Seks kommuner reducerer brugen af antipsykotisk medicin markant i ny afprøvning

Sundhedsstyrelsen kan nu dokumentere tydelige resultater fra et års afprøvning af guiden til nedbringelse af antipsykotisk medicin på plejeenheder.

Ni plejeenheder i syv kommuner – Roskilde, Svendborg, Gladsaxe, Helsingør, Aalborg, Egedal og Tårnby – har fra marts 2024 til februar 2025 arbejdet med en mere systematisk og personcentreret tilgang til borgere med demens. En tilgang, som ikke bare har ændret arbejdsgange og faglighed, men som også har givet målbare reduktioner i medicinforbruget.

Det viser en erfaringsopsamling.

”Afprøvningen har vist, at vi med struktureret arbejde på tværs af fagligheder kan nedbringe brugen af antipsykotisk medicin. Det har ikke bare givet færre ordinationer, men også styrket personalets faglighed og skabt fokus på større trivsel for beboere med demens. Det er vigtigt at sige, at der samtidigt skal være et godt samarbejde mellem ældreplejen, borgerens egen læge og andre faggrupper i kommunen,” siger Rikke Søndergaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Færre borgere i behandling og flere seponeringsplaner

Afprøvningen omfattede 37 borgere med demens eller demenslignende symptomer, som på et tidspunkt i løbet af perioden fik antipsykotisk medicin. Data viser, at 17 ud af de 37 borgere helt stoppede med deres antipsykotiske behandling. Det svarer til 40 procent. Derudover fik tre borgere reduceret deres dosis, mens 13 borgere havde uændret forbrug. Fire borgere fik øget dosis. Samlet faldt antallet af borgere i fast behandling fra 24 ved basismålingen i april 2024 til 18 i februar 2025, altså et samlet fald på 25 procent.

Et andet centralt fund er udviklingen i seponeringsplaner. Ved start havde kun 24 procent af borgerne en plan for udtrapning. Ved periodens afslutning havde 50 procent en seponeringsplan. Det viser en tydelig faglig bevægelse mod tættere opfølgning, systematisk vurdering af ordinationsgrundlaget og mere fokus på, om medicinen fortsat er nødvendig.

Personalet blev skarpere på at undersøge årsagen til adfærdsændringer – fra somatiske forhold til overstimulering i hverdagen – før der blev overvejet medicinsk behandling. I flere tilfælde førte døgnobservationsskemaer og detaljeret adfærdsregistrering til justeringer i plejen i stedet for medicin.

Kommuner ændrer praksis og kultur på plejeenhederne

Selv om der har været tale om ni meget forskellige plejeenheder, peger erfaringsopsamlingen på markante fællestræk. De deltagende enheder i Roskilde, Svendborg, Gladsaxe, Helsingør, Aalborg, Egedal og Tårnby oplevede, at arbejdet med systematik og monitorering ændrede hele tilgangen til borgere med demens.

På flere enheder blev det en gennemgående praksis, at personalet mødtes dagligt for at drøfte ændringer i adfærd og tegn på mistrivsel, så der kunne sættes ind tidligt. Nogle steder blev triagering og beboerkonferencer omdannet til faste strukturer med tværfaglig deltagelse, og medarbejderne blev mere bevidste om, at al adfærd er kommunikation. Det førte til, at personalet søgte årsagerne bag uroen i stedet for at efterspørge medicinske løsninger.

En plejeenhed gennemgik som led i projektet mere end 100 beboeres medicinkort, hvilket skabte et helt nyt overblik over forbruget af antipsykotika, antidepressiva og anden sederende medicin. Erfaringerne viser altså, at systematisk kortlægning ikke blot ændrer den enkelte ordination, men også løfter det faglige grundlag for samarbejdet mellem plejeenheder og almen praksis.

Samarbejdet med praktiserende læger blev beskrevet som en afgørende faktor. Når plejeenhedernes registreringer var præcise, blev dialogerne med lægerne også mere kvalificerede. Flere enheder oplevede, at lægerne i højere grad efterspurgte dokumentation for adfærdsændringer og non-farmakologiske tiltag, før de ville overveje antipsykotisk behandling. Andre steder valgte plejeenheder at informere samtlige praktiserende læger om projektet fra start, hvilket forebyggede misforståelser og skabte bedre samarbejde i løbet af forløbet.

Systematik stiller større krav til kompetencer

Projektet har også haft tydelig betydning for personalets faglige niveau. Flere kommuner indførte faste temadage om demens og antipsykotisk medicin, og flere enheder tog metoder som BBAUM og personcentreret omsorg i brug på en måde, hvor hele personalegruppen blev trænet. Det gav større tryghed og en mere ensartet tilgang, som i flere tilfælde betød, at personalet kunne håndtere borgere med urolig adfærd uden at ty til medicin.

Flere plejeenheder oplevede, at når personalet blev bedre til at forstå og afkode beboernes behov, kunne mange praktiske plejeopgaver klares lettere. Eksempelvis kunne hygiejneopgaver, som tidligere krævede to medarbejdere, udføres af én, når beboeren var i bedre trivsel og havde tillid til personalet.