Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Brugere af benzodiazepiner bliver ikke afhængige

Når man undersøger brugen af benzodiazepiner og lignende, er der ikke noget, der giver grund til at være så forsigtig med receptblokken, som læger generelt er. For langt de fleste af de mennesker, der får en recept på disse lægemidler, bliver ikke langvarige brugere og øger ikke dosis undervejs.

Sådan lyder konklusionen i et nyt dansk studie, hvor læge Thomas Wolff Rosenqvist har set på indløste recepter blandt en million voksne danskere i årene fra 2000 til 2021. Resultatet viste, at kun 3 procent havde langvarig brug på over 7 år, mens 15 procent brugte midlerne i over et år.

Recepterne var på benzodiazepiner og Z-lægemidler (BZRA’er), der bruges til behandling af angst og søvnløshed. Og den længste brug af midlerne havde dem, der fik Z-drugs.

Blandt brugerne af BZRA'er var der fem procent, som havde mindst tre års kontinuerlig brug, men med en relativ stabil dosis. Kun for syv procent af disse brugere var der tegn på langvarig brug og eskaleret dosis, og risikoen herfor var størst blandt mennesker med misbrug eller psykiatrisk komorbiditet.

Forskellen på benzodiazepiner og de såkaldte off-label lægemidler, hvor især promethazine og lavdosis quetiapine har erstattet BZRA’s, er imidlertid, at de første kun fås til meget begrænset brug, både i forhold til længde og dosis, mens promethazine og andre midler til sedation fås off-label. Begrænsningen af benzodiazepinerne (og Z-drugs) skyldes risikoen for tolerans, afhængighed og sedation, hvorfor receptens løbetid er begrænset til fire uger, ligesom der er grænser for dosis ifølge de gældende Nationale Kliniske Retningslinjer, NKR.

“Der er ikke noget i vores studie, der understøtter troen på, at benzodiazepiner og lignende ofte fører til langvarig brug eller dosisforøgelse. Så med de gældende restriktioner i tid og dosis behøver lægerne ikke være så bange for at bruge dem,” siger Thomas W. Rosenqvist og håber, at hans studie fører til, at lægerne i højere grad tør prioritere den rette behandling til den enkelte patient.

Han er især positivt overrasket over, at det kun er tre procent, der tager BZRA’er i mere end syv år. Og han rejser spørgsmålet om, hvorvidt det i realiteten er for lidt. For det lille tal kan skyldes, at patienterne i stedet er sat på ringere lægemidler. Ringere, fordi der faktisk er evidens for, at benzodiazepiner på flere måder er bedre end off-label lægemidler til sedative formål, såsom prometazine og lavdosis quetiapine, hvor evidensen er tyndere.

“Problemet er, at man typisk får disse off-label lægemidler uden restriktioner, for eksempel promethazine, som leveres i langt større pakninger. Det er ikke optimalt, da det ved øget forbrug også er et potent lægemiddel - især fordi det også er lavet som et antikløestillende middel, og derfor findes i større pakninger end BZRA. Men med restriktionerne på benzodiazepinerne har du som kliniker bedre kontrol med forbruget, da disse fås i mindre pakninger, hvorfor de ofte bør være førstevalget,” siger han.

Begrænsningen i forhold til benzodiazepinerne bør i stedet være de mulige kontraindikationer. For eksempel dem, du finder hos en patient med misbrugslidelse, hvor der klart er en risiko for at ende i langtidsbrug og eskalere i dosis. 

“Som det er nu, skubber retningslinjerne brugerne over til offlabel-lægemidlerne, som der er dårlig evidens for, og som lægen ingen kontrol har med. Så for mig at se vil det ære en god ide, om retningslinjerne fokuserer mere på kontraindikationerne, i stedet for at håndhæve et egentligt forbud. Det vil give lægen mulighed for at vælge den rette behandling til den rette patient,” påpeger han.

Et af de steder, hvor han forestiller sig, at benzodiazepinerne på denne måde kunne komme mere til deres ret, er til de mange patienter med angst, der går og venter på at få en tid hos en psykolog. Her kan lægerne være tvunget til at anvende offlabel-lægemidler, hvor patienterne i stedet ville have langt mere gavn af benzodiazepiner, som han siger.

Studiet følger efter et andet fra december 2022, hvori Thomas W. Rosenqvist påviste, at brugen af benzodiazepiner og Z-drugs faldt gradvist i årene fra 2000 til 2020, mens forbruget af melatonin, promethazin, lav-dosis quetiapin og pregabalin steg. Resultaterne tydede således på, at de forskellige danske regulationer har påvirket medicinsk ordinationspraksis i retning af en mere restriktiv brug af Z-drugs og benzodiazepiner. En stigning i brugen af nyere lægemidler med sedativ effekt indikerer imidlertid, at regulationerne ikke fjerner behovet for sedative lægemidler i befolkningen.

Desuden observerede man i studiet et skift hen mod en øget andel af brugere af sedative lægemidler uden somatiske eller psykiatriske komorbiditeter.

Begge studier er udarbejdet i regi af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og kan læses her:

Long-Term Use of Benzodiazepines and Benzodiazepine-Related Drugs: A Register-Based Danish Cohort Study on Determinants and Risk of Dose Escalation, The American Journal of Psychiatry, 20. september 2023

Sedative drug-use in Denmark, 2000 to 2019: a nationwide drug utilization study, Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 23. december 2022.