Udenlandsk ekspert: Lithium bør være det eneste førstevalg

Lithium er psykiatriens panodil og bør være ikke bare et af førstevalgene, men det eneste førstevalg til behandling af bipolar lidelse type I. Det mener den tyske psykiater og professor med ekspertise i bipolar lidelse, Michael Bauer. Og de danske eksperter er enige.

Bauers udtalelse falder på baggrund af statistikker, der fortæller, at brugen af lithium er faldende verden over. Og når det sker, er man nødt til at bruge stærke ord, som han siger.

“Der er så gode data på lithiums effekt, at det bør være det præparat, som alle, der diagnosticeres med bipolar lidelse, starter med at få,” som han sagde på et webinar i maj, arrangeret af Medicinske Tidsskrifter.

Lithium er et 70 år gammelt præparat, som tidligt viste sig at føre til færre tilbagefald af bipolar lidelse. Dernæst viste det sig at styrke effekten af antidepressiv behandling, og senest har det fået evidens for at forebygge selvmord og selvskade, ligesom det tyder på, at det har en beskyttende effekt på hjernen i forhold til bl.a. udvikling af demens.

For mange får alt muligt andet

Et af de steder, hvor man har valgt lokalt at gøre lithium til det eneste førstevalg herhjemme, er i Psykiatrien i Region Nordjylland.

“Vi mener, at data på lithium i dag er så stærke, at der ikke bør herske tvivl hos nogen om, at patienter med bipolar lidelse type I bør tilbydes behandling med lithium som førstevalget,” siger overlæge, PhD og professor René Ernst Nielsen fra Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital.

Og selvom han mener, at det sådan set også fremgår af de hidtidige behandlingsvejledninger og retningslinjer, at lithium bør være det reelle førstevalg, så erkender han, at det langt fra sker i praksis. Tværtimod, idet forbruget af lithium herhjemme - som i det meste af resten af verden - i mange år har været faldende. En af årsagerne ser han i, at der er kommet nye præparater på markedet til behandling af bipolar lidelse. En anden årsag er den generelle tendens til, at en del af de lægemidler, som kræver en vis monitorering og løbende blodprøver, fravælges af klinikerne, fordi det kan synes besværligt at gennemføre monitoreringen.

“Som jeg ser det, er der sket et skridt i retning af, at der er for mange patienter med bipolar lidelse, der får alle mulige andre præparater og ikke får prøvet lithium. Det er okay, hvis de har bedre effekt af andre midler, men det må ikke skyldes, at de klinikere, der opstarter behandlingen, holder sig tilbage fra at bruge lithium og ikke får informeret patienten grundigt nok om denne behandling. For så har vi et problem,” siger han. 

Kurven kan snart knække

Til gengæld mener René Ernst Nielsen, at der er god grund til nu at håbe på, at kurven for brug af lithium herhjemme inden så længe får et knæk og begynder at gå opad.

“Med den nylige etablering af diagnosticering af unge med bipolar lidelse som en regionsfunktion, får vi flyttet mange af patienterne til specialiserede enheder, hvor der er øget fokus på behandling og større viden og praktisk erfaring med opstart af lithium. Og det tror jeg vil betyde, at vi kommer til at få en større andel, der som minimum får prøvet lithium, og nok også en større andel, der ender med at være i behandling med det. Denne specialisering kommer formentlig til at få en større betydning, end hvad der står i diverse guidelines,” siger han.

Kommer det til at gå sådan, vil Danmark følge i kølvandet på Sverige, som allerede har knækket kurven. Hvor vi i Danmark i dag har ca. en tredjedel af patienterne med bipolar lidelse, som er på lithium, så er det i Sverige over halvdelen. I nogle regioner er det endda over både 70 og 80 procent af patienterne. Et officielt mål i nabolandet er således, at 70 procent af patienterne skal være på lithium, og det mål er man godt på vej til at nå. Forklaringen på det svenske skifte er især, at man i flere år har haft de specialiserede enheder, som vi først for nylig har fået herhjemme i hele landet.

Og meget tyder på, at svenskerne er på rette spor, idet et nyligt studie viser, at i de regioner i landet, hvor andelen af patienter på lithium er størst, har man færrest tilbagefald. Bl.a. kunne man se, at når lithium-raten steg med 10 procent, så faldt risikoen for tilbagefald med 20 procent.

Lithium har flere gode effekter

Og mens brugen af lithium til behandling af bipolar lidelse ser ud til at stige, er der de senere år også fremkommet data, der tyder på, at det kan få en effekt i forhold til andre både psykiske og fysiske lidelser. Det gælder herpes virus, influenza og respiratoriske infektioner. Der, hvor René Ernst Nielsen imidlertid ser de største perspektiver, er i forhold til demens.

“Nye studier tyder på, at lithium kan have en effekt hos patienter med milde kognitive gener. Det ser ud til at kunne mindske den hastighed, hvormed demens udvikler sig, og faktisk også mindske risikoen for, at man når en fuld demenstilstand, hvis man får præparatet i opløbet. Men det kræver nogle flere studier, inden man med sikkerhed ved, om der reelt er tale om en fremtidig behandlingsmulighed,” understreger overlægen.

Den tyske professor, Michael Bauers, budskab vedrørende lithium som det eneste førstevalg fremgår også af en lederartikel, han har skrevet sammen med Gin S. Malhi, formand for ISBD, International Society of Bipolar Disorder. Lederen er udgivet i seneste nummer af magasinet Bipolar Disorders under overskriften Lithium first: Not merely first line