Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   


Psykiatere: Denne gang skal der handling til - med fokus på de sværest psykisk syge

Oplæg til psykiatriplaner har der været nok af de senere år. Og med god grund mener både fagfolk og patienter. Men deres frustrationer over, at der endnu ikke er sket en samlet indsats er efterhånden til at tage og føle på.

Til gengæld er de generelt tilfredse med det seneste faglige oplæg til en 10-årig psykiatriplan, som kom fra Sundhedsstyrelsen i januar. Det kom frem på et debatmøde 8. juni arrangeret af Dansk Selskab for Affektive Lidelser og Medicinske Tidsskrifter. SE WEBINARET HER.

“Det er de senere år gang på gang blevet påvist, at tingenes tilstand i psykiatrien er for ringe. Men intet er sket. Tværtimod. Vi er der i psykiatrien, hvor kræftområdet var for 20 år siden. Men hvis viljen er der, kan det altså sagtens lade sig gøre at løfte psykiatrien op på lige fod med kræftbehandlingen,” sagde Gitte Ahle på mødet. Hun er overlæge og tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og var med i følgegruppen til udarbejdelsen af det faglige oplæg til psykiatriplanen.

Som hun ser det, er oplægget et godt og gennemarbejdet stykke arbejde, som har mere vægt bag sig end alle tidligere planer. Bl.a. fordi alle i følgegruppen gjorde et stort arbejde for at imødekomme behovene, og fordi resultatet blev, at Sundhedsstyrelsen denne gang taler med rigtig store bogstaver. Dels ved at fastslå at planen ikke er en ønskeliste, dels ved hele vejen igennem at drage paralleller til kræftpakker og -planer.

Må ikke ende med cherrypicking

Gitte Ahles ønske til en færdig psykiatriplan går dog på, at politikerne, der skal vedtage den endeligt, ikke som ved tidligere lejligheder blot piller enkelte forslag ud og laver lappeløsninger:

“Det faglige oplæg, der ligger på bordet nu, endte med en liste på 37 anbefalinger. Og mit første og største ønske til en endelig psykiatriplan er, at det ikke igen ender med cherrypicking. Denne gang skal vi have vedtaget en samlet plan og det vil sige alle 37 punkter.”

På debatmødet noterede hun sig også, at Sundhedsstyrelsen i det faglige oplæg har prioriteret de indsatser, der er nødvendige. Og endnu et stort ønske fra hende er, at politikerne følger denne prioritering, hvilket betyder, at der skal fokuseres på indsatser over for de sværest psykisk syge og overfor børn og unge.

Fra Poul Videbech, professor, overlæge og dr. med., som også holdt oplæg på mødet, lød ønskerne til en færdig psykiatriplan primært på flere senge, specialiserede afdelinger samt flere midler til forskning. Men også stigmatiseringen vil han have gjort noget ved, ligesom der skal et bedre samarbejde mellem somatik og psykiatri til samt mere opmærksomhed på arbejdsmiljøet for psykiaterne, som der i dag er meget stor mangel på. Så stor, at han kalder det elefanten i rummet.

“Der er et enormt behov for mere specialisering inden for psykiatrien. Onkologien er meget specialiseret - så hvorfor ikke os… Og det skal være en specialisering, der gælder hele vejen, fra det ambulante til sengeafdelingerne, og på alle sygdomsområder,” sagde han og pegede på, at sådan en specialisering vil øge rekrutteringen til psykiatrien. Især i kombination med flere hospitalssenge, hvor han i øvrigt henviste til den norske psykiatri, som har dobbelt så mange senge pr. indbygger som den danske.

Kompleksitet kræver specialviden

Samme ønsker til specialisering kom fra endnu en oplægsholder på debatmødet, nemlig professor, overlæge og dr. med. Lars Vedel Kessing. Især mente han, at de sværeste psykiske lidelser, såsom skizofreni, bipolar og gentagne depressioner, er så komplekse, at de kræver specialviden. Og her er en af de store udfordringer, at lægerne i hovedfunktionerne skal kunne behandle alle psykiske lidelser, hvorfor både den medicinske og psykologiske behandling af patienterne halter - sådan som undersøgelser har påvist det.

Særligt pegede Lars Vedel Kessing på behovet for mere og bedre monitorering og registrering:

“Ligesom det blev indført med hjerteplanen og kræftplanen har vi i en psykiatriplan brug for at få opstillet nogle parametre, vi kan måle på, for med regelmæssige mellemrum at kunne følge med i om det går fremad. Det kan være parametre som levetid, medicinforbrug, psykologiske interventioner, brug af tvang osv. I dag har vi intet nationalt overblik over, om det, vi gør, faktisk virker, fordi de nationale databaser ikke fungerer tilstrækkeligt godt og effektivt inden for psykiatrien.”

I dag findes der to kliniske databaser - Den nationale Skizofrenidatabase og Dansk Depressionsdatabase. I tillæg til dem ønsker Lars Vedel Kessing sig en database på området for bipolar lidelse. Og for at få dem alle til at fungere optimalt ser han gerne, at smarte data i højere grad genereres automatisk via journalsystemer og øvrige danske registre. Det vil også have den fordel, at klinikerne ikke skal bruge så meget tid på registrering, som de gør i dag.

Send flere penge - til forskning

Et stort fælles ønske hos alle oplægsholderne på debatmødet var flere penge til forskning på det psykiatriske område. Poul Videbech havde opgjort realiteterne sådan, at Det Frie Forskningsråd i perioden 2011-2016 uddelte over 1,7 mia. kroner til sundhedsfaglig forskning, og at kun 3,5 procent heraf gik til psykiatrisk forskning. Han foreslår derfor oprettet et Psykiatrisk Forskningsråd med eget budget, så “vi undgår urimelig konkurrence med kardiologer, onkologer osv.”, som han sagde. Og så understregede han, at forskningen skal omsættes til gavn for patienterne ved at udarbejde nye guidelines og referenceprogrammer, der beskriver den optimale udredning, behandling og pleje ift. de forskellige psykiatriske lidelser.

Lars Vedel Kessing pegede i tillæg på nødvendigheden af at forskning, klinik og uddannelse integreres, så det ikke kører så uafhængigt af hinanden, som det gør i dag.

“Det er vigtigt med flere penge til forskning, så vi kan få mere viden på området. For myndigheder o.a. lægger stor vægt på hård evidens. Når den er der, har vi set, at meget kan lade sig gøre,” som han sagde.

Endnu en enslydende pointe fra fagfolkene på mødet handlede om økonomien i det hele. Her er det én realitet, at rigtig meget kan ændres til det bedre allerede nu og uden at tilføre flere ressourcer. Og en anden realitet er, at udgifterne til f.eks. at indføre flere senge i hospitalspsykiatrien på sigt vil forvandles til besparelser. Og som det blev sagt, kan prisen på en velfungerende psykiatri  trækkes fra de enorme summer, som manglende behandling af psykisk syge koster i dag, i form af tabte leveår, tabte produktionstimer, arbejdsløshed, udgifter til sygedagpenge, politi, fængselsvæsen og meget mere.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)