ADHD-medicin øger generelt ikke risiko for hjerte-kar-sygdom

En systematisk  forskningsgennemgang med metaanalyse kommer nu med betryggende nyt om sammenhængen mellem ADHD-medicin og hjerte-kar-sygdom. Dog frikender analysen ikke ADHD-medicinen helt. 

Overordnet viser metaanalysen ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem brug af stimulerende eller ikke-stimulerende ADHD-medicin og kardiovaskulær sygdom (CVD) på tværs af aldersgrupper (justeret relativ risiko, 1,18; 95% CI, 0,91-1,53).

Imidlertid tyder noget på en beskeden stigning i risiko for visse hjerte-kar-sygdomme – hjertestop eller takyarytmier – blandt kvinder og ældre med hjertesygdom. Resultaterne her var dog ikke signifikante.

Forskerne bag analysen, der er udgivet i JAMA Network Open, peger derfor på behovet for yderligere studier af effekten af ADHD-medicin. Det gælder blandt kvinder og blandt ældre, hvor forbruget af denne type medicin de senere år er steget markant, ligesom der her i høj grad er tale om polyfarmaci, som også kan spille en rolle. I sig selv gælder det for ADHD-medicin, at den kan øge hjertefrekvens og blodtryk.

Metaanalysen omfatter 19 observationsstudier fra USA, Sydkorea, Canada, Danmark, Spanien og Hong Kong. Tilsammen inkluderede de omkring 3,9 millioner børn, unge og voksne og havde en median-opfølgningstid på halvandet år.

Forskerne ser gerne nye undersøgelser, der er i stand til at evaluere den langsigtede risiko for hjerte-kar-sygdom forbundet med brug af ADHD-medicin. Og så pointerer de, at deres resultater baserer sig på befolkningsniveau-data, og at man i klinisk praksis altid bør foretage en individuel vurdering af den enkelte patients kardiovaskulære risiko og veje den mod andre risici og fordele ved ADHD-medicinen – især i forhold til ældre voksne, mennesker med eksisterende hjerte-kar-sygdom og dem med andre komorbiditeter, der øger risikoen.