, at man kan lave en 10-års plan for psykiatrien, uden at der følger mange penge med”.

For Liselott Blixt er det vigtigt, at parterne under forhandlingerne om psykiatriens udfordringer binder hinanden op på en økonomisk ramme, der omfatter de næste 10-15 år.

“For at løse de store udfordringer, som psykiatrien står med, er der brug for, at vi politisk fastsætter et fast årligt beløb, som kan forhøjes, hvis der viser sig behov for det. Men vi har før set, at der er blevet afsat penge, som psykiatrien ikke kunne bruge. Så parallelt med bevillingerne er det meget vigtigt, at vi sikrer os, at de vedtagne tiltag kan implementeres, at det er de rigtige, der får hjælpen, og at vi sikrer os, at der kommer de kompetencer og det personale, der er brug for,” understreger hun.