Social ulighed slår igennem i psykiatrien – både i sygdom og behandling
En ny statusrapport dokumenterer markante forskelle i mental sundhed og psykiatrisk sygdom mellem befolkningsgrupper – og peger på behovet for differentieret indsats.
Der er vedvarende og omfattende social ulighed i psykisk sygdom i Danmark.
En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at borgere med kort uddannelse i højere grad rammes af depression, angst og skizofreni og oftere lever med lav mental sundhed, høj stress og ensomhed. Psykiatriske diagnoser medfører også alvorligere konsekvenser for denne gruppe – både sundhedsmæssigt og socialt.
"Vi skal fortsat have for øje, hvad vi kan gøre for at styrke ligheden i sundhed, og hvad sundhedsvæsnet kan gøre for at møde forskellene i borgerens livs- og helbredssituationer, præferencer og muligheder," siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Charlotte Kira Kimby i en pressemeddelelse.
Depression, angst og skizofreni rammer skævt
I 2021 blev 476 ud af 100.000 lavtuddannede kvinder diagnosticeret med depression – mod 284 blandt højtuddannede. For angst var tallene 611 versus 354.
Diagnoserne er også mere belastende i det lange løb: Lavtuddannede mister oftere tilknytningen til arbejdsmarkedet og oplever sværere forløb. Ved skizofreni er forskellene endnu mere markante. I 2021 blev 98 ud af 100.000 lavtuddannede mænd diagnosticeret – blandt højtuddannede var tallet 40.
Social ulighed i debutalder, komorbiditet og kontakt med psykiatrien fremgår ikke direkte af rapporten, men tallene peger på en massiv forskel i sygdomsbyrde.
Lav mental sundhed og høj stress som livsvilkår
27 procent af kvinder med grundskole som højeste uddannelse havde lav mental sundhed i 2021 – blandt kvinder med videregående uddannelse var det 11 procent. Tilsvarende havde 34 procent af lavtuddannede kvinder et højt stressniveau – mod 19 procent blandt højtuddannede.
Også i de unge år ses forskellen tydeligt. I 2022 følte 19 procent af 15-årige piger fra lav socialgruppe sig ofte eller meget ofte ensomme – blandt piger fra høj socialgruppe var andelen 9 procent. For lav livstilfredshed og lav selvformåen er billedet tilsvarende.
Adgangen til sundhedsydelser – også psykiatrisk udredning og behandling – er ulige fordelt. I 2021 havde 46 procent af lavtuddannede kvinder kontakt til en praktiserende speciallæge, mens det gjaldt 64 procent af kvinder med lang videregående uddannelse.
Det rejser spørgsmålet, om psykiatriske tilbud reelt når de mest belastede grupper i tide. Også deltagelse i forebyggende sundhedstilbud halter. Vaccination, screening og kontakt til sundhedspleje viser samme sociale slagside – og peger på strukturelle barrierer.
Social slagside tidligt i livet
Uligheden starter tidligt. Børn født af mødre med lav uddannelse har større risiko for lav fødselsvægt, dårlig tandsundhed og overvægt. De bliver sjældnere ammet, vaccineres i lavere grad og rapporterer lavere livstilfredshed i teenageårene. Disse forhold er tæt koblet til senere risiko for psykisk mistrivsel og psykiatriske diagnoser.
”De vilkår, børn udsættes for tidligt i livet, påvirker, hvordan børn klarer sig helbredsmæssigt resten af livet, og den tidlige indsats i forhold til børns sundhed og social ulighed i sundhed er derfor særlig vigtig,” siger Charlotte Kira Kimby.
Rapporten konkluderer, at uligheden på de fleste indikatorer er uændret eller forværret over tid. Kun få områder – for eksempel depression – viser tegn på faldende ulighed. Til gengæld er forskellene i multisygdom, type 2-diabetes og førtidspension vokset.
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal arbejdet med differentiering af indsatser prioriteres, så sundhedsvæsenets ressourcer bruges, hvor behovet er størst. Det gælder også psykiatrien – både i udredning, behandling og rehabilitering.