Depression i familien øger risikoen

Familiehistorien har en stor betydning for udviklingen af depression. Af et nyt studie fremgår det, at børn og unges risiko for at få alvorlig depression øges, når et eller flere familiemedlemmer lider af svær depression.

Resultaterne kommer efter at danske forskere har set på den hidtil største kohorte af personer, dvs. knap 3 mio., og for første gang har set på alle familiens medlemmer. Personerne blev i gennemsnit fulgt igennem 21 år fra deres fyldte 15 år.

Mere præcist viser studiet, at risikoen for at få depression er dobbelt så stor blandt personer med en familiehistorie, der har involveret depression - konstateret ved en hospitalskontakt - uanset om der er tale om far, mor, søskende eller endda halvsøskende. Og risikoen stiger, hvis der er flere i familien, som lider af depression. Desuden viser det sig, at mennesker, som i deres barndom eller ungdom er blevet udsat for familiær depression, har en dobbelt så stor risiko for selv at udvikle depression, i forhold til hvis de først var blevet udsat for familiær depression som voksne, dvs. efter de 30 år.

Man er særlig udsat i børne- og ungdomsårene

Ifølge studiets førsteforfatter, Frederikke Hørdam Gronemann, postdoc, ph.d., Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler, er studiets resultater overordnet set ikke overraskende.

“Dog kom det bag på os, at risikoen for at udvikle svær depression ikke er afhængig af hvor mange gener du deler med familiemedlemmet. Det betyder, at denne risiko er uafhængig af om det er en forælder, helsøskende eller halvsøskende, der har været diagnosticeret med depression,” siger hun.

Hvorfor det hænger sådan sammen, er vanskeligt at sige, påpeger hun. Men et bud kan være, at barndommen og ungdommen er en periode i et menneskes liv, hvor man er særlig udsat, og det kan være en særlig belastning at bo sammen med et familie medlem med depression. Desuden kan det spille ind, at der jo er både familiemæssige og socioøkonomiske konsekvenser forbundet med, at en forælder/familiemedlem har depression. Men den præcise forklaring håber hun vil blive belyst i fremtidig forskning.

Tidlig opsporing vil give mening

Ud over at bidrage til en øget forståelse af, hvorfor nogle og ikke andre udvikler psykisk sygdom, ser Frederikke Hørdam Gronemann også resultaterne give anledning til at samfundet satser mere på forebyggelse.

“Når vi nu har et klart og tydeligt billede af at et familiemedlems depression har indflydelse på resten af familiemedlemmernes risiko for at også at få depression, så ville det jo være oplagt med en tidlig opsporing og forebyggelse i familiemiljøet. For eksempel kunne man forestille sig at skolernes sundhedsplejersker kan fange nogen og at man så efterfølgende satte ind med nogle støttende tiltag til familien, og hertil kan afstigmatisering af psykisk sygdom spille en vigtig rolle,” siger hun.

Næste skridt forskningsmæssigt vil, ifølge Frederikke Hørdum Gronemann, være at se på, hvorfor barndommen og ungdommen er særligt sensitive perioder at være udsat for depression i familien i forhold til risikoen for selv at udvikle depression senere i livet. Gør det for eksempel en forskel om du deler bopæl med familiemedlemmet,  når dette får depressionsdiagnosen, eller er der andre sociale forhold, som kunne have en betydning.