Mange års problemer med depressions-databasen på vej mod en løsning
Efter flere år, hvor brugen af kvalitetsdatabasen for depression har været udfordret, ser der nu ud til at ske noget, som er godt i gang med at gøre datagrundlaget meget bedre.
Som ny formand for depressionsdatabasen vurderer Krzysztof Gbyl, speciallæge i psykiatri, postdoc, ph.d. og klinisk lektor ved Psykiatrisk Center Glostrup, at forbedringerne for alvor vil slå igennem i de kommende år, så data vil kunne bruges i arbejdet med at forbedre kvaliteten i psykiatrisk behandling overalt i landet, i højere grad end det har været tilfældet i de senere år.
“Der er ingen tvivl om, at vi har brug for et løft af kvaliteten i psykiatrien. Og bortset fra ressourcer, som er en afgørende forudsætning for øget kvalitet, er det også vigtigt, at vi måler på vores indsats. Men selv efter 12 års eksistens står vi der, hvor vi simpelthen ikke har de data, der skal til for at kunne lave en pålidelig vurdering af, om vi gør det rigtige, i hvert fald ikke for alle kvalitetsindikatorer,” siger Krzysztof Gbyl.
Han peger på, at problemerne har flere årsager. For det første har indførelsen af forskellige elektroniske journalsystemer i regionerne de seneste år skabt tekniske udfordringer. Problemet med at have forskellige journalsystemer på tværs af landet og mellem regionerne gør det svært at etablere et effektivt system til registrering af kvalitetsindikatorer i databasen.
Derudover har der været tekniske problemer i forbindelse med implementeringen af det nye Landspatientregister, LPR3, hvilket resulterede i problemer med at identificere ambulante patienter.
Desuden har registreringen af udførte procedurer været mangelfuld. Når procedurer udføres, men ikke registreres, kan det give et fejlagtigt billede af, at kvaliteten er dårlig. Det er problematisk, pointerer han.
Fokus på kvalitetsarbejdet er øget
Krzysztof Gbyl glæder sig over de meldinger, der nu kommer fra flere regioner om, hvordan de er godt i gang med arbejdet for at få teknikkerne til at fungere og også har sat sig mål på ledelsesniveau, som øger fokus på kvalitetsarbejdet.
Et af de steder, hvor manglen på registreringer har været størst, er i Region Hovedstadens Psykiatri. Her erkender stabslæge i kvalitets- og forbedringsafdelingen Jeanett Bauer, at man har været bundscorer og forklarer det med indførelsen af Sundhedsplatformen og de tekniske problemer med LPR3. Nu pointerer hun, at de fleste tekniske benspænd er væk – ikke mindst med den opdatering af Sundhedsplatformen, der kom for halvandet år siden og var målrettet det psykiatriske område. Dermed har man fået indført automatisk datafangst og stort set fået elimineret den hidtidige manuelle registrering, som har været meget sporadisk.
“Opdateringen var en vigtig understøttelse af ledelsens fokus på at igangsætte en indsats for at få bedre målopfyldelse og dermed et ordentligt datamæssigt grundlag for at arbejde med øget kvalitet. Og samtidig opstillede ledelsen konkrete mål for, hvad vi skulle opnå med kvalitetsarbejdet,” fortæller Jeanett Bauer.
Det førte til en indsats, hvor Region Hovedstadens Psykiatri nu er i gang med, dels at få klinikerne til at se ideen i databaserne og vigtigheden af dem, dels at undervise dem i, hvordan man i praksis registrerer sine handlinger korrekt i Sundhedsplatformen, så den selv sender data videre til databaserne.
Desuden er man med i det nye regionale ekspertråd, der løbende skal evaluere indsatserne for at opfylde kvalitetskravene, ligesom man har indgået et tæt samarbejde med Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som står bag kvalitetsdatabaserne.
“Du kan sige, at vi har været nødt til at tage en dyb indånding og gøre os store overvejelser. For det er altså en ret kompleks indsats, der skal til, for at få det hele til at fungere,” fastslår hun.
Jeanett Bauer peger på, at resultatet af indsatserne allerede kan ses rundt på afdelingerne, og hun forventer, at de vil blive synlige for alle i de kommende årsrapporter fra databaserne på de tre psykiatriske hovedområder. Og for depressions-databasens vedkommende ser hun frem til, at den i år også kommer til at rumme data for hele det ambulante område, så man også her kan komme i gang med kvalitetsarbejde baseret på flere pålidelige data.
Erkender udfordringer
Ifølge den seneste rapport fra depressionsdatabasen er det dog ikke kun Region Hovedstaden, der er årsag til de ‘store huller’ i rapporterne, som styregruppen skriver i sin konklusion. Også i Region Syddanmark og Region Nordjylland tilskrives tilsyneladende fald i kvaliteten primært overgangen til nye elektroniske patientjournalsystemer.
I Region Syddanmark erkender man udfordringerne og har ledelsesmæssigt sat ind for at imødekomme dem. Og ikke alene i forhold til depressionsområdet, men på alle områder. Her hedder det i et skriftligt svar til Psykiatrisk Tidsskrift, at psykiatrisygehusets direktion og afdelingsledelser i foråret 2023 godkendte flere nye tiltag “for at sikre fremtidige robuste arbejdsgange for indberetning til alle databaser hos RKKP i regionens nye EPJ-system”. Tiltagene omfatter blandt andet lokal organisering på afdelingerne med hensyn til RKKP-arbejdet, tilbud om lokal tilpasset undervisning vedrørende korrekt indberetning af data samt regelmæssig opfølgning på målopfyldelse både på driftstavler lokalt og centralt. Desuden er sygehuset i gang med at implementere systemet inControl for løbende monitorering af RKKP-data i klinikken.
Og ligesom i Region Hovedstaden vurderer Region Syddanmark, at resultaterne allerede kan ses. Således viser den seneste opfølgning på data på sygehusniveau en positiv udvikling i målopfyldelse for alle indikatorer for 2023, som det hedder.
Retningslinjer og data skal hænge sammen
For Krzysztof Gbyl hænger en forbedring af kvalitetsarbejdet i forhold til depression nøje sammen med tilblivelsen af nye retningslinjer på området. Et arbejde, som han også står i spidsen for, og som skal munde ud i endnu en ny DMPG-retningslinje i starten af 2025. Sidste år kom den første DMPG på depressionsområdet, som handlede om behandling med esketamin.
“Min ambition er, at vi får en god sammenhæng mellem det, der anbefales i retningslinjerne, og det som måles i databasen. For kun på den måde vil vi kunne bruge databasen til formålet, som er at få øget kvaliteten i behandling på tværs af regioner og hospitaler og sikre, at patienterne får både nogle ensartede tilbud og de bedste tilbud,” siger han.
Noget andet, der er vigtigt for ham, er at klinikerne synes, at det er de rigtige indikatorer, der skal måles på. De skal synes, at det er meningsfuldt at yde den indsats, der skal til, for at registreringerne kan blive så fyldestgørende som muligt. Og endelig lægger han vægt på, at databasen kommer til at rumme så mange og så præcise data, at den i endnu højere grad vil kunne bruges til forskning.