De yngste piger i klassen får oftere ADHD-medicin
De yngste piger i en skoleklasse har større sandsynlighed for at blive behandlet for ADHD. Det er konklusionen i et nyt studie fra to økonomistuderende fra Københavns Universitet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Economics Letters.
Med data fra 2010 til 2019 undersøger forskerne, hvordan relativ alder – det vil sige, om et barn er blandt de ældste eller yngste i klassen – påvirker sandsynligheden for at få ADHD-medicin. Studiet er baseret på danske registerdata og fokuserer på fødselsdatoer omkring nytår, hvor skolelovgivningen skaber en naturlig opdeling mellem børn født før og efter årsskiftet.
”Børn, der er født den 31. december, skal typisk starte i skole et helt år tidligere end børn, der er født dagen efter. Det første barn bliver så den yngste i klassen, mens det andet barn bliver den ældste i årgangen under,” forklarer Felix Johannes Pettersson Bøgh.
Markante forskelle mellem piger og drenge
Studiet viser, at piger, som er relativt ældre i deres klasse, har lavere sandsynlighed for at få ADHD-medicin. Denne effekt er særligt markant blandt piger fra lavindkomstfamilier. Derimod fandt forskerne ingen tilsvarende signifikante effekter for drenge.
For piger født lige efter nytår reduceres sandsynligheden for ADHD-medicinering med 0,33 procentpoint – fra en baseline på cirka 1,1 procent. Ifølge forskerne kan dette tyde på, at nogle piger fejldiagnosticeres med ADHD, fordi deres opførsel afspejler lavere modenhed snarere end en egentlig lidelse.
”Formålet med vores undersøgelse er at få en indikation af graden af fejldiagnosticering af børn, som skyldes relative aldersforskelle i klasserne,” fortæller Konrad Juel Thide.
Sociale uligheder spiller en rolle
Forskerne undersøgte også, hvordan forældrenes indkomst påvirker resultaterne. De fandt, at effekten næsten udelukkende optræder blandt piger fra lavindkomstfamilier. Piger med forældre, der tjener under medianindkomsten, oplever en markant reduktion i ADHD-medicinering, mens piger fra højindkomstfamilier ikke viser samme mønster.
”Her kan vi se, at tendensen udelukkende er drevet af piger fra lavindkomstfamilier. Det kunne tyde på, at forældre fra højindkomstgruppen måske er bedre til at opveje effekten af at være relativt ung i en klasse,” foreslår Konrad Juel Thide.
På trods af ADHD’s stærke genetiske komponent havde forskerne ikke forventet, at receptraterne ville variere afhængigt af børnenes relative alder.
”Vores undersøgelse viser, at en skoleklasses yngre elever oftere diagnosticeres med ADHD end de ældre. Det kan tolkes som fejldiagnosticering, hvis man køber antagelsen om, at ens relative alder ikke burde påvirke sandsynligheden for at få ADHD,” konstaterer Felix Johannes Pettersson Bøgh.
Hvad kan psykiatere lære?
Studiets resultater rejser vigtige spørgsmål om, hvordan ADHD-diagnoser stilles. Sociale og kontekstuelle faktorer, som relativ alder, kan spille en væsentlig rolle og bør overvejes nøje – især hos børn fra sårbare familier. Forskerne opfordrer til en mere nuanceret tilgang, der inddrager barnets sociale baggrund og modenhedsniveau.
Resultaterne peger også på en potentiel overdiagnosticering af ADHD, som kan føre til unødvendig medicinering. Psykiatere bør derfor overveje alternative forklaringer på symptomer hos relativt yngre elever i klassen og være opmærksomme på de særlige udfordringer, piger fra lavindkomstfamilier står overfor.