Yngre læger advarede – nu får psykiatrien i Vejle alvorligt påbud
Styrelsen for Patientsikkerhed har givet Psykiatrisk Afdeling i Vejle et alvorligt påbud. Det sker efter et såkaldt reaktivt tilsyn 11. april, som blev iværksat på baggrund af en bekymringshenvendelse fra yngre læger.
Lægerne advarede om, at manglen på speciallæger førte til fejl- og underbehandling. De henviste til en lignende henvendelse fra september 2024. Dengang blev der lavet en midlertidig kriseplan, men forholdene var ifølge lægerne stadig uændrede i foråret 2025.
Derfor rykkede Styrelsen for Patientsikkerhed ud, og konklusionen er klar: Der er større problemer af betydning for patientsikkerheden i Vejle. Afdelingen skal nu dokumentere omfattende forbedringer, før påbuddet kan ophæves.
Tilsynet bygger på journalgennemgang, interview og instrukser. Ifølge tilsynsrapporten er der en generel mangel på speciallæger i psykiatri, og ingen speciallæger er repræsenteret i ledelsen. Det betyder, at patienter ikke altid bliver vurderet af en speciallæge under indlæggelse, og at behandlinger forsinkes.
Yngre læger oplever at stå alene med komplekse problemstillinger, ofte uden mulighed for supervision. Ifølge tilsynet kan det øge risikoen for fejlvurderinger, eksempelvis ved udskrivelse af patienter med selvmordsrisiko. Der har været episoder med brug af tvang, som kunne være undgået med rettidig faglig vurdering.
Ledelsen har udarbejdet en strategi for at sikre flere lægefaglige ressourcer, men styrelsen vurderer, at den endnu ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Systematiske svigt i medicinhåndtering og opfølgning
Tilsynet afslørede alvorlige problemer med medicinhåndtering. Eksempelvis var et beroligende præparat ordineret ifølge en journal, men det fremgik ikke af medicinmodulet. Personalet kunne ikke kvittere for, at medicinen var givet. Ifølge medarbejderne sker dette hyppigt.
I en anden journal havde en patient fået angstdæmpende medicin efter behov, men der manglede beskrivelse af symptomer, begrundelse for valget og vurdering af effekten. Styrelsen betegner det som en risiko for patientsikkerheden, da det undergraver muligheden for at følge op og justere behandlingen.
Desuden blev der konstateret manglende opfølgning på kognitive bivirkninger ved elektrochok (ECT). Det er ifølge styrelsen ikke nok blot at spørge patienten, da tests som SCIP er nødvendige for at opfange skjulte problemer.
I et tilfælde blev en urinprøve anvendt til drug screening uden ordination. Medarbejderne var i tvivl om, hvorvidt det krævede lægelig godkendelse. Styrelsen understreger, at alle undersøgelser skal have en klar indikation og patientens samtykke.
Rod i journalføring, vurderinger og patienters rettigheder
Eksterne vikarer havde ofte ikke adgang til journalsystemet, hvilket førte til, at faste medarbejdere enten skrev for dem eller delte login. I nogle tilfælde blev der slet ikke journalført.
Det blev også konstateret, at vurderinger af de 12 sygeplejefaglige problemområder ofte manglede, og at der ikke blev udarbejdet klare plejeplaner ved søvnproblemer eller psykosocial belastning. Ifølge styrelsen beror viden om patienternes tilstand ofte på enkeltpersoners hukommelse frem for skriftlig dokumentation.
Der var heller ikke en fastlagt praksis for journalføring af observationer ved selvmordsrisiko. I ét tilfælde blev observationsniveauet sænket uden nogen begrundelse. Ved vurdering af voldsrisiko blev Brøset Violence Checklist brugt, men uden dokumentation for baggrund eller konkrete forholdsregler.
Styrelsen fandt også eksempler på, at forhåndstilkendegivelser ikke var udfyldt ved indlæggelse, og at patienter ikke fik udleveret deres behandlingsplan. Et sted manglede dokumentation for, at informeret samtykke til behandling var journalført.
Styrelsen vurderer, at problemerne samlet set udgør en alvorlig fare for patientsikkerheden og kræver omfattende forbedringer på en række områder – herunder organisering, journalføring, medicin, vurdering og patienters rettigheder.