Psykiatrien får et historisk løft – men autismeklinikker droppes

Anden og sidste del af den store tiårsplan for psykiatrien er vedtaget. Med aftalen tilføres psykiatrien et varigt økonomisk løft på 4,6 milliarder kroner årligt frem mod 2030. Aftalen skal sikre hurtigere behandling, større kapacitet og bedre hjælp til psykisk syge. Forslaget om særlige ADHD- og autismeklinikker er ikke med i aftalen og er udskudt til senere drøftelse.

Regeringen har indgået aftalen med alle de partier, som kom i Folketinget ved det seneste valg. Kun Borgernes Parti, der er dannet senere, er ikke med.

I det tætpakkede mødelokale i Indenrigs- og Sundhedsministeriet var stemningen præget af sjælden politisk enighed. Partierne stod side om side med regeringens ministre, og mikrofonen gik på skift fra den ene psykiatriordfører til den næste. Der blev både nikket, smilet og uddelte masser af roser for samarbejdet undervejs, og flere lagde ikke skjul på, at det var en dag, de havde ventet længe på.

Den første, der tog ordet, var sundhedsminister Sophie Løhde (V):

"I dag markerer en historisk milepæl. Dag ét for fremtidens psykiatri," sagde hun.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Soc.) fik derpå ordet – og siden fulgte en lang, lang række af psykiatriordførere fra Folketingets partier, som efter tur fik tid til at sige lidt om, hvad de synes er vigtigt ved planen.

Planen bygger videre på tidligere aftaler fra 2022 og 2023 og udgør nu en fuldt finansieret langsigtet strategi for psykiatrien. Med 4,6 milliarder kroner ekstra hvert år frem mod 2030 svarer løftet til 35 procent mere end i 2019.

"Jeg kender ikke andre velfærdsområder, som løftes så meget. Men jeg kender heller ikke andre områder, der trænger til at blive løftet så meget, som psykiatrien gør. Vi skal behandle tidligere, kvaliteten skal op og ventetiderne ned. Der skal være mere sammenhængende forløb for patienterne – og så skal psykiatrien også være en bedre arbejdsplads for de ansatte," sagde Sophie Løhde på pressemødet.

Ret til hurtig hjælp

Med aftalen får unge mellem 18 og 24 år med angst og depression ret til psykologhjælp uden egenbetaling. Hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage, har den unge ret til et privat alternativ. Samtidig får børn og unge ret til sammenhængende udredning og behandling, hvor de ikke skal vente, til udredningen er afsluttet, før de kan få hjælp.

Kommunerne får ansvar for at oprette afklaringspladser og sociale akuttilbud, så ingen bliver udskrevet fra psykiatrien uden videre støtte. "Ingen skal udskrives til ingenting," sagde Sophie Hæstorp Andersen på pressemødet.

Med aftalen sættes der også ind for at styrke rekrutteringen i psykiatrien. Der skal uddannes flere speciallæger og socialpsykiatrisk personale. Samtidig skal flere opgaver løses tværfagligt og i nære tilbud. Udgående teams og gadeplansarbejde skal sikre, at behandlingen når ud til mennesker, der ikke selv kan møde frem.

Sundhedsvæsenet får ansvar for patientens videre forløb i op til 96 timer efter udskrivning, og behandlingen skal i højere grad koordineres mellem region og kommune. Mennesker med misbrug og psykisk sygdom får adgang til nye dobbeltdiagnosetilbud.

Autismeklinikker droppet efter kritik

Regeringen havde ønsket at oprette særlige ADHD- og autismeklinikker, men det forslag er ikke blevet en del af den færdige politiske aftale. Kritikerne har peget på, at klinikkerne ville skabe endnu en særstruktur i et i forvejen opsplittet system. Lægeforeningen og flere psykiatere har advaret om, at klinikkerne risikerede at mangle lægefaglig ledelse, selvom mange patienter i målgruppen har komplekse og sammensatte lidelser, som kræver psykiatrisk vurdering. Andre har frygtet, at klinikkerne ville blive et B-tilbud med lavere kvalitet, og at de ville flytte penge og personale væk fra det eksisterende psykiatriske system. Kritikken fra lægefaglige miljøer og flere partier har været markant.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde er nu derfor besluttet at afvente et nyt fagligt oplæg i slutningen af året.

"Vi har ikke fra regeringens side på noget tidspunkt sagt, at nu har vi den færdige løsning på, hvad en ny indsats skal indebære. Det, der har været væsentligt for os, har været, at vi ikke lavede noget, der var fragmenteret i psykiatrien, og at vi også arbejder endnu mere tværfagligt – også på dette område, som vi ser fylder allermest, ikke mindst blandt børn og unge i forhold til de nuværende alt for lange ventetider i psykiatrien," sagde hun på pressemødet.

Hun understregede, at der ikke er nok børne- og ungepsykiatere til at håndtere presset alene, og at der derfor er behov for at bringe nye faggrupper i spil. Regeringen og aftalepartierne har derfor valgt at give Sundhedsstyrelsen stafetten med at udarbejde et fagligt oplæg, som skal leveres i fjerde kvartal 2025. Oplægget skal bygge på inddragelse af relevante aktører og skal danne grundlag for en mere sammenhængende og fagligt funderet indsats for børn, unge og voksne med autisme, ADHD og eventuelle samtidige psykiske lidelser.

Tvang skal begrænses – men flere værktøjer bringes i spil

Aftalen rummer også en ny tilgang til brugen af tvang i psykiatrien. Målet er at nedbringe de mest indgribende tvangsformer som bæltefiksering ved at give personalet flere værktøjer til at gribe ind tidligere og mindre indgribende.

En af de nye tvangsformer er såkaldt arealbegrænsning, hvor patienten kun må opholde sig i et afgrænset område. Det kan anvendes ved udadreagerende adfærd som et alternativ til bæltefiksering.

"I Danmark har vi tal på helt ufatteligt mange timer, som patienter bliver bæltefikseret i. Det kan vi ikke være bekendt," sagde Sophie Løhde på pressemødet.

Psykiatrifonden og flere andre organisationer har dog advaret mod, at det kan føre til mere tvang i stedet for mindre. "Vi er meget bekymret for, at det at indføre nye former for tvang, også kommer til at betyde, at man bruger mere tvang," siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold til DR.

Direkte adspurgt erkendte Sophie Løhde, at det kan føre til, at antallet af tvangsforanstaltninger vil gå op.

"Hvis man tre gange bliver spurgt, om man vil gå til sit værelse, så er der tale om tre tvangsforanstaltninger. Men for os har det været meget vigtigt at undgå indgribende tvang som bæltefiksering," sagde hun. Men at det også vil betyde, at personalet er nødt til at have andre handlemuligheder.

"Som udgangspunkt skal man selvfølgelig altid forsøge at undgå al tvang," slog ministeren fast.

Et langt sejt træk

Ifølge Folketingets aftalepartier skal kæmpeinvesteringen i fremtidens psykiatri bruges til at gøre op med silotænkning og skabe ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom i sundhedsvæsenet. Men ministeren erkendte, at forandringer tager tid.

"Vi er på patienternes vegne utålmodige, men ærlige om, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden," sagde Sophie Løhde på pressemødet.