Ny rettighed skal sikre hurtigere psykiatrisk hjælp – men kritikere advarer om forringelse

Regeringen fuldender 10-årsplanen for psykiatrien med 20 nye initiativer og 4,6 milliarder kroner i varige midler. Men kritikere advarer om, at en ny rettighed til børn og unge reelt forringer patienternes beskyttelse.

Regeringen har i dag på et pressemøde præsenteret det sidste udspil i den store 10-årsplan for psykiatrien.

Det nye udspil indeholder 20 hovedinitiativer og bygger oven på de mange tiltag, som regeringen allerede har taget på psykiatriområdet som led i de første to politiske aftaler om 10-årsplanen, der blev indgået i henholdsvis 2022 og 2023.

Den samlede psykiatriplan skal blandt andet sikre, at mennesker, der mistrives psykisk, hurtigere kan få den rette hjælp og støtte, så de ikke udvikler en alvorlig psykisk lidelse. Planen skal samtidig styrke behandlingstilbuddene i sygehuspsykiatrien til dem, der er hårdest ramt af psykisk sygdom og for eksempel lider af skizofreni eller bipolar lidelse.

Med udspillet får børn og unge også en ny patientrettighed, der skal sikre hurtigere og mere sammenhængende hjælp. I stedet for at vente på, at en udredning afsluttes, bliver det nu muligt at igangsætte behandlingen allerede undervejs i udredningsforløbet.

"Det kan eksempelvis være et ungt menneske, som er i et udredningsforløb for en svær psykisk lidelse, der undervejs har behov for at kunne få samtaleterapi. Der skal man jo kunne igangsætte behandlingen, samtidig med at man er i udredningsforløbet," siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til DR.

Fremover skal både udredning og behandling være igangsat eller afsluttet inden for 60 dage. På pressemødet uddyber Løhde, at hvis man ikke får hjælp i det offentlige inden for garantien, kan man få hjælp i det private, så det ikke kun er dem med sundhedsforsikring, der kan få hurtig hjælp.

Hos Psykiatrifonden vækker det nye initiativ bekymring. Direktør Marianne Skjold advarer om, at den nye frist reelt svækker patienternes retssikkerhed. "Set fra et patients synspunkt er det en forringelse," siger hun til DR.

I dag har patienter krav på udredning inden 30 dage. Med det nye forslag kan udredningen først være færdig dag 59, og behandlingen påbegyndes dagen efter. Selv om Psykiatrifonden bakker op om tidlig hjælp og støtte til familier, må det ikke ske ved at udhule eksisterende rettigheder, understreger direktøren.

20 nye initiativer og milliarder til et forsømt område

Udspillet består af 20 nye initiativer. De rummer blandt andet gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år, nye ADHD- og autismeklinikker og et samlet dobbeltdiagnosetilbud til børn og unge med psykisk sygdom og misbrug. Derudover får pårørende og forældre mere hjælp, og der oprettes sociale akuttilbud og afklaringspladser i kommunerne.

"Det handler om, at psykiatrien alt for længe, i alt for mange år, har været forsømt, nedprioriteret, underfinansieret. Altså, der er for mange patienter, der er blevet svigtet, fordi hjælpen enten kom for sent, var for dårlig eller helt udeblev," siger Sophie Løhde til Politiken.

Ifølge regeringen vil det samlede økonomiske løft på 4,6 milliarder kroner svare til 35 procent mere end i 2019. Beløbet tilføres som varige midler frem mod 2030 – og udgør dermed en historisk forpligtelse.

Et løfte seks år undervejs

Beslutningen om en 10-årsplan for psykiatrien blev først skrevet ind i forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet og støttepartierne i 2019. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg blev forsinket på grund af corona og først offentliggjort i januar 2022. Den politiske rammeaftale blev indgået i september 2022, og første delaftale fulgte i foråret 2023. Først i dag – seks år senere – er planen fuldt ud konkretiseret og finansieret.

"Vi tager dermed et afgørende skridt mod en stærkere psykiatri," siger Sophie Løhde. "Vi lægger endnu en grundsten i fundamentet for at opbygge en psykiatri, vi kan være stolte af."

Regeringen løfter ikke kun de tidlige indsatser i psykiatrien – men også kapaciteten i sygehusvæsenet. En central del af de 4,6 milliarder kroner går til flere sengepladser og personale, så patienter ikke udskrives for tidligt, som det ofte sker i dag.

"Patienter med svære psykiske lidelser skal ikke udskrives, før de er færdigbehandlet," skriver Sophie Løhde i en kronik i Politiken.

Hun beskriver, hvordan personalet på psykiatriske afdelinger ofte presses til at gennemføre såkaldte "prikkerunder" fredag eftermiddag, hvor patienter udskrives før tid for at gøre plads til nye akutte indlæggelser i weekenden. For at undgå sådanne situationer vil regeringen etablere flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser i kommunerne, så overgangen fra sygehus til lokalt støttetilbud bliver mere glidende. I dag oplever mange patienter at blive udskrevet uden en plan, uden bolig og uden det nødvendige netværk – kort sagt: udskrevet til ingenting.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Soc.) kalder udspillet et tiltrængt løft af socialpsykiatrien. 

"Ingen skal udskrives til ingenting," siger hun. "Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv."

Der skal derfor være en plan og en kontaktperson, der kan hjælpe mennesker, der skrives ud fra sygehuspsykiatrien. Det er noget af det, afklaringspladserne skal hjælpe med.

Regeringen vil også løfte kompetencerne blandt medarbejdere i socialpsykiatrien, så de bedre er klædt på til at møde borgere i udsatte og komplekse situationer. I dag har kun 55 procent af medarbejderne på døgntilbud i socialpsykiatrien en uddannelse inden for social- eller sundhedsområdet.

Derudover skal sygehusene beholde behandlingsansvaret i 96 timer, hvor det i dag er 72 timer. I dag bliver 28 procent af udskrevne patienter genindlagt, men med udvidet behandlingsansvar skal det tal gerne ned, lyder det.

Flere genindlægges – og det belaster politiet

Behovet for et kapacitetsløft understreges af nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2024 blev 28 procent af patienterne genindlagt akut inden for 30 dage efter udskrivning – en stigning fra 23 procent i 2019.

Genindlæggelserne skyldes ifølge ministeriet ofte, at patienter bliver udskrevet før tid, eller at kommunerne ikke står klar med efterfølgende tilbud. Samtidig oplever politiet en markant stigning i opgaver med psykisk syge borgere.

Rockwool Fonden har dokumenteret en firedobling i politisager fra 12.000 i 2008 til 48.000 i 2022.

"I dag bruger politiet for mange ressourcer, som resultat af at vi svigter patienterne i psykiatrien," siger Sophie Løhde til Politiken.

En samlet indgang – og et løfte om varige forbedringer

Regeringens udspil skal også gøre op med den historiske adskillelse mellem fysisk og psykisk sygdom i sundhedsvæsenet. 

"I årtiers har psykiatrien været adskilt fra resten af sundhedsvæsenet. Det har forringet patienternes muligheder for en vellykket behandling," skriver Løhde i sin kronik i Politiken. "Vi gør nu op med den silotænkning én gang for alle."

Ministeren erkender, at det ikke bliver en hurtig forandring. "Flere steder vil sundhedspersonalet heller ikke om en uge eller om en måned kunne mærke grundlæggende forbedringer. Det bliver et langt sejt træk," skriver hun.