"Problemet er reelt – løsningen er dårlig – I et sundhedsvæsen der skriger efter sammenhæng opfinder man nu endnu en silo: ADHD og autisme klinikker," mener Mireille Lacroix.
Mireille Lacroix: ADHD-klinikker kan ende i skandale
Regeringens planer om at oprette regionale ADHD- og autismeklinikker får skarp kritik fra praktiserende læge og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Mireille Lacroix. Hun advarer mod nye behandlingssiloer uden lægefaglig forankring og kalder forslaget både risikabelt og fagligt uholdbart.
"Problemet er reelt – løsningen er dårlig – I et sundhedsvæsen der skriger efter sammenhæng opfinder man nu endnu en silo: ADHD og autisme klinikker," skriver Mireille Lacroix, som også er konsulent for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og ny chefredaktør for for DSAM´s magasin Practicus, i et opslag på LinkedIn.
Hun mener, at der findes bedre og hurtigere måder at styrke indsatsen over for ADHD og autisme – uden at bygge nye strukturer op fra bunden.
"Som Psykiatrifonden tænker jeg at den nemme løsning var at oprette flere ydernumre til praktiserende speciallæger i psykiatri, og man kan også fjerne de grænser, som gør, at de ikke kan behandle flere patienter, selvom de har kapacitet."
Hun henviser til, at speciallæger i psykiatri kun får fuld betaling for et vist antal patienter om året. Når de når den såkaldte knækgrænse, får de markant lavere honorar for nye patienter – også selvom de har tid og lyst til at hjælpe flere.
Risiko for fejlmedicinering og overforbrug
De særlige regionale ADHD- og autismeklinikker skal blandt andet tage imod patienter henvist fra egen læge eller kommunale tilbud. Klinikkerne skal tilbyde udredning og ikke-medicinsk behandling – uden nødvendigvis at involvere en psykiater. Klinikkerne skal bemandes med blandt andet psykologer og specialpsykologer og målrettes både børn, unge og voksne.
Ifølge Lacroix er det problematisk, at de planlagte klinikker skal bemandes med psykologer og specialpsykologer – uden inddragelse af læger, selvom mange patienter har brug for medicinsk behandling.
"Nu skal patienterne for det første udredes af nogle, der ikke kan skrive recept på den medicin de oftest søger," skriver hun og spørger retorisk, om patienterne skal have recept på ADHD-medicin på anden hånd uden at se en læge.
Hun peger på, at patienter med sammensatte symptomer risikerer at falde mellem stole, fordi klinikkerne ikke er gearet til andet end ADHD-diagnoser.
"For det andet skal patienterne nødigt fejle noget andet for så skal de skifte silo igen. Men det sker nok ikke. For en hammer er alting søm. For en ADHD klinik er alt ADHD."
Og hun frygter, at hvis klinikkerne kommer til at udskrive medicin, vil det ske uden den nødvendige faglige kontrol.
"Disse klinikker kommer til at sprøjte recepter på de velkendte amfetaminlignende midler ud. Det kan ende med en skandale."
Hun afslutter sit opslag med en appel til centrale aktører: "Jeg håber nogen stopper dette."
Lægeforeningen og ordfører deler bekymringen
Lægeforeningen deler bekymringen. I et opslag på LinkedIn skriver Lægeforeningen: "Psykiatrien har ikke brug for flere lappeløsninger! Regeringens forslag om ADHD- og autismeklinikker er den helt forkerte vej at gå!"
Foreningen understreger, at hovedparten af patienterne i målgruppen har andre psykiske lidelser ved siden af.
"Mellem 60 og 80 procent af patienterne med ADHD og autisme har samtidig andre psykiske lidelser som fx depression, OCD, misbrug og spiseforstyrrelser. Det er derfor helt afgørende, at patienterne udredes og diagnosticeres under lægefaglig ledelse, så andre psykiske lidelser udelukkes og behovet for medicinsk behandling kan sikres."
Også flere psykiatriordførere retter kritik mod forslaget. Stinus Lindgreen, psykiatriordfører for Radikale Venstre, siger til Altinget den 9. april: "Det vil skabe endnu en brudflade i psykiatrien, som i forvejen er fragmenteret – i stedet for at styrke det eksisterende og give flere penge til børne- og ungepsykiatrien. Men det er også mærkeligt, for det er ikke noget, der ligger i det faglige oplæg eller anbefalingerne fra psykiatrirådet. Det er bare noget, nogen har fundet på."
Også ordfører fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har udtrykt bekymring for, at klinikkerne vil flytte ressourcer fra eksisterende tilbud og skabe ny bureaukrati.
Regeringen vil i første omgang afsætte 33 millioner kroner til klinikkerne i 2025, stigende til 170 millioner kroner årligt i 2029. Men ideen om sådanne klinikker stammer ikke fra Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage (Mod.) er forslaget opstået politisk. Hun forklarede på pressemødet tirsdag, hvor sidste del af psykiatriplanen blev offentliggjort, at ideen blandt andet er inspireret af erfaringer fra en psykologuddannet ordfører i regeringen (Moderaternes psykiatriordfører Rasmus Lund-Nielsen er uddannet psykolog) og kaldte forslaget for "moderat hjerteblod". Alligevel ønsker regeringen at finansiere forslaget via den tiårsplan for psykiatrien, som Folketingets partier har indgået aftale om.
Forhandlingerne om psykiatriplanen genoptages efter påske.