”Udover at give ny viden, der blandt andet kan bruges til at løfte kvaliteten i behandlingen til gavn for patienterne, så kan den øgede forskning gøre psykiatrien til et mere attraktivt sted at arbejde. For når vi styrker forskningen, samtidig med at vi ligestiller og integrerer psykisk og fysisk sygdom i sundhedsvæsnet, åbnes der for nye faglige muligheder, og det kan tiltrække flere medarbejdere,” siger Sophie Løhde.
Regeringen vil afsætte trecifret millionbeløb til psykiatriforskning
Når Folketingets partier forhandler forskningsreserven for 2026 i denne uge, bliver psykiatrien et centralt tema. Regeringen foreslår, at der afsættes 660 millioner kroner til forskning i psykiatri i perioden 2026-2029.
Midlerne skal understøtte 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed, som regeringen og et bredt flertal af partierne indgik aftale om i maj. Planen skal skabe en mere sammenhængende og bæredygtig psykiatri og sikre, at patienter med psykiske lidelser får hurtigere adgang til udredning og behandling. Samlet tilfører aftalen området 4,6 milliarder kroner ekstra om året frem mod 2030.
Sundhedsstyrelsens oplæg til gennemførelse af 10-årsplanen fra september 2024 peger på, at forskning er en afgørende forudsætning for det faglige løft i psykiatrien. Oplægget anbefaler varige midler til forskning i forebyggelse og behandling, fordi ny viden og dokumentation er nødvendige for at udvikle kvaliteten og sikre bedre patientforløb.
”Vi har brug for at blive klogere på, hvordan vi bedre kan forebygge psykiske lidelser og styrke hjælpen til dem, der rammes af psykisk sygdom. Vi har for eksempel brug for mere viden om, hvordan vi bedre kan hjælpe de mange børn og unge, som mistrives psykisk. Og jeg håber, at der blandt partierne i Folketinget vil være opbakning til, at vi sætter flere penge af til fri forskning i psykiatri de kommende år,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
”Udover at give ny viden, der blandt andet kan bruges til at løfte kvaliteten i behandlingen til gavn for patienterne, så kan den øgede forskning gøre psykiatrien til et mere attraktivt sted at arbejde. For når vi styrker forskningen, samtidig med at vi ligestiller og integrerer psykisk og fysisk sygdom i sundhedsvæsnet, åbnes der for nye faglige muligheder, og det kan tiltrække flere medarbejdere,” siger Sophie Løhde.
Midlerne udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond, som fordeler statslige forskningsmidler på baggrund af faglig bedømmelse. Projekterne kan omfatte studier af årsager til psykisk sygdom og mistrivsel, udvikling og afprøvning af virksomme behandlingsmetoder, indsats for at nedbringe tvang samt digitale behandlingsløsninger.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at forskningsmidlerne er en vigtig del af det samlede løft. I oplægget fra 2024 fremhæves forskning som drivkraft for kvalitetsudvikling, kompetenceløft og bedre mulighed for rekruttering og fastholdelse på tværs af faggrupper i psykiatrien.