Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift


Professor og overlæge Nicolai J. Wewer Albrechtsen peger på manglende overblik i it-systemerne som årsag til tusindvis af gentagne blodprøver.

Mange patienter får taget de samme prøver igen og igen

Millioner af kroner og tusindvis af patienttimer spildes hvert år på blodprøver, der allerede er taget få dage forinden.

En patient med både hjertesygdom og diabetes kan i løbet af en uge være forbi flere ambulatorier på samme hospital. Først bliver der taget rutineblodprøver i hjerteambulatoriet. Få dage senere sidder patienten i en anden afdeling. Staseslangen strammes igen. De samme standardprøver bliver bestilt én gang til.

Ikke fordi lægerne nødvendigvis vurderer, at der er sket en dramatisk ændring, men fordi de mangler overblik over allerede tagne prøver og svar.

Det er tre ledere fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der har afdækket omfanget af dobbeltprøver. På baggrund af data fra Laboratoriedatabasen har klinisk professor og overlæge Nicolai J. Wewer Albrechtsen, chefbioanalytiker Shirwa Adan og leder Ditte Hermann fundet, at 16 procent af de ambulante patienter i Region Øst – altså Region Hovedstaden og Region Sjælland – får taget lignende blodprøver inden for syv dage i hospitalsambulatorier. Det svarer til cirka 58.000 patienter om året.

”Problemet opstår, når patienten er tilknyttet flere hospitalsafdelinger, som man typisk er, når man har flere sygdomme. Man bliver ikke gjort opmærksom på, at der enten er planlagt lignende blodprøver, eller de faktisk allerede er der,” siger Nicolai J. Wewer Albrechtsen, der 1. maj bliver ny leder for Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Han oplyser, at gentagelserne især sker mellem hospitalsafdelinger, mens omfanget er væsentligt lavere mellem almen praksis og hospital. Der er tale om almindelige standardblodprøver.

De tre ledere beskriver resultaterne i et debatindlæg på Altinget.

Koster millioner af kroner

Nicolai J. Wewer Albrechtsen vil godt komme med et forsigtigt økonomisk overslag på, hvad dobbeltprøverne koster.

”Det svarer til cirka 58.000 patienter, der har fået taget blodprøver indenfor syv dage. Vi har ikke regnet økonomi på det, men med en gennemsnitspris på blodprøvetagning på 150 kroner og en analysepris på 50-200 kroner per patient svarer det til cirka 20 millioner kroner som et meget konservativt estimat,” siger Nicolai J. Wewer Albrechtsen.

Beløbet dækker alene blodprøvetagning og analyse. Ekstra arbejdstid, administration og patienternes fremmøde er ikke indregnet.

Der er ikke gennemført en klinisk journalgennemgang for at afgøre, om nogle gentagelser kan være fagligt begrundede.

”Vi har ikke nogen evidens for, om det er klinisk usikkerhed, da dette kræver anden data end de ’sort hvide’ laboratoriesvar,” siger Nicolai J. Wewer Albrechtsen.

Han peger på, at et fælles laboratoriekort (FML) – efter samme princip som Fælles Medicinkort – vil kunne forhindre en del af gentagelserne.

”Hvis vi havde et FML, ville man ikke kunne bestille prøverne, ligesom man heller ikke kan lægge dobbelt medicin ind, da man i så fald ville få en advarsel,” siger han.

Kræver national beslutning

Ifølge Nicolai J. Wewer Albrechtsen har de tre ledere forsøgt at kontakte Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som står bag Fælles Medicinkort.

”Vi håber, at man fra politisk side vil åbne øjnene for dette problem, som kan løses ved et fælles laboratoriekort. Det vil kræve en national beslutning ligesom FMK og vil kræve IT-mæssig integration. I Region Øst ville det dog kunne implementeres direkte,” siger han.

Årsagen er, at både Region Sjælland og Region Hovedstaden bruger Sundhedsplatformen.

Problemstillingen har også affødt reaktioner uden for hospitalerne. Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Inge Kristensen, skriver på LinkedIn:

”Det er en uartig brug af patienternes tid og krop. Desuden er det selvfølgelig spild af tid og penge,” skriver hun.

Hun peger på, at en del overflødige handlinger i sundhedsvæsenet udspringer af organisering og it-design frem for lægefaglige retningslinjer.

”I iveren efter at lede efter "overflødige behandlinger" glemmer vi, at rigtig meget unødig tid for patienter og medarbejdere er begrundet i, at de systemer, der anvendes, ikke understøtter arbejdet,” skriver hun.