Professor i psykiatri: Fælles ledelse hjælper ikke psykiatrien

Den ledelsesmæssige integration af psykiatri og somatik risikerer at koste en masse spildte kræfter, uden at vi hjælper patienterne. Psykiatrien burde snarere selv håndtere nogle af patienternes simple somatiske problemstillinger i stedet for at sende patienterne andre steder hen, siger professor René Ernst Nielsen.

I psykiatrien på Aalborg Universitetshospital er professor René Ernst Nielsen ikke imponeret over den aftale om integration af psykiatri og somatik, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Danske Regioner præsenterede tirsdag 11. marts. Aftalen konkretiserer blandt andet, hvordan der skal ske en ledelsesmæssig, administrativ og organisatorisk sammensmeltning af psykiatri og somatik som en del af sundhedsreformen, der blev præsenteret i november 2024.

”Jeg har svært ved at tro, at aftalen flytter noget ved det, som er blevet brugt som det primære argument for at gennemføre integrationen af psykiatri og somatik. Altså at integrationen skal kunne flytte noget på dødelighed og sygelighed hos patienter med svær psykiatrisk sygdom. Jeg tror desværre ikke, at en ledelsesmæssig ændring kommer til at betyde noget for det område,” siger René Ernst Nielsen.

”Nu ændrer vi på en ledelsesmæssig struktur, som koster noget produktivitet at gennemføre. Og jeg kan være bange for, at vi laver en masse ledelsesmæssige forandringer, som vi ikke vinder noget på, selv om vi bruger en masse energi på at gennemføre det.”

Psykiaterne skal lave somatisk behandling

René Ernst Nielsen peger på, at det i stedet for fælles ledelse vil være nødvendigt at indføre nogle mere fastlagte behandlingsforløb på det kliniske niveau, hvis det skal lykkes at nedbringe sygelighed og dødelighed hos patienter med svær psykisk sygdom. For eksempel for patienter med skizofreni og bipolær lidelse, som har en højere risiko for hjerte-kar-sygdom, overvægt og følgevirkninger af rygning.

”Vi har i dag fastlagte forløb for enkelte tilstande inden for det kardiologiske og neurovaskulære område, men ingen faste rammer for, hvordan fysisk sygdom behandles hos dem, der har svær psykisk sygdom. Man tror bare, at de somatiske problemer kan rummes inden for den normale somatik, men det ser vi ret tydeligt, at de ikke kan.”

Desuden mener René Ernst Nielsen, at man bør behandle nogle af de mere simple somatiske risikofaktorer inde i psykiatrien frem for at sende patienterne ud til de praktiserende læger eller andre steder i sundhedsvæsenet.

”Vores patienter har tit svært ved at møde op andre steder og har vanskeligt ved at koordinere aftaler flere steder. Så hvis vi selv stod for at behandle for eksempel forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller overvægt, så kunne det forbedre behandlingen hos vores patienter. Det tror jeg vil kunne få et langt større impact på vores patienters sundhed end en sammenlægning af psykiatri og somatik på et overordnet ledelsesmæssigt niveau,” siger René Ernst Nielsen

Samarbejde fungerer i dag

Han fortæller, hvordan der på Aalborg Universitetshospital allerede i dag er et klinisk samarbejde, hvor psykiatere har opgaver i somatikken – og somatiske læger går stuegang på nogle af de psykiatiske patienter med somatiske problemstillinger. Et begreb, der også kaldes liason-psykiatri og liason-somatik.

”Forskningsmæssigt har vi også et tæt samarbejde med vores nyremedicinere i forhold til de patienter, der får nyreskader af lithium – og et tæt samarbejde med kardiologerne omkring hjerterytme-forstyrrelser og hjerte-kar-sygdom. Så vi viser igen og igen, at vi godt kan samarbejde, selv om vi ikke har en fælles ledelse,” siger René Ernst Nielsen.