DPS-formand: Dødshjælp kan koste liv hos patienter med psykisk sygdom

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, professor og overlæge Merete Nordentoft, advarer i ny bog mod aktiv dødshjælp til mennesker med psykiske lidelser. Hun peger på, at dødsønsket ofte er et symptom på sygdom – og kan forsvinde med behandling.

”Der er derfor alvorlige etiske problemer ved at tillade dødshjælp til mennesker med psykiske lidelser, fordi man risikerer at afslutte livet for nogen, hvor dødsønsket optrådte som et led i en tilstand, der kunne behandles,” skriver hun sammen med Knud Kristensen, tidligere landsformand for SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og tidligere medlem af Det Etiske Råd, i kapitlet ´Psykisk sygdom og dødshjælp´ i antologien ´Døden på recept – begreber, refleksioner og erfaringer´, der udkom 8. september på Gads Forlag.

Ambivalens og behandlingsmuligheder

Nordentoft fremhæver, at dødsønsker blandt mennesker med psykiske lidelser næsten altid er præget af ambivalens. Forskning viser, at op mod halvdelen fortryder et selvmordsforsøg inden for det første døgn, og at langt de fleste overlever på længere sigt. Selv ved svært behandlingsrefraktære tilstande er der som regel nye behandlingsmuligheder at afprøve – medicinske, psykosociale eller spontant bedring.

”Med effektiv behandling kan ønsket om at dø mildnes eller helt forsvinde,” skriver Nordentoft og Kristensen.

For psykiatrien rejser Nordentofts kapitel et særligt spørgsmål: Kan man samtidig have selvmordsforebyggelse som kerneopgave – og acceptere dødshjælp til patienter, hvor dødsønsket er en del af sygdommen?

Tillid og behandlingsalliance på spil

En legalisering af aktiv dødshjælp kan ifølge forfatterne underminere psykiatriens fundament: håb og tillid. ”Håb er en vigtig del af behandlingen i psykiatrien, og det er svært, ja nærmest umuligt fortsat at indgyde håb, hvis dødshjælp er en del af behandlingsmulighederne,” advarer de.

Patienter risikerer at opleve psykiateren som ambivalent – både den, der tilbyder behandling, og den, der kan godkende dødshjælp. Det kan skade relationen og skabe mistillid i behandlingsrummet.

Erfaringer fra udlandet

I Holland er aktiv dødshjælp lovlig også for mennesker med psykiske lidelser. Det indebærer, skriver Nordentoft og Kristensen, en reel risiko for, at patienter med sygdomme, der faktisk kan behandles, får dødshjælp i stedet.

Også erfaringer fra Oregon viser, at mange patienter bliver i tvivl undervejs. I 2022 fik 431 personer udskrevet recept på dødelig medicin, men kun 278 brugte den. ”Der er altså også ved dødshjælp en del, som er eller bliver i tvivl,” påpeger de.

´Døden på recept – begreber, refleksioner og erfaringer´ er redigeret af Freja Marie Polonius, Morten Bangsgaard og Ole Hartling. Med over 25 bidragsydere er bogen ikke en klassisk debatbog, men en antologi med ét fælles udgangspunkt: at advare mod legalisering af aktiv dødshjælp.