Unge, der mistrives, har forhøjet risiko for flere alvorlige problemer i de efterfølgende år

Et stort dansk kohortestudie dokumenterer, at unges egen oplevelse af trivsel er en stærk prædiktor for senere psykiatrisk morbiditet, selvskade, misbrug og selvmordsforsøg

Forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har fulgt 67.945 unge i alderen 15–19 år over 8,2 år. Studiet, offentliggjort i The Lancet Regional Health, viser, at selvrapporteret mistrivsel i ungdommen hænger tæt sammen med markant forhøjet risiko for senere psykiatrisk sygdom, selvskade, alkohol- og stofrelaterede hospitalskontakter, vold samt selvmordsforsøg.

Ved baseline i 2014 blev de unge inddelt i fire grupper efter deres egen vurdering af mental sundhed: god (grøn), moderat (gul), dårlig (orange) og meget dårlig (rød). Data blev koblet til nationale sundhedsregistre og fulgt til 2023.

I hele perioden havde 8,3 procent af deltagerne mindst én hospitalskontakt for psykisk sygdom. Risikoen var stærkt gradueret efter trivsel. Hazard ratio (HR) for psykiatrisk sygdom var 1,51 (95% CI: 1,39–1,64) i den moderat trivselsgruppe, 2,61 (2,41–2,82) i den dårlige gruppe og 5,32 (4,92–5,76) i gruppen med meget dårlig trivsel – alle sammenlignet med de unge, der trivedes godt.

”Vi finder, at de unges egen vurdering af deres mentale sundhed har stor betydning for, hvordan det går dem fremover. Blandt unge i den røde gruppe var det for eksempel næsten hver femte, der senere fik en psykiatrisk diagnose, mens det kun gjaldt fire procent af unge i den grønne gruppe,” siger professor Janne Tolstrup til Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Risikoen for selvskade og selvmordsforsøg var endnu mere udtalt. Hazard ratio var 10,5 (95% CI: 6,97–15,7) i gruppen med meget dårlig trivsel sammenlignet med gruppen med god trivsel. Samtidig var den samlede dødelighed i perioden højere i mistrivselsgrupperne: HR 2,54 (95% CI: 1,37–4,71) i gruppen med meget dårlig trivsel. Ud af de i alt 88 dødsfald blev 32 procent registreret som selvmord.

Betydning af sociale determinanter

Studiet dokumenterer en klar social gradient. Dårlig trivsel var hyppigst blandt unge med forældre, der havde psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller økonomiske problemer. For eksempel var prævalensrationen for at have alkoholproblemer i den nærmeste familie 1,60 (95% CI: 1,48–1,73) i gruppen med moderat trivsel, 2,11 (1,93–2,30) i gruppen med dårlig trivsel og 3,04 (2,80–3,30) i gruppen med meget dårlig trivsel – sammenlignet med unge, der trivedes godt.

På trods af at undersøgelsen kun omfattede unge i ungdomsuddannelse – en relativt ressourcestærk population – var sammenhængene tydelige.

”Det vigtige er, at vi faktisk kan se, hvem der trives, og hvem der mistrives – og at mistrivsel i ungdommen har konsekvenser mange år frem. Derfor skal vi tage de unges egne udsagn om, hvordan de har det, dybt alvorligt,” siger Janne Tolstrup til Syddansk Universitet den 17. september 2025.

Studiet er finansieret af TrygFonden.