Sundhedsstyrelsen: Første opdatering af anbefalinger om ADHD er klar til foråret
Mens både læger og patienter lige nu utålmodigt afventer nye retningslinjer for udredning af ADHD blandt voksne, forsikrer myndighederne, at de er i fuld gang.
“Vi forventer inden årets udgang at have fået nedsat en faglig arbejdsgruppe, som skal se på vores ikke-gældende nationale kliniske retningslinjer for ADHD og autisme, som fremover bliver til kliniske anbefalinger. Lige nu mangler vi bare at få skrevet kommissoriet færdigt og sendt udpegningsbreve ud,” fortæller Simon Tarp, konstitueret sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, SST.
Arbejdsgruppen kommer til at køre parallelt med en anden ny arbejdsgruppe nedsat af SST, som er igang med at vurdere retningslinjerne for behandling af skizofreni, bipolar lidelse og eventuelt samtidigt misbrug.
Midlerne til opgaven kommer fra den pulje, der fulgte med sidste års vedtagelse af en 10-årig psykiatriplan. Den gav Sundhedsstyrelsen til opgave at revidere alle nuværende nationale kliniske retningslinjer inden for psykiatri-området. Retningslinjer, som imidlertid fremover bliver til nationale kliniske anbefalinger, NKA, da Sundhedsstyrelsen helt generelt er stoppet med at udarbejde retningslinjer. NKA’erne vil, ifølge Simon Tarp, være udtryk for gennemgribende revisioner af de gamle NKR’er med fokus på de kritiske kliniske problemstillinger, hvor det kun er Sundhedsstyrelsen, der kan eller bør bidrage med anbefalinger.
For revisionen af retningslinjerne på områderne for ADHD, autisme m.m., betyder det, at hvis de for eksempel samlet set rummer ca. 50 anbefalinger, kan disse ende med at blive reduceret til 7-8 anbefalinger på udvalgte dele af et behandlingsforløb, forklarer han.
Samtidig vil der ske det, at anbefalingerne bliver udgivet løbende, hvilket betyder, at så snart man er færdig med en anbefaling vedrørende én klinisk problemstilling, udgiver man den. Således forventer Simon Tarp, at man til foråret vil være klar med den første opdatering på ADHD-området, hvorefter resten vil komme skridt for skridt inden for de næste fire år.
Parallelt med Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af kliniske anbefalinger har Danske Regioner etableret de såkaldte Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, DMPG, som vil komme med egentlige kliniske retningslinjer - kaldet DMPG-retningslinjer - på de forskellige sygdomsområder. Etableringen af grupperne er sket i år, efter at en af de fem prioriterede indsatser i den 10-årige psykiatriplan pegede på dannelse af tværfaglige grupper med det formål bl.a. at udarbejde faglige retningslinjer, udbrede viden og danne grundlag for mere og bedre forskning i psykiatrien. Og de første retningslinjer er på vej i høring.
SST skal supplere hvor det giver mening
Taler man med folk i psykiatrien, er der lige nu stor forvirring omkring, hvem der fremover skal lave hvad, når det handler om retningslinjer.
Om arbejdsdelingen mellem Sundhedsstyrelsen og DPMG siger Simon Tarp, at SST skal supplere DMPG’ernes retningslinje-arbejde der, hvor der er behov for, at det er SST, der står bag. Han understreger, at “der helt klart ikke skal laves dobbeltarbejde” og forestiller sig, at SST’s anbefalinger kan blive en integreret del af DMPG’erne kliniske retningslinjer.
“Vores ambition er, at Sundhedsstyrelsen kun skal lave anbefalinger på områder, hvor andre ikke kan gøre det, og hvor det er efterspurgt, at det er os, der laver anbefalingerne. Det kan være der, hvor der er en tværfaglig eller tværsektoriel kliniske problemstilling, hvor der måske er uenighed og den derfor kan være svær at løse,” siger han.
Han understreger, at der er tale om kliniske problemstillinger, idet SST i denne sammenhæng ikke ser på organisatoriske problemstillinger. Det vil styrelsen til gengæld kunne gøre i de forløbsbeskrivelser, der skal udarbejdes som led i den 10-årige psykiatriplan.
Simon Tarp erkender, at der lige nu er en vis uklarhed, i forhold til, hvem der skal lave hvad og hvor meget. Således hedder det i det faglige oplæg til den 10-årige psykiatriplan, at der skal udarbejdes retningslinjer på alle de psykiatriske områder. Sagen er blot, at den opgave ikke er fuldt finansieret på nuværende tidspunkt. Så hvordan det præcise billede vil tegne sig, er der reelt ingen, der kan svare på lige nu.
Til gengæld ved han, at Sundhedsstyrelsen og DPMG’erne har inddraget hinanden i deres respektive arbejde, idet DMPG sidder i SST’s arbejdsgrupper, ligesom SST er med i følgegruppen til DMPG’erne.
“Alle er enige om, at det aldrig må blive usikkert for klinikerne derude, hvor de skal gå hen for at få de råd til behandling, som de har brug for. Og præcis hvordan vi så får skåret kagen, må vi se,” siger han.
Bevillingerne til opdateringen af retningslinjerne og til at udarbejde nye anbefalinger rækker altså foreløbig fire år, hvilket betyder, at man i teorien risikerer igen at komme til at stå i en situation, hvor der ingen gældende anbefalinger fra SST er. Simon Tarps håb er dog, at der bliver etableret et permanent set-up. Og her mener han, at man passende kan skele til det, der er etableret på kræftområdet, hvor DMCG’erne sikrer, at der hele tiden findes aktuelle retningslinjer på de forskellige områder. En vigtig forudsætning for, at man kan opnå det samme på psykiatriområdet, er dog, at politikerne sikrer den nødvendige finansiering, inden de fire år er gået.